Da Anne-Louise Sommer var barn, drømte hun om at sidde og grave i jorden med en teske og pludselig støde på noget hårdt. Når hun så forsigtigt fjernede mere af jorden, ville hun finde en hel skat af økser og knive i flint – og på den måde opdage en hel civilisation, der lå gemt lige under hendes fødder. Hvor ens eget lille liv pludselig bliver sat ind i en meget større sammenhæng.
På en måde kan man sige, at drømmen fra barndommen flugter meget godt med det, vi nu kender hende for. Anne-Louise Sommer, der i dag fylder 60 år, er direktør for Designmuseum Danmark og på den måde med til at minde os om vores egen civilisation, som netop dansk design giver et meget godt billede af. Fra Thorvald Bindesbølls etiketter til Carlsberg Pilsner i 1800-tallet til Jacob Jensens margretheskål i midten af 1900-tallet – for blot at nævne to af de ikoniske eksempler på dansk designs folkelige udbredelse og gennemslagskraft i samfundet.
Anne-Louise Sommer er født i Hellerup ”med klaver og alt det dér, men især med en stor videbegærlighed og nogle værdier, der handlede om at være et ordentligt menneske og huske at være taknemmelig for de privilegier, vi havde – og som ikke var en selvfølge for alle andre,” fortæller hun.
Hendes far var læge lige som flere andre i familien, og som ældste datter overvejede Anne-Louise Sommer da også at gå samme vej, da drømmen om de arkæologiske ekspeditioner var fordampet lidt. Men det blev læsehesten i hende, som afgjorde studievalget. Og som 17-årig student begyndte hun at studere litteraturvidenskab på Københavns Universitet.
”Jeg blev det barn, der gik en anden vej. Ét var, at jeg valgte humaniora i stedet for medicin, noget andet, at jeg blev gravid og fik en søn, da jeg kun var 20 år og netop færdig med første del af studiet. Havde det været i dag, var jeg nok kommet med i et program som ’De unge mødre’, og dengang var der også mange af mine venner og i familien, der nærmest var chokerede over det. Men deres reaktioner fik bare en ekstra kampgejst frem i mig, og jeg skulle nok vise dem allesammen, at det sagtens kunne lade sig gøre.”
I dag kalder hun sønnen Morten for sit livskompas. Han gav hende blik for, at der er andet i verden end ens egen navle, og hun blev med egne ord tidligt voksen, da hun pludselig både havde baby og bleer med sig rundt på cyklen i København.
”Jeg synes, der mangler gode historier om, hvordan kvinder godt kan klare sig fint og gøre karriere, selvom de bliver mødre i en tidlig alder. I dag er det, som om man både skal have villa, vovse og to flotte karrierer, før man får børn. Men jeg er lykkelig for, at Morten blev en del af mit liv, da jeg var ung,” siger hun.
Anne-Louise Sommer var gift med Mortens far, men de blev skilt, da sønnen var fem år. Det lykkedes dem at bevare et tæt forældreskab, og selvom Anne-Louise Sommer både har været ansat på universiteterne i Odense og Aarhus, har hun altid bevaret bopælen i København, så Morten ikke skulle have for langt mellem sine forældre.
Nogle år senere mødte Anne-Louise Sommer den mand, som hun nu har levet sammen med i 25 år, og med ham fulgte også tre store børn, som Anne-Louise Sommer blev bonusmor for. Når hun i dag fejrer fødselsdag med kun den nærmeste familie, skal der derfor sættes mange tallerkener frem. For med i flokken er nu også tre biologiske børnebørn og seks bonusbørnebørn.
Det var konferensspecialet på litteraturvidenskab, der for alvor sendte Anne-Louise Sommer i retning af det job, hun har i dag. Som den første på studiet skrev hun speciale om arkitektur, med byudviklingen i 1980’ernes Vestberlin som case. Siden blev hun ansat som den første adjunkt i arkitektur og rumanalyse på kunsthistorie ved Aarhus Universitet, hvor hun senere blev lektor i arkitektur og design. I 2004 blev hun ansat som forsker ved Designskolen i København, hvor hun også var først forskningsleder og siden rektor, indtil hun i 2011 landede i sin nuværende stilling som direktør for Designmuseum Danmark.
Dagens fødselar kalder design for nerven i den danske kulturarv.
”For i modsætning til kunst er design en fællesnævner. Vi har alle en seng, en stol eller en margretheskål i køkkenskabet. Samtidig er dansk design et slags materielt udtryk for velfærdsstatens idéer. Baseret på principper om ordentlighed, tilgængelighed og en helt grundlæggende idé om, at design kan være med til at gøre verden til et bedre sted,” siger Anne-Louise Sommer og tilføjer, at det derfor giver så meget mening at være direktør på et museum, hvor det netop er den arv, man værner om og vil minde os om.
”På en måde kan man sige, at dansk design flugter med mine egne værdier. Og jeg kan sagtens få øje på den lille pige, der sad og kiggede på Nationalmuseets samling af flinteøkser med stjerner i øjnene, når jeg ser på den 60-årige kvinde, der i dag har travlt med at gøre Designmuseum Danmark endnu mere favnende og indbydende, når det efter en større ombygning genåbner for publikum næste år.”