En meget stor del af danskerne holder af at gå ture eller dyrke andre aktiviteter i naturområder, og det står særdeles højt på ønskelisten, at dette helst skal foregå i mindst mulig motorvejsstøj. Faktisk er danskerne villige til at betale gennemsnitligt 1900 kroner om året pr. husstand for at undgå støjen.
Det fremgår af en ny rapport, forskere fra Københavns Universitet har udarbejdet for Vejdirektoratet om, hvordan befolkningen har det med gener fra motorveje i naturområder. I alt er 40.000 spørgeskemaer sendt ud, og mere end 14.000 tilfældigt udvalgte danskere har svaret tilbage med et overslag over, hvad de personligt vil give for at opnå ro fra motorvejsstøj, beskytte unik natur og undgå, at der sker påkørsler af vilde dyr. Her viser det sig, at betalingsviljen er klart størst i forhold til støj, idet der kun er vilje til at betale henholdsvis 860 og 800 kroner i gennemsnit ved de to andre forhold.
”Det er kommet lidt bag på mig, at støj er den klart mest markante gene, og at det regnes for så vigtigt at undgå, at naturområder forstyrres af trafikstøj,” siger Jesper Sølver Schou, lektor og sektionsleder ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet og en af forfatterne til rapporten ”Værdisætning af konsekvenser for natur og friluftsaktiviteter ved anlæg af motorveje gennem naturområder”.
Det er naturligvis en hypotetisk situation, borgerne er blevet bedt om at forholde sig til, idet det ikke er muligt at købe et personligt abonnement på ro i naturen, men situationen er velkendt, da mange faktisk har oplevet trafikstøj, når de færdes i naturen. Men lektoren forklarer, at hvor faktorer ved anlæg af nye motorveje som støj i boliger, øget partikelforurening og CO2-udledning lader sig beregne, så har det været en svaghed, at man ikke har tal på det værditab, befolkningen føler, motorvejen påfører naturområdet.
”Det er et forsøg på at måle, hvad der fylder i folks bevidsthed. Og der er forskel på de tre typer gener. Støj og trafikdrab på dyr lægger man kun mærke til, hvis man selv bruger området, mens alle andre også sagtens kan have en holdning om, at unik natur skal beskyttes. Man behøver ikke selv være ude og opleve odderen for at synes, det er vigtigt at passe på den,” forklarer Jesper Sølver Schou.
Til gengæld ser det ud til, at støj er den gene, der trænger sig på, fordi det er den, man selv tydeligst bemærker på stedet. Undersøgelsen er dels gennemført blandt borgere i hele landet, som har skullet tage stilling til fiktive motorvejsprojekter, dels blandt to befolkningsgrupper, der bor i nærheden af specifikke nye motorvejsudspil, nemlig den jyske motorvejsstrækning mellem Give, Viborg og Hobro og motorvejsstrækningen mellem Næstved og Rønnede på Sjælland. I store træk er holdning og betalingsvilje den samme for alle, oplyser Jesper Sølver Schou, som betoner, at undersøgelsen afdækker en stærk præference for, at motorvejsprojekter gennemføres på en måde, så de ikke påvirker værdifuld natur negativt.
”Der er dog en tendens til, at hvis et virkeligt projekt er besluttet, falder betalingsviljen en smule blandt borgerne, formentlig fordi de ser gevinster ved at have motorvejen,” siger forskeren.
Dermed peger han på det evige dilemma ved motorveje: Borgerne vil gerne have dem at køre på, fordi det giver større mobilitet, blandt andet i forhold til job. Men vi vil nødigt høre lyden af alle de andre bilers kontakt med asfalten, når vi selv går tur i skoven. Løsningen kan være støjværn, men de koster penge at anlægge, og nu ved Vejdirektoratet så omtrent, hvor mange kroners borgertilfredshed, der kan puttes i den modsatte vægtskål.
Naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Johannes Birk Schjelde mener, at det præcise pengebeløb skal tages med et vist forbehold. Men han håber, at rapporten i fremtiden kan få Vejdirektoratet til at genoverveje linjeføringer af motorveje, så de måske kommer til at ligge længere væk fra naturområder.
”Personligt kommer det ikke bag på mig, at støj betyder så meget for folk. Der, hvor der er motorvejsstøj, er det jo ikke til at undgå at bemærke, medmindre man har høreværn på. Til sammenligning er det de færreste, der selv oplever at komme til at køre en rå ned eller tænker over, at spidssnudet frø og stor vandsalamander har mistet levesteder på grund af motorvejen,” siger Johannes Birk Schjelde.
Til gengæld betoner han, at Danmarks Naturfredningsforening betragter bevarelse af unik natur som vigtigere end mængden af vejstøj:
”Historisk set har vi ikke haft det store fokus på støj. Vores fokusområder er dels natur, miljø og klima, dels at borgerne har adgang til naturen. Det er da fint, hvis undersøgelsen fører til, at der bliver opstillet flere støjskærme ved motorveje, men jeg synes, det er vigtigt at sige, at vi befinder os i en alvorlig biodiversitets- og klimakrise — og her er støjen et mindre problem.”