Den utilsigtede reformation

Både vor tids forbrugerisme og sekularisering kan spores tilbage til den protestantiske reformation. Det siger den amerikanske historiker Brad Gregory, der er aktuel med en ny bog om Reformationens utilsigtede konsekvenser

De protestantiske teologer Martin Luther (tv.)og Philipp Melanchthon (yderst th.) har indtaget apostlenes plads på udsnittet af dette maleri, som er malet af Lucas Cranach den yngre. Billedet hedder ”Den sidste nadver”, er fra 1565 og hænger i dag i Dorfkirche Mildensee i nærheden af Dessau. –
De protestantiske teologer Martin Luther (tv.)og Philipp Melanchthon (yderst th.) har indtaget apostlenes plads på udsnittet af dette maleri, som er malet af Lucas Cranach den yngre. Billedet hedder ”Den sidste nadver”, er fra 1565 og hænger i dag i Dorfkirche Mildensee i nærheden af Dessau. – Foto: .

For mange er den protestantiske reformation et overstået kapitel i europæisk historie, som kan placeres et sted mellem middelalderen og moderniteten fjernt fra vor tids politiske realiteter og globale kapitalisme, langt borte fra det 21. århundredes moralske debatter og sociale problemer.

Men det er et dybt forfejlet synspunkt. Det, der fandt sted i Europa for cirka fem århundreder siden, havde og har stadig dyb indvirkning på vores liv, uanset om vi er kristne eller ej. Og vi kan ikke forstå os selv, før vi har forstået konsekvenserne af den protestantiske reformation.

Det hævder den amerikanske historiker Brad Gregory i sin nye opsigtsvækkende bog The Unintended Reformation. How a Religious Revolution Secularized Society (Den utilsigtede reformation. Hvordan en religiøs revolution sekulariserede samfundet), der af flere kritikere betegnes som et vigtigt historisk bidrag til vor tids debat om social etik.

The Unintended Reformation trækker direkte tråde mellem det 16. århundredes reformation og det 21. århundredes forbrugerisme, klimaforandringer, værdikampe og moralske relativisme. Bogen handler lige så meget om nutiden, som den handler om fortiden, understreger Brad Gregory, der er professor i europæisk historie ved det katolske University of Notre Dame i delstaten Indiana.

Det er en meget udbredt holdning, at vi kan forstå vores vestlige samfund ved at granske historien fra oplysningstiden og frem. Men vi kan ikke begynde at begribe vores verden og os selv, før vi ser, hvordan vores moral og vores sociale, politiske og økonomiske virkelighed formes af ikke bare fortiden, men også den fjerne fortid. Og reformationstiden er helt central på måder, som vi ofte overser, forklarer han.

Reformatorernes opgør med den katolske middelalderkirkes korruption og teologiske vildfarelse fik en række indirekte og utilsigtede konsekvenser, som kastede Vesten ind på en kurs præget af hyperpluralisme og polarisering, påpeger Brad Gregory.

Reformationen markerede afslutningen på et årtusind, hvor kristendommen havde foreskrevet en struktur for et fælles moralsk, socialt og åndeligt liv i Vesten. I stedet for et institutionaliseret fælles verdenssyn fik vi et stridende virvar af visioner for, hvordan kristendommen skulle leves i praksis, og dermed blev den fælleskristelige referenceramme, der bandt vestlige samfund sammen, erstattet af noget andet. I dag har vi blot fragmenter tilbage, siger han.

Reformationen er ifølge Gregory medansvarlig for modernitetens mangfoldighed af religiøse og sekulære overbevisninger og den deraf følgende moralske relativisme.

Du kan se konsekvenserne af Reformationen, hvis du slår op i en amerikansk telefonbog og ser det enorme udvalg af kirker med vidt forskellige doktriner, værdier og sociale overbevisninger. Der er ingen fælles forståelsesramme, og kristendommen er blevet noget, der deler snarere end samler os. Det afspejler sig også i vores samfundsdebat, hvor vi er dybt splittede på væsentlige livsspørgsmål. Det er prisen, som vi betaler for pluralismen, siger han.

I lighed med andre forskere gennem tiderne knytter Brad Gregory også Reformationen sammen med kapitalismens og forbrugerismens triumf. Reformatorernes idé om individuel frelse ved Guds nåde at mennesket frelses ved tro, ikke ved gerninger banede vejen for en besættelse af idéen om individuel berigelse, fremfører han.

Reformatorerne fordømte grådighed som en synd. Men deres fokus på, at frelsen kun kunne opnås igennem den enkeltes gudstro, flyttede opmærksomheden bort fra den fælles moralske adfærd herunder økonomisk adfærd og over på en internaliseret og individualiseret tro, siger han.

Det, som for alvor gødede jorden for kapitalismens og forbrugerismens fremmarch, var ifølge Brad Gregory de doktrinære uenigheder og religiøse brud mellem protestantiske og katolske ledere.

Religiøs forfølgelse og konflikter ansporede med tiden de fleste til at bakke op om retten til trosfrihed. Man blev enige om at være uenige, og forbrugerisme og stræben efter nydelse blev en ideologi, som indbyrdes fjendtlige kristne kunne blive enige om. Man undgik groft sagt teologiske kontroverser for i stedet at gå ud at shoppe.

Og den udvikling har stor betydning i dag, hvor den menneskelige forkærlighed for endeløs erhvervelse af nye ting forårsager klimaforandringer, der sætter klodens fremtid på spil, mener Brad Gregory.

Problemet med den globale opvarmning stikker langt dybere end blot den ene eller den anden regerings politik. Den fokus på individuelle rettigheder, som udsprang af Reformationen, beskytter en ubegrænset forbrugerisme. Vi dyrker idéen om, at enhver tilfredsstillelse af enhver individuel lyst er tilladt, så længe det er inden for lovens rammer. Den endeløse bjærgsomhed, som den tankegang åbner for, er direkte forbundet med vor tids klimaforandringer. Forbrugerdrømmen har en historie, og reformationstiden er en central del af denne, konstaterer han.

Ved at knuse den fælles kristne referenceramme banede Reformationen også indirekte og uforvarende vejen for en sekularisering af viden, som har gjort naturvidenskab og gudløs fornuft til de eneste antagelige forklaringer på universets årsagssammenhænge, fremfører Brad Gregory, der opfordrer til en afsekularisering af den akademiske verden.

Intellektuelt forsvarlige religiøse synspunkter udelukkes i dag fra den vestlige vidensverden, og det betyder, at kun en sekulær fornuftstankegang er repræsenteret i forsøgene på at løse vor tids store moralske og politiske dilemmaer. Men ved at udelukke Gud fra alle alvorlige spørgsmål går vi glip af uvurderlige perspektiver. Eksempelvis fejler det intellektuelle fundament for idéen om menneskerettigheder, fordi der ikke findes nogen måde at rodfæste den på i moderne filosofi eller biologi. Rettigheder kan kun være ukrænkelige, hvis mennesket er mere end blot biologisk stof, og så er vi nødt til at inkludere overvejelser om Guds eksistens, siger han.

Brad Gregory tegner et dystert billede af det 21. århundrede som et moralsk og intellektuelt skibbrud, og han understreger, at han ville ønske, at hans konklusioner kunne have været mere positive.

Men så skulle den verden, som vi lever i, have været anderledes. Og vores verden kunne kun have været anderledes, hvis fortiden ikke var den, som den er, konstaterer han.