Det er vigtigt at finde balancen mellem ret og pligt

Risikoen ved det store fokus på rettigheder er, at den enkelte glemmer forpligtelsen over for fællesskabet, siger forfatter Henrik Jensen

"Det er indbegrebet af Vestens civilisation, at der opstår en rettighedstænkning som et korrektiv til pligtkulturen. I det omfang, der kan findes en balance mellem rettigheder og pligter, er rettighedstænkningen et frihedstilskud," siger Henrik Jensen.
"Det er indbegrebet af Vestens civilisation, at der opstår en rettighedstænkning som et korrektiv til pligtkulturen. I det omfang, der kan findes en balance mellem rettigheder og pligter, er rettighedstænkningen et frihedstilskud," siger Henrik Jensen. Foto: Arkivfoto.

Du har i debatten ytret dig kritisk om begrebet rettigheder. Men er begivenheder som USAs uafhængighedserklæring og den franske revolution ikke store fremskridt?

Der er stor forskel på den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske revolution. Amerikanske borgere ville bare have de rettigheder, der tilfaldt almindelige britiske borgere på det tidspunkt. Den franske revolution forsøgte at drive en abstrakt forestilling om rettigheder igennem. Den franske revolutions tankegang stammer fra Rousseau, der siger, at alle er født frie og lige. Den konservative tænker Edmund Burke, der kritiserede den franske revolution, var sådan set ikke imod rettigheder; men han mente, at ret og pligt skal balancere. I Danmark har vi set rettighedstænkningen udfolde sig, så vi alle ser os som rettighedsbærere i velfærdsstaten. Det giver en aggressiv tænkning, hvor vi inviteres til at tænke på os selv i stedet for helheden, og så tipper balancen.¨

LÆS OGSÅ: Rettighedernes triumf

Men har det grundlæggende ikke været sundt for udviklingen, at arbejderbevægelsen i 1800- og 1900-tallet begyndte at kræve sociale rettigheder?

Det er indbegrebet af Vestens civilisation, at der opstår en rettighedstænkning som et korrektiv til pligtkulturen. I det omfang, der kan findes en balance mellem rettigheder og pligter, er rettighedstænkningen et frihedstilskud. Men man må være opmærksom på, at hensynet til rettigheder ikke bliver så dominerende, at vi glemmer pligterne. Moralen er i pligten, rettighederne er belønningen.

I Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948 hedder det, at alle mennesker er født frie og lige. Er det ikke et godt princip?

Princippet kommer igen fra Rousseau. Han sagde, at vi er født frie og lige, men at samfundets lænker gør os ulige. Problemet er, at den tankegang kun fokuserer på individets rettigheder, men ikke på pligten over for fællesskabet.

Hvad siger du til, at rettighedstænkningen efter Murens fald er gået sin sejrsgang?

Det er kun i Vesten. Vi er en civilisation, der hviler på både rettigheder og pligter. Vi er meget utålmodige efter, at kinesere og muslimer skal indføre rettigheder, men uden for Vesten går det trægt. Vi kan ikke bare sådan eksportere rettigheder til andre kulturer. Rettighederne er ikke universelle.