Når konservative kristne politikere i USA vedtager love, der svækker transkønnedes rettigheder eller giver forretningsdrivende ret til at diskriminere homoseksuelle med henvisning til deres egne religiøse overbevisninger, så strømmer især yngre amerikanere ud af landets kirker og smækker døren bag sig.
Det siger forfatterne til en ny bog, ”Secular Surge” (Sekulær bølge), der baserer sig på en række videnskabelige undersøgelser om årsagerne til de seneste to årtiers bemærkelsesværdige afkristning af USA.
”Mange amerikanere betragter religion generelt og amerikansk kristendom specifikt som værende tæt forbundet med politisk konservatisme og Det Republikanske Parti. Hvis dette ikke er deres politiske perspektiv eller deres parti, så afviser de også en religiøs identitet. Generelt er den amerikanske befolkning blevet langt mere socialt liberal end førhen, og særligt yngre mennesker tager kraftigt afstand fra trosretninger, som de opfatter som værende fjendtlige over for lgbt-rettigheder og kvinders rettigheder. Der er tale om en kollektiv allergisk reaktion over for den religiøse højrefløj,” siger den fremtrædende religionsforsker David Campbell, der er professor i statskundskab på det katolske University of Notre Dame i Indiana og medforfatter til ”Secular Surge”.
Ifølge en nylig meningsmåling fra Gallup er andelen af amerikanere med en religiøs tilknytning styrtdykket inden for de seneste to årtier. Mens alle Gallups årlige målinger i perioden 1934-1999 viste, at mindst 70 procent af amerikanerne tilhørte en kirke, en synagoge eller en moské, så begyndte andelen pludselig at falde i 2000 og er nu nede på blot 47 procent.
Adskillige andre målinger og undersøgelser inden for de seneste år bekræfter tendensen. En undersøgelse fra Pew Research Center viser eksempelvis, at 26 procent af amerikanerne i dag identificerer sig som nones (ateister, agnostikere eller personer uden en religiøs tilknytning), og at de fleste af disse voksede op i et religiøst hjem. Til sammenligning var andelen af nones i USA blot 12 procent i 1998.
Og det er alle slags kristne kirker, der mister medlemmer i USA. Mens de evangelikale kirker indtil for et par år siden i det store billede fastholdt deres menigheder, så oplever de nu også tilbagegang, og modbevægelser vinder frem. Blandt andet har tidligere evangelikale samlet sig i Exvangelical -bevægelsen som en reaktion på evangelikale trossamfunds politiske aktivisme.
Graden af amerikanernes religiøsitet er altid bølget op og ned, men de seneste 20 års udvikling er uden fortilfælde i USA’s historie, siger David Campbell.
”Det, der sker i USA, er ufatteligt dramatisk. Mens sekulariseringen i Vesteuropa har fundet sted langsomt, men støt over mange generationer, så er det her i landet sket på utroligt kort tid. Og jeg ser ingen tegn på, at sekulariseringstendensen i USA har nået et mætningspunkt. Meget tyder på, at den vil fortsætte,” siger han.
I en af David Campbells egne videnskabelige undersøgelser blev testpersoner adspurgt om deres religiøse overbevisninger før og efter, at de havde læst en artikel om prædikanter eller andre gejstlige, der sammenblandede politiske og religiøse budskaber.
De, der identificerede sig som republikanere, forblev upåvirkede. Men blandt demokrater var der et 13 procentpoint stort fald i andelen, der identificerede sig som havende en religiøs tilknytning.
”Hvis man forestiller sig, hvad der sker, efter at folk har hørt sådanne budskaber år ud og år ind, så er det oplagt, at de, der ikke ønsker at have noget at gøre med konservativ politik, også tager afstand fra religion som sådan,” siger David Campbell.
Selvom den amerikanske forsker peger på sammenblandingen af religion og politik som den primære årsag til sekulariseringen i USA, så er der også to andre medvirkende faktorer, understreger han,
”Den ene er afslutningen på den kolde krig. Religion var i den periode forbundet med patriotisme, og det blev opfattet som uamerikansk at erkende nogen ambivalens over for Gud, når USA var i en eksistentiel krig mod det gudløse Sovjetunionen. Den anden er, at vi har oplevet, at unge mennesker udsætter mange af de milepæle i livet, som typisk fører dem til en kirke. De bliver gift senere og får børn senere. Når de endelig slår sig ned, har de ikke brug for en kirke til at fortælle dem, hvordan de bør leve,” siger han.
Og det kan blive vanskeligt for USA’s kirker at vende tendensen og standse sekulariseringsbølgen, forudser David Campbell.
”Enhver kirke eller religiøs gruppe, der gør sig forhåbninger om at få de utilfredse ikke-religiøse tilbage i folden, vil være nødt til fuldstændigt at lægge afstand til partipolitik eller i det mindste til konservativ partipolitik. Dette ville indebære, at de holder sig fra værdipolitiske emner såsom abort og homoseksuelles rettigheder. Vi har i USA før haft perioder, hvor vi har oplevet en intens religiøs genopblussen efter en nedgangsperiode. Men jeg tror, at vi er kommet for langt i den anden retning til, at skuden kan blive vendt denne gang,” siger han.