”Hun er formet af marxismens tankegods": Minister har længe haft et anstrengt forhold til religion

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) omtalte i 00’erne kristendommens særstatus i samfundet som religiøs propaganda og ønskede at sløjfe kristendomsfaget. Forleden afviste hun endegyldigt at samarbejde med en arbejdsgruppe, der vil forny kristendomsfaget

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har en religionskritisk fortid, der er formet af hendes baggrund på den yderste venstrefløj, siger cand.pæd. og forhenværende lektor.
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har en religionskritisk fortid, der er formet af hendes baggrund på den yderste venstrefløj, siger cand.pæd. og forhenværende lektor. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Det var en frustreret 30-årig Pernille Rosenkrantz-Theil (i dag S), der i 2007 satte sig til tasterne for at fortælle Politikens læsere, at hun ikke kunne finde daginstitutioner til sit barn, hvor der ikke var kristne traditioner på programmet.

”Samtlige – samtlige! – institutioner har kun kristne traditioner på programmet. End ikke eid har sneget sig ind nogen steder. Og ingen steder problematiseres forholdet til religion og da slet ikke til jul. Ungerne skal stopfodres med jul, påske og pinse, hvis det står til Frederiksbergs institutioner – og det gør det desværre,” skrev hun og fortsatte længere nede i teksten:

”Kunne der ikke være en pointe i, at børnene lærer, at ikke alle er kristne, at ikke alle holder jul, at andre har andre traditioner? Hvilket årtusinde befinder institutionerne sig i?”.

Selv havde den nuværende børne- og undervisningsminister ved flere lejligheder tidligere som blandt andet folketingsmedlem for Enhedslisten givet udtryk for sin skepsis over for religion i det offentlige rum og særligt i skolen.

I 2003 skrev hun i et indlæg i Ekstra Bladet, at det må være slut med konfirmandundervisning i skoletiden, statsligt tilskud til folkekirken og endda et Kirkeministerium.

Den daværende politiker for Enhedslisten talte nemlig for at nedlægge dette, da det var en uretfærdig favorisering af den lutherske kristendom.

”Enhedslisten er en stor tilhænger af fuld religionsfrihed, men lige så stor tilhænger af religionslighed. Det har vi ikke i dag, hvor staten favoriserer den særlige variant af kristendommen, som folkekirken udgør. Det har ført til et miskmask af kulturværdibevarelse, religiøs propaganda, skoler, skatteopkrævning, navngivning, ægteskab og automatisk foreningstilskud,” skrev hun i indlægget, hvor hun også argumenterede for, at faget ”kristendom” burde ersattes af et nyt fag med navnet ”livsanskuelser”.

Meget er sket siden. Pernille Rosenkrantz-Theil er blevet 18 år ældre og er ikke længere medlem af Enhedslisten, men af Socialdemokratiet, hvor hun har en fremtrædende rolle og en tung ministerpost i Børne- og Undervisningsministeriet.

Men indtil videre har der ikke været nogen tegn på, at meget er sket i ministerens syn på religion. Og det er ikke så overraskende, når man tænker på hendes fortid på den yderste venstrefløj, lyder det fra Brian Degn Mårtensson, der er cand.pæd. i pædagogisk filosofi og forhenværende lektor.

”Hun er formet af marxismens tankegods, hvor religion er opium for folket – et undertrykkelsesmiddel. I denne tradition vil man opfatte et fag som kristendomskundskab som indoktrinering og skadeligt, selvom det i mange år ikke har været et forkyndende fag i folkeskolen. I den mere borgerlige, liberale opfattelse ser man kristendomsfaget som frigørende, fordi det er et dannelsesfag, der hjælper os til at kende vores rødder,” siger Brian Degn Mårtensson.

Sidste år sløjfede ministeren en udvalgsgruppe nedsat af hendes forgænger Merete Riisager (LA), der skulle komme med bud på, hvordan kristendomsfaget kunne blive fornyet i folkeskolen.

