Sekularisering handler om de historiske og sociale processer, hvor religion og politik er blevet mere adskilt, og samfundets institutioner ikke præges af religion. Det betyder blandt andet, at religionen er blevet mere individuel og mindre synlig i det offentlige rum.
Så når man taler om et sekulariseret land, dækker det over et land, hvor religion og stat er adskilt, hvor der er religionsfrihed, og hvor det offentlige rum er religiøst neutralt. At vælge sin religion frit opfattes af mange som et demokratisk princip, og derfor kan man forstå sekularismen som en venlig politibetjent, der sørger for at opretholde disse forhold blandt borgerne, samtidig med, at den sikrer sig, at ingen påføres noget, de ikke havde ønsket sig.
Ordet sekulær stammer fra det middelalderlatinske ord secularis, der betyder langsom, hundredårig eller verdslig. Det refererer til en længerevarende proces, hvor religionens betydning svækkes, og forbindelsen mellem kirke og stat bliver mindre. At sekulariseringens tankegods har vundet stor udbredelse, er der mange eksempler på.
I Frankrig, Italien og Tyskland har man i to årtier diskuteret, hvorvidt der må hænge krucifikser på de offentlige skoler, og i 2016 nedlagde Berlins Technische Universität deres bederum. I 2008 diskuterede og forbød Danmark, at juridiske dommere i retten måtte bære religiøse symboler som kalot, kors eller tørklæde, og i 2016 erklærede Langkjær Gymnasium sig en ”religiøs neutral skole”. Det betød, at de forbød alle religiøse aktiviteter på skolen, blandt andet bønnen som ritual.
Andre eksempler på religiøs indskrænkelse i det offentlige rum er burkaforbuddet og omskæringsdebatten, der især blussede op i 2018. I 2018 kunne folketingspolitikere deltage i et ikke-religiøst alternativ til Folketingets åbningsgudstjeneste, der er blevet afholdt siden 1850. Tradition er blevet udfordret af Humanistisk Samfunds irreligiøse ceremoni, som argumenterer for, at et moderne samfund bør forstå sig selv som humanistisk og ikke som religiøst. De mener, at der er behov for en ikke-religiøs markering af Folketingets åbning, som højtideligholder dagen og markerer danskernes fællesskab.
Som ideologi taler sekularismen ud fra et liberalt frihedsprincip, hvor beslutninger skal træffes på baggrund af værdier som tolerance for og ligeværd mellem religioner. Tankegangen stammer særligt fra den engelske filosof John Locke (1632-1704), som skrev, at enhver stat skulle respektere borgernes valg af religion – dog med undtagelse af ateisme, mente han.
Begrebet om religiøs tolerance opstod i kølvandet af 1600-tallets store religionskrige og er knyttet til magthavernes overbærenhed. At magthaveren var i stand til at være overbærende og tillade, at der i samfundet fandtes andre overbevisninger end hans egne, var nemlig en demonstration af magt og et middel til at opnå status som hersker. Således opstod tolerancen og den personlige afgørelse indenfor trosspørgsmål. Grundtvig havde blik for samme tematik, som han kaldte frisind i stedet for tolerance. Når Grundtvig brugte udtrykket ”frihed for Loke såvel som for Thor”, udtrykte han vigtigheden af at møde andre med åbenhed og respekt, selvom man kunne være nok så uenig med dem. For Grundtvig betød respekten for minoriteter ikke, at alle religioner er lige gode eller sande, men at alle religioner har eksistensberettigelse. Måden vi tænker religion og frihed i dag, hviler i høj grad på John Lockes forestilling om frihed og Grundtvigs tanker om frisind.
Sekulariseringen har også sat aftryk på litteraturen, kunsten og filosofien. Hvor præsten førhen havde en bærende rolle i litteraturen, er han i dag svundet ind. Det samme gør sig gældende i malerkunsten, hvor der i langt mindre grad afbilledes mytologiske og religiøse motiver. Filosofien var indtil oplysningstiden tæt forbundet med teologien, og blev sågar kaldt ”videnskabernes dronning”, indtil Gud og den kristne mytologi måtte vige fra sin plads som verdens akse. I denne tid ændrede den religiøse grundholdning sig og blev i højere grad forstået som en idé, der skulle harmonere med det i stigende grad videnskabelige og rationelle verdenssyn.