Hvordan fortæller man sine forældre, at man ikke holder jul hjemme?

Du skal arbejde med din egen skyldfølelse og trække på erfaringer fra tidligere situationer. Sådan lyder anbefalingen fra psykolog og forfatter Camilla Carlsen Bechsgaard, der her giver fem råd til at fortælle sine forældre, at man ikke holder jul hjemme

Du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du fejrer juleaften uden dine forældre, mener psykolog.
Du skal ikke have dårlig samvittighed, hvis du fejrer juleaften uden dine forældre, mener psykolog. Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix.

Åh ja, den nærende dårlige samvittighed, der slår os oven i hovedet, når vores praktiske gøren og laden ikke stemmer overens med vores principper. Som en uautoriseret moralsk bevidsthed, der viser sig fysisk ved maveonde, dårligt humør og hovedpine.

Vi kender alle følelsen, og i juledagene er den ikke nogen undtagelse. Julen er den årlige højtid for nærvær med den nærmeste familie. Det er i hvert fald den kollektive opfattelse. Det faktum kan volde unge mennesker problemer, når de første gang skal holde jul i fremmede omgivelser.

For hvordan skal man fortælle ens forældre, at man ikke skal tilbringe juleaften i deres selskab? Og hvordan tackler forældrene bedst de nye livsvilkår, hvor deres børn ikke længere er selvskrevne gæster ved juleaftensbordet?

Psykolog og forfatter Camilla Carlsen Bechsgaard, der ejer hjemmesiden psykologviden.dk, giver her fem råd til at undgå dårlig samvittighed og flagrende kommunikation, når du skal fortælle dine forældre, at du ikke holder jul hos dem.

1. Træk på din personlige erfaring. Det gælder om at trække på erfaringer fra lignende situationer i familien, hvor man er sluppet afsted med at sige vanskelige ting. Prøv at overveje, hvordan samtaleklimaet generelt er i familien. Tænk over, hvilke fremgangsmåder der tidligere har virket. Det kan være i situationer og samtaler, der har berørt flytning, udlandsrejser og karrierevalg.

”Nogle forældre har det rarest med først at få beskeden på mail eller sms, så de kan gå at tygge lidt på den. På den måde kan de nå at få fat i deres voksne sind, før de svarer. Nogle mener, det er koldt og distanceret at få beskeden på mail og vil helst have den i en tæt samtale. Det ved man kun, hvis man sætter sig ned og tænker over, hvad der plejer at fungere godt over for sine forældre”.

2. Du skal arbejde med din egen skyldfølelse. Det er gavnligt at sætte spørgsmålstegn ved sin egen dårlige samvittighed. Man bliver vred i sit tonefald og defensiv på forhånd, hvis man er fyldt op med skyldfølelse. Budskabet bliver meget nemmere at aflevere, hvis man ikke næres af dårlig samvittighed.

"De er voksne mennesker, og de har selv et ansvar for at have et liv, der giver mening for dem. Man skal ikke være den absolutte forudsætning for, at de har et godt liv. Det må de selv tage ansvar for”.

3. Beslut dig for en formidlingsform. Hvis man ikke mærker skyldfølelse, skal man ikke aflevere dårlige forklaringer og undskyldninger. Det oser af skyldfølelse at komme med dårlige undskyldninger. Selvom man ikke har fået børn, er man stadig voksen, og det budskab skal man formidle til sine forældre.

”Mærk efter i dig selv og sig tingene, som de er; ”Min kæreste og jeg har været sammen i flere år, og derfor er vi kommet til et sted i vores forhold, hvor vi vil holde jul sammen. Punktum.”

4. Få lavet aftaler om, hvad I kan lave i stedet. Det er ikke nødvendigt at holde to juleaftener, men det kan være frugtbart at spise noget aftensmad sammen den 23. december eller mødes til en julefrokost den 25. december - uden det behøver at være en kopi af juleaften. Et afgrænset, alternativt tilbud kunne være at gå en tur i skoven sammen i et par timer, særligt hvis der er et konfliktfyldt forældreforhold, fortæller Camilla Carlsen Bechsgaard.

5. Nyd juleaften og find ro i dit valg. Det kan være svært de første par år at blive fortrolig med at fejre jul i nye rammer. Al forandring tager tid, og det vigtigste er, at man forliger sig med, at der ikke er noget mærkeligt i ens valg.

”Man vil føle et sug i maven, og man vil føle noget ængstelighed i kroppen. Hvis man er vokset op med en bestemt juletradition i ens egen familie, vil det være svært at bevæge sig væk fra de trygge omgivelser. Men overgangen er naturlig og forventelig. Træk vejret og nyd juleaften. Dine forældre vil lære at acceptere dit valg og måske endda forstå det.”

Camilla Carlsen Bechsgaard anbefaler forældrene at gribe i egen barm og spørge sig selv; Hvorfor er det, at det samvær, man har juleaften, er vigtigere end det samvær, man kunne have på andre tidspunkter? Året har 365 dage og byder på et utal af traditioner, hvor man kan lave noget hyggeligt.

”Få italesat over for dig selv og omverdenen, at det er livets naturlige udvikling. Gå i kødet på de vante forestillinger og de herskende identitetsbilleder, der hævder, at tingene kun kan være på én måde. Måske kan I endda slippe for at lave flæskesteg til ti mennesker og nøjes med halvdelen,” siger hun.