Prøv avisen
Spørgsmål&svar

Overvejer du at slække på corona-anbefalingerne? Sådan bevarer du motivationen ifølge psykolog

"Hvad sker der med jer, københavnere?" spurgte Claus Oxfeldt, der er forbundsformand for Politiforbundet i går på det sociale medie Twitter. Han henviste til, at det gode vejr har fået københavnerne til at slække på myndighedernes forbud om at samles mange mennesker. Billedet er taget torsdag med teleobjektiv, hvor det ligner, at folk sidder tættere, end det i virkeligheden var tilfældet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Der er lange udsigter til en hverdag, hvor social afstand ikke længere er en realitet. En adfærdspsykolog giver sit bud på, hvordan vi kan holde gejsten oppe og fortsætte med at efterleve myndighedernes anbefalinger

Flere år. Til næste sommer. Indtil der kommer en vaccine. Der er mange bud, men sandheden er, at ingen ved, hvor længe coronavirussen vil florere iblandt os. Vi ved bare, at det kan vare længe. Og desto længere tid, vi ikke må se vores kære, samles i store grupper og sløse med hygiejnen, desto sværere kan det blive at bevare motivationen til at efterleve myndighedernes anbefalinger. Kristeligt Dagblad har spurgt adfærdspsykolog og ph.d. Niels Holm Jensen, hvad man selv kan gøre.

Det ser ud til, at vi længe endnu må leve med de forholdsregler, coronavirussen nødvendiggør. På hvilken måde truer de lange udsigter vores motivation?

”Truslen om mental udmattelse er det første, jeg bemærker. Forskning viser, at det er utroligt psykologisk udmattende over lang tid konstant at opretholde selvkontrollen til at undlade at gøre noget, man rigtig gerne vil, og som man plejer. Det betyder, at man bliver træt, og at ens motivation falder over tid – især hvis du ovenikøbet hen ad vejen får en fornemmelse af, at truslen er blevet mindre. I øvrigt fungerer vi mennesker sådan, at når der er noget, vi gerne vil, så kommer vores psykologiske forsvarsmekanismer os gerne til undsætning. Vi har en fleksibel moral, og hver gang, der er gråzoner – for eksempel når medierne melder noget tvetydigt ud, eller når vi ser andre samles i parken – er vores psykologiske forsvarssystem hurtigt til at sige: ’Så må jeg også!’”

Hvad kan man selv gøre for at holde motivationen oppe over så lang tid?

”For det første skal vi huske at kompensere socialt med virtuelle møder og begivenheder. For det andet må vi forstå, at vores motivation er dynamisk. Den går op og ned i løbet af dagen, ugen og måneden. Derfor er det vigtigt, at man slår til i de øjeblikke, hvor man føler sig motiveret, og laver nogle benspænd for sig selv, så man forpligter sin fremtidige slendrian. Desuden forstærker det motivationen, hvis man siger til sig selv: ’Jeg gør det her, fordi jeg er en hjælpsom og empatisk person’. Det vil nemlig føles mere ubehageligt, når man bryder med sine personlige værdier frem for noget, man bare har fået besked på af myndighederne.”

Har du nogle konkrete råd eller mentale strategier, man kan forsøge at følge?

”Udnyt de øjeblikke, hvor motivationen er høj. Derudover hjælper det at tale med andre folk om sine bekymringer. Og så er gode vaner vores ven! Alle de ting, vi skal gøre, er enormt udmattende, så det handler om at opbygge en vane og forsøge at gentage den på præcis samme måde. For eksempel at spritte hænder, når man træder ind ad døren på arbejdet, eller kun at indkalde til virtuelle møder. Så snart man har formået at ”automatisere” sin adfærd, vil det psykisk være mindre udmattende end hver gang at skulle træffe et valg i den enkelte situation.”

Hvilke faldgruber er der ved vores adfærd?

Det svære ved coronavirussen er, at der går to uger, før vi får belønningen eller straffen af vores adfærd. Vi har som mennesker behov for at få visualiseret vores adfærd – derfor kunne man for eksempel på arbejdspladsen lave en tavle over, hvor mange dunke håndsprit, man har brugt, eller hvor ofte, man har holdt virtuelle møder. For hvis vi ikke får nogen feedback på vores adfærd, kan det hele hurtigt skride, så vi pludselig retfærdiggør en opførsel, der ikke stemmer overens med anbefalingerne.”

Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut sagde forleden, at vi skal regne med social afstand i mindst ét år. Hvordan vurderer du, at den udtalelse kan påvirke befolkningen?

”Noget tyder jo på, at det var en fortalelse fra Kåre Mølbaks side. Men set fra et adfærdspsykologisk perspektiv er sådan en udtalelse farlig, fordi den skaber en form for håbløshed. Nogle vil blive tilbøjelige til at tænke: ’Hvad nytter det overhovedet, når vi ikke kan se en ende på det her?’ En vis mængde bekymring er vigtig – men det er en vis grad af håb og optimisme altså også. Så ud fra en optimisme-logik var den udtalelse destruktiv.”

Der har været meget snak om, at især københavnerne samles i det gode vejr, hvor de sidder alt for tæt og slækker på corona-anbefalingerne. Hvordan vil du forklare det?

”Der er nok mange ting i det. For det første har vi bare et gigantisk behov for social kontakt. Det kan også være, at forsvarsmekanismerne spiller os et puds i forhold til flok-effekten: Når vi først ser andre samles, føler vi ikke selv det samme ansvar, for ”de andre gør det jo også”. Overholdelsen af myndighedernes retningslinjer er i det hele taget et modsatrettet fænomen, for på den ene side har vi viljestyrke og den rationelle motivation til at holde afstand. Men på den anden side har vi et følelsesmæssigt behov for at være tæt på hinanden. Desto mere bevidst man kan være om sin motivation, desto bedre. Og det inkluderer som nævnt at udnytte de øjeblikke, hvor den er høj.”