Prøv avisen
Voxpop

Hvad vil du gøre for at forebygge politikerlede?

Mai Villadsen (EL) og Christoffer Aagaard Melson (V). Foto: Steen Brogaard

Hvordan bærer man sig som nyvalgt politiker ad på en arbejdsplads, hvor konflikter er en naturlig del af kulturen? Kristeligt Dagblad har talt med to nyvalgte politikere til Folketinget

Mai Villadsen (EL)

Nyvalgt til Folketinget i Nordsjællands Storkreds. Forhenværende uddannelsespolitisk rådgiver i Enhedslisten. Født i 1991. Bor i København.

”Jeg tror, at politikerlede skyldes, at der nogle gange bliver lovet rigtig meget i politik, uden at løfterne bliver holdt, samt de mange slåskampe, der ikke er politiske, men handler om personlige opgør. Som nyvalgt er det vigtigt at bidrage til en bedre kultur. Jeg er ikke i tvivl om, at de mennesker, der går ind i politik, gør det, fordi de har et bud på, hvordan verden kan blive bedre. Derfor skal vi også forsøge at sætte os ind i hinandens synspunkter – og gå efter bolden og ikke manden. Det handler ikke om at blive kendt, men anerkendt. Jeg vil arbejde seriøst med politikken frem for at puste unødvendige konflikter op i medierne. Det er nu også mit indtryk, at de fleste herinde gør det, og Christiansborg er da forhåbentlig også bedre end sit rygte. Men jeg har da gjort mig mange tanker om at skulle passe på mig selv i det her. Jeg kan allerede mærke, at det er ret ensomt. For selvom man er en del af en folketingsgruppe, er man alligevel meget alene, fordi vi har ansvar for forskellige områder.

Til sidst vil jeg nævne presset fra medieverdenen. Der skal jeg holde tungen lige i munden og hver gang vurdere, om jeg med min deltagelse i en nyhedshistorie bidrager til en konflikt om politisk indhold eller en personkonflikt, som har til formål at nedgøre andre.”

Christoffer Aagaard Melson (V)

Nyvalgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds. Forhenværende byrådsmedlem i Vejle Kommune. Cand.public. Født i 1984. Bor i Vejle.

”Det handler om at begynde med sig selv. At være sig selv. Selvfølgelig skal jeg fremhæve, når jeg er uenig, og de andre foreslår noget, som jeg synes er forkert for Danmark, for ellers bliver det svært for vælgerne at se forskel på os. Men det gælder lige så meget om at tale ordentligt og ikke skyde sine kolleger, der mener noget andet, de værste motiver i skoene. Nu lyder jeg lidt hellig, og jeg er da også selv faldet i fælden et par gange, da jeg var byrådsmedlem, men jeg synes faktisk, at der er nogle herinde, der har haft held med det. For eksempel er Jacob Mark (SF) kommet rigtig langt med den indstilling. Folk lytter måske også mere til dine argumenter, hvis du ikke bare altid afspiller den samme remse. Tommy Ahlers fra mit eget parti er et andet eksempel på en sådan rollemodel, jeg vil lade mig inspirere af.

Når medierne ringer om et ny forslag fra et andet parti, jeg endnu ikke har sat mig ind i, vil jeg bestræbe mig på at svare, at jeg endnu ikke har dannet mig et overblik over sagen, men kan vende tilbage senere, i stedet for at give et standardsvar om, at det er noget møg. Det bliver folk jo også trætte af at høre på. Det er træls, når folk spørger, hvorfor jeg overhovedet orker at være i politik, fordi de har så dårligt et indtryk af det.”