Begrundelsen var, at ministeren ikke anså det for værende realistisk, at noget ville komme ud af det. Sidste måned annoncerede gruppen, at den ville arbejde på egen hånd via privat finansiering. Man inviterede ministeriet med i arbejdet, men Pernille Rosenkrantz-Theil afslog den invitation. Dette tolker Brian Degn Mårtensson som et signal om, at ministeren ikke tager faget alvorligt.

”Det virker, som om kristendomsfaget i hendes optik er på tålt ophold i skolen. Det er selvfølgelig muligt, at Pernille Rosenkrantz-Theil privat har ændret sit syn på kristendom og religion, men der er bare ingen offentlige udtalelser eller handlinger, der tyder på, at hun har flyttet sig,” siger han og tilføjer, at det imidlertid næppe vil få store konsekvenser for for eksempel kristendomsfaget.

”Hun er ikke længere i Enhedslisten, men minister for et parti, der har flyttet sig vældigt meget i en kultur-konservativ retning. Socialdemokratiet har tiltrukket en vælgergruppe, der har et helt andet og mere positivt forhold til kristendommen, end den klassiske københavnske arbejder havde i sin tid. Ministeren er muligvis stadig stor modstander af kristendom i skolen, men jeg tror ikke, at det vil få andre konsekvenser, end at hun ignorerer det som i tilfældet med den nedlagte arbejdsgruppe.”

Formand for netop den gruppe, Henrik M. Christensen, ærgrer sig over ministerens beslutning om ikke at ville deltage i arbejdet. Men han ønsker ikke at kommentere hendes generelle syn på religion.

”Jeg synes, at hun selv må svare på, hvad hun tænker om forholdet mellem kirke og stat og religionens rolle i skolesystemet. Jeg er ked af, at hun ikke ønskede, at vores arbejdsgruppe skulle fortsætte med arbejdet, for hvis hun virkelig er kritisk over for faget, var dette jo en mulighed for at forbedre det. Jeg ved intet om hendes syn på sagen i dag, men ud fra det perspektiv, at kristendomsfaget bidrager til den almene dannelse, vil jeg håbe, at hun som minister går til faget med en nysgerrighed frem for at se det gennem en ideologisk optik,” siger han.

Hos Foreningen af Kristne Friskoler fornemmer man imidlertid en vis modstand fra undervisningsministeren. Det har foreningen tidligere givet udtryk for og henvist til et møde i januar 2020 med ministeren, hvor hun ifølge foreningen skulle have sagt, at hun var ”misundelig” på svenskerne, fordi de var på vej med et forbud mod at etablere flere religiøst konfessionelle skoler.

Sekretariatschef i Foreningen af Kristne Friskoler Jakob Carl Christensen var ikke selv med til det pågældende møde og er ikke videre nervøs for ministerens holdning til religiøse friskoler.

”Det gør mig ikke så meget, hvis hun har den holdning. Jeg kan bare konstatere, at jeg ikke er enig, og så må vi tage den derfra. Der kan selvfølgelig komme særlige situationer, hvor ministeren vil markere en eventuel uenighed i spørgsmålet om kristne friskoler, men jeg frygter ikke for de frie skoler i almindelighed. I Grundtvigs eget land vil det næppe nogensinde komme på tale at fjerne alle friskoler,” siger Jakob Carl Christensen.

Formand for Religionslærerforeningen John Rydahl er heller ikke så bekymret. Han har endnu ikke set tegn på, at undervisningsministeren skulle være ude efter religionsfaget i skolen.

”Vi har ikke de store erfaringer med hendes syn på sagen, mens hun har været minister. Hun nedlagde den arbejdsgruppe, der skulle komme med bud på fornyelse af faget, men det forstod jeg i højere grad som et udtryk for, at hun støtter status quo i forhold til fagets placering nu. At hun tidligere har været fortaler for at ændre navnet på kristendomsfaget, er et synspunkt, vi har været enige i længe. Faget burde i vores øjne hedde ’religion’, fordi man beskæftiger sig med andre religioner end kristendommen,” siger han.

Kristeligt Dagblad har spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, om hun stadig har de holdninger, hun er citeret for i begyndelsen af artiklen. Hun har ikke haft mulighed for at kommentere artiklen, skriver ministeriet i en mail.