Prøv avisen

Bodil og Hal Koch skubbede til sekulariseringen

Hal Koch.

Ægteparret Bodil og Hal Koch kæmpede hver især for demokrati og kristendom. Men overraskende nok blev de på hver deres måde bannerførere for samfundets sekularisering, siger Tine Reeh, der i morgen forsvarer sin doktordisputats om Hal Koch

Ikke bare i Danmark, men i hele Europa kan kristne over en bred kam blive urolige ved den sekularisering, som har ramt Vesten.

Derfor kan det også virke højst overraskende, når man dykker ned i det teologiske tankegods fra før i tiden og hiver nogle af nyere tids mest betydningsfulde stemmer, ægteparret Bodil og Hal Koch, frem. De to folkelige teologer skubbede nemlig på hver deres måde til sekulariseringsprocessen.

LÆS OGSÅ: Reformatorens nødvendige opgørHal Koch (1904-1963) som indflydelsesrig teologiprofessor i kirkehistorie og danmarksberømt for sine tanker om demokratiet. Bodil Koch (1903-1972), der som den første kvinde i ikke bare Danmark, men hele verden blev udnævnt til kirkeminister i 1950. Hun bestred posten som kirkeminister i hele 13 år fra 1953 til 1966 og opnåede derefter to år som kulturminister.

De søgte på hver deres måde at gøre kristendommen aktuel og kirken tidssvarende i deres egen tid. Hal Koch som professor og opinionsdanner og Bodil Koch gennem sit politiske virke, siger Tine Reeh, cand.theol. og postdoc om ægteparret Kochs bidrag til nyere dansk teologi-, kirke-, og dannelseshistorie. Fredag forsvarer hun sin doktordisputats Kristendom, historie, demokrati. Hal Koch 1932-1945.

Der var ikke tale om noget tidsligt parløb. Hal Koch blev en markant stemme allerede i 1930ernes mellemkrigsår og prægede kirke- og samfundsdebatten frem til sin død i 1963. I de første mange år af Hal Kochs offentlige karriere havde Bodil Koch mest af alt status som professorfrue. Først senere slog hun igennem. Dér gjorde hun det til gengæld også, så det kunne både ses og høres.

Som socialdemokratisk kirkeminister fra 1953 til 1966 var hun i høj grad med til at bringe folkekirken og Socialdemokratiet på bedre talefod, som tidligere statsminister Poul Hartling siden udtrykte det. Derudover er Bodil Koch den længst siddende kirkeminister siden enevælden, ligesom hun spillede en betydelig rolle for ligestillingskampen, da hun i 1944 grundlagde den tværpolitiske oplysningsbevægelse Folkevirke.

Tilbage til den sekularisering, som de to teologer begge var varme fortalere for. Først Hal Koch.

Hal Koch var levende optaget af forholdet mellem kristendom og samfund. I hans tidlige virke var det forholdet mellem kristendom og kultur. Dernæst blev det forholdet mellem kirke og stat, og til sidst forholdet mellem kristendom og politik. Fælles for de tre perioder var, at han forfulgte tanken om sekulariseringens nødvendighed, fremhæver Tine Reeh.

Og mens sekularisering i dag kan forekomme som en trussel mod kristendommens placering i samfundet, fordi ateister og andre opinionsdannere ønsker et samfund, renset for religiøse værdier og symboler, så var det noget helt andet, der var på spil for Hal Koch. Teologiprofessoren lænede sig op ad den protestantiske kirkefader Martin Luther.

Hal Koch forfægtede det lutherske synspunkt, at kirken ikke måtte blive en magtfaktor. For Luther var der tale om et opgør med en pavekirke, hvor kirken også havde politisk og verdslig magt. Hal Koch så, at folkekirken i mellemkrigs- og efterkrigstiden indtog positioner, hvor det kom til at handle om udøvelse af magt og politisk indflydelse, fortæller Tine Reeh og peger på en række eksempler:

I den første del af det 20. århundrede var det til diskussion, om der skulle være gejstligt tilsyn på skolerne, ligesom der frem til Anden Verdenskrigs slutning var mange, der forfægtede, at Danmark skulle have en lovgivning bestemt af kristne værdier og kristne synspunkter. I 1930erne stod missionsbevægelsen forholdsvis stærkt i både Jylland og København, og Indre Mission havde i Christian Bartholdy en formand med bred kirkelig gennemslagskraft. Indre Mission kæmpede blandt andet for en kristen moral og samfundsordning, hvilket fik Hal Koch til at opponere.

