Hegel kan nuancere vores videnskabelige verdensbillede

I en tid, hvor verden i høj grad forstås på naturvidenskabens præmisser, ligger der et stort potentiale i Hegels tanker om menneskets plads i verden og meningen med livet. Det vurderer lektor i filosofi Peter Wolsing

Georg Wilhelm Friedrich Hegel, født i 1770 og død i 1831, er en af de vigtigste tyske filosoffer nogensinde.
Georg Wilhelm Friedrich Hegel, født i 1770 og død i 1831, er en af de vigtigste tyske filosoffer nogensinde. Foto: Prisma

Enhver tid genopdager sider af Hegels filosofi og aktualiserer dem.

Sådan kan man ifølge Peter Wolsing, lektor i filosofi på Syddansk Universitet, forklare Hegels evne til at dukke op på ny med sine tanker inden for politik, filosofi og religion. Og hvor det i dag særligt er den tyske tænkers rets- og politiske filosofi, der studeres i blandt andet Tyskland og USA, så har større og mere vanskelige tanker også mulighed for en renæssance i nærmere fremtid, siger han.

”Hegel er meget vanskelig at læse, og at hans rets- og politiske filosofi vinder frem nu, skyldes, at den er relativt konkret. Men noget af hans mere teoretiske filosofi om logikken og åndens fænomenologi rummer fantastiske potentialer. Med dem kan vi genoverveje hele opfattelsen af os selv og vores forståelse af universet. I USA er man i disse år ved at genopdage nogle af disse sider af Hegels filosofi.”

Hegels opfattelse af mennesket og dets plads i verden kan ifølge Peter Wolsing blive aktuel i fremtiden, fordi mennesker vil få brug for at nuancere det videnskabelige verdensbillede på nogle punkter.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Fordi verden i dag skal forstås, som naturvidenskaben gør det, har vi et materialistisk begreb om universet. Problemet med dette er, at det bliver hulens svært at få placeret mennesket i det verdensbillede. For når mennesket er en del af verden, må verden tænkes at være lige så kompliceret og sammensat, som mennesket er det. Og det anfægter materialismen. Hegels filosofi rummer et mere organisk verdensbegreb, som trænger sig på i en tid, hvor effekten af klimaforandringer tvinger mennesker til at tænke anderledes om deres forhold til naturen.”

Det, moderne mennesker mere præcist kan bruge fra Hegel, er ifølge Peter Wolsing hans åndsfilosofi og tanker om mennesket som en del af verden og som et væsen, der er i stand til at begribe verden.

”Mennesket rummer en lang række andre måder at forstå verden på end gennem videnskaben. For eksempel gennem sociale erfaringer af den levende natur og den historiske verden og igennem kunst og religion. I sin bog 'Åndens Fænomenologi' tager Hegel udgangspunkt i mennesket og dets erfaring. Han prøver at konstruere en form for erfaringsvej, som udfordrer mennesket til at søge nye og mere sande opfattelser af sig selv og verden,” siger han.

”Og på den erfaringsvej vil mennesket opdage, at det materielle bare er én del af en større sammenhæng i verden. Dette kan nuancere vores verdensbegreb fundamentalt og give plads til religionen og ånden.”

Niels Grønkjær, præst i Vartov og Københanvs Valgmenigheder, vurderer, at Hegel kan få betydning for mennesker i dag på grund af sin tanke om helheden og ”det absolutte”.

”Når Hegel taler om det absolutte det, der ved sig selv fuldbyrder enheden i det adskilte henviser han til tre vidensformer: kunst, filosofi og religion. Han henviser ikke til videnskaben, for dens formål er at forstå, ikke at tænke. Kunst, religion og filosofi tænker, for det er ikke forstand, men fornuft,” siger han og tilføjer, at fornuft er, at man forstår sig selv i noget andet end sig selv.

”Ved at sætte fornuft over for forstand kan Hegel hjælpe os til at forstå, at verden er mere konkret, end naturvidenskaben gør den.”