Kochs teologiske trumf var Luthers tanke om retfærdiggørelse ved tro og ikke gennem moral og gerninger:

Med det udgangspunkt kan Hal Koch argumentere for, at samfundslivet og det politiske liv skal sættes fri for kristendommens indflydelse. Det er ikke et kristeligt samfund, der gør os retfærdige. Derfor kan kristne sagtens blive frelst i et ikke-kristeligt samfund, og faktisk benægter Koch, at der skulle kunne bygges et sådant samfund. Dermed banede han vej for en sekulariseret demokratisk samfundsordning, siger Tine Reeh.

Kirkehistorikeren er ikke i tvivl om, at der er masser af nutidig relevans at hive ud af Hal Kochs tænkning.

Der er perspektivrige tanker om, hvorfor man må sige ja til sekularisering. Sekularisering er ikke det samme som, at man mister kristendommen. Det betyder bare, at kirken ikke er en magtfaktor i samfundslivet.

Mens Hal Koch var en af sin tids største samfundsdebattører og har øvet en indflydelse på kristendom og kirke, der rækker helt frem til i dag, har hans hustru, Bodil Koch, også formået at sætte sig varige aftryk.

Hun trådte ind på den offentlige scene i begyndelsen af 1950erne. Som den længst siddende kirkeminister til dato gennemførte hun en række initiativer, der har haft betydning for den folkekirke, som vi kender i dag. Også for hende var sekularisering en helt naturlig udvikling.

Den folkekirkelige ordning, nedfældet i Grundloven, var for hende garant for, at kirken ikke blev en politisk magtfaktor. Hun delte den lutherske sondring mellem det politiske og det kristelige med sin mand. Kirken skulle tage sig af det kristelige, politikerne af det politiske. Hvis kirken blev en selvstændig magtfaktor, ville der være en risiko for, at den også ville begynde at bedrive politik, forklarer Tine Reeh om Bodil Kochs udgangspunkt.

At folkekirken for alvor blev en folkets kirke og kom på omgangshøjde med det velfærdsamfund, der var under opbygning i 1950erne og 1960erne, var i høj grad Bodil Kochs fortjeneste. Hendes ministertid medførte blandt andet specialpræster sygehus- og studenterpræster med det mål, at kirken skulle være til stede, der hvor folket var.

Hun nedsatte i 1964 en strukturkommission, der skulle se på, hvordan kirken kom på omgangshøjde med folket. Resultatet af hendes arbejde blev blandt andet, at der blev bygget nye kirker i de mange nye forstadskvarterer, der skød op. Igen for at kristendommen skulle være der, hvor folket var.

Hun var levende optaget af at gøre kirken bred og for alle. Folkekirken skulle ikke tages som gidsel af en lille kirkelig klike. Det lykkedes hende at skabe sammenhæng mellem en luthersk kirkepolitik og den socialdemokratiske politik, hvor parolen lød: Danmark for folket, pointerer Tine Reeh.

Ægteparret Bodil og Hal Koch var på hver deres front med til at forme kirken, teologien og samfundet. Hal Koch var ud over sit teologiske virke også redaktør og skribent på Politikens Danmarkshistorie, hvor han leverede et væsentligt bidrag til dansk historieformidling. Men ikke nok med det. Hans tanker om demokrati er blevet en del af den officielle danske demokratikanon, der vil præge nuværende og kommende generationer:

Dette er demokrati. Det er samtalen (dialogen) og dens gensidige forståelse og respekt, som er demokratiets væsen. Hvor dette glipper, vil man uvægerligt falde tilbage til magtkampen. Således forstået er demokratiet noget langt mere omfattende end en bestemt samfundsmæssig styreform.

Bodil Koch.