Kirken har skabt fundamentet for Vestens forståelse af den retfærdige krig

Når Vesten i dag sender soldater i krig i islamiske lande, sker det grundlæggende ud fra samme krigslogik, som korsridderne brugte til at slå muslimerne ihjel med i middelalderen. Vores definition af den retfærdige krig er langtfra så sekulær, som vi bryster os af, understreger historikere

Feltpræst Oral Francis-Shaw holder gudstjeneste søndag aften i Camp Price.
Feltpræst Oral Francis-Shaw holder gudstjeneste søndag aften i Camp Price. Foto: Søren Bidstrup Denmark

Krigen i Afghanistan er de seneste uger blusset op, efter at amerikanske soldater har brændt koraner af. Voldsomme uroligheder er brudt ud, og over 30 mennesker er dræbt af bomber og skyderier.

Flere har peget på, at de seneste ugers uroligheder er med til at udstille krigens egentlige fronter: det verdslige og rationelle Vesten, der fører krig mod religiøse soldater med et ekstremt verdensbillede.

LÆS OGSÅ:Kristendommen har aldrig været pacifistisk

Men er det nu også sådan?

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi er vant til at bryste os af, at vi er blevet så rationelle i vores tankesæt og værdier. Men når vi i dag fører krig mod for eksempel Taleban, sker det på et idégrundlag, der i bund og grund blev til i en dybt religiøs sammenhæng. Vestens krige er dermed i sine rødder lige så religiøse som fanatiske muslimer er i deres krigsretorik, siger Carsten Selch Jensen, ph.d., lektor i kirkehistorie og redaktør af bogen Retfærdig krig om legitimering af krig og voldsudøvelse i historien.

Han mener, at hele Vestens idé om, hvad der er en retfærdig krig, i det store hele er formuleret af den kristne kirke. Og hvis man skal forstå Genevekonventionen og FN-Chartrets formuleringer om en retfærdig krig, skal man se på hele kristendommens tradition for at legitimere krig.

Her er det især den romerske kirkefader Augustin, der dukker op som den centrale og grundlæggende tænker. I år 410 sætter han sig bag sin skrivepult og formulerer over de næste 15 år det digre værk Om Guds stad. Det er første gang i den vestlige verden, at der kommer en længere beskrivelse af, hvorfor der findes krig, og hvornår det er i orden at gå i krig. Værket handler om meget mere end krig, men man kan alligevel udlede en række kriterier, der skal være opfyldt for, at en krig er legitim.

Augustin understreger, at der skal en retfærdig sag til en krig. Og at den retfærdige sag altid vil fremme Guds sag og Guds fred, forklarer Carsten Selch Jensen.

Augustins teologiske tanker kom i en tid, hvor Romerriget var presset. Fjenden pressede på grænserne, og barbarerne havde netop plyndret Rom, selve verdens centrum.

Det fik Agustin til at lede efter forklaringer på, hvordan alt det kunne ske, og hvad man skulle gøre.

Augustins pointe er, at krig handler om at genoprette status quo. Man må ikke gå ud og erobre nyt, siger han og uddyber, at Augustin forstod status quo i forhold til Guds rige. Det vil sige, at alt, der krænker Gud og kristenheden, er et legitimt mål.

Men ifølge Augustin er krig ikke bare nødvendig. Den er også uundgåelig og en hel fundamental del af tilværelsen:

Han er dybt pessimistisk i sit syn på mennesket. Vi er så fulde af synd, at vi ikke kan gøre noget godt i os selv. Gud bruger derfor krigen som et strafferedskab for menneskets synder. Krig bliver dermed en del af hele skaberordningen, forklarer Carsten Selch Jensen.

Augustins krigsteologi kommer til at danne fundamentet for de næste tusind års krige og gør det langt hen ad vejen også i dag. Men hans tanker bliver dog først for alvor konkretiseret, efter at pave Urban II i 1095 kaster Europa og den muslimske verden ud i over 200 års drabelig religionskrig: korstogene.

Her sætter man simpelthen formel på den retfærdige krig ved at udlede nogle helt konkrete kriterier fra Augustins lange tekster, siger Kurt Villads Jensen, ph.d. og korstogshistoriker. Korsridderne nøjes dog ikke med at gøre Augustin konkret. De udvider også forståelsen af den retfærdige krig og gør den til en decideret hellig krig.

Soldater kæmper ikke bare for Guds rige, som Augustin sagde, men de bliver pilgrimme, der kan vinde deres egen frelse i krigen. Krig bliver en bodshandling, siger Kurt Villads Jensen.

Senere i 1200-tallet begynder verdenskortet så småt at ændre form. De første spæde skygger af nationalstater tegner sig hen over Europa. Frankrig og England ryger i totterne på hinanden, og samlingen af det tyske rige er i gang. Det får den katolske kirkes førende teolog, Thomas Aquinas, til at give tankerne om den retfærdige krig en revurdering.

Han samler så at sige trådene fra Augustin. Men han tilføjer, at en legitim krig ifølge kristendommen også kan handle om at forsvare nationale interesser, forklarer Carsten Selch Jensen og tilføjer, at man dermed har udgangspunktet for de næste 5-600 års krige i Europa.

De hellige argumenter, der har været brugt i krigene under korsridderne og de senere nationale krige, får Luther sat en klar stopper for under Reformationen.

For Luther er det en gudgiven ordning at bruge militærmagt. Men den retfærdige krig skal ifølge ham forstås rent verdsligt, siger Svend Andersen, dr.theol. og professor i teologi ved Aarhus Universitet.

Luthers tid er præget af Det Osmanniske Rige, der er ved at erobre sig op gennem Europa. Samtidig oplever man i Tyskland et voksende bondeoprør mod magthaverne. Det får Luther til at skrive en række skrifter om krig og kristendom.

Hovedpointen er, at argumenterne for den retfærdige krig skal findes i det verdslige, almenmenneskelige rum. Han frigør dermed den retfærdige krig fra det hellige, men tilføjer derudover ikke væsentligt nyt til Augustins tanker om, hvornår en krig er retfærdig, forklarer Svend Andersen.

Luthers accept af krig kan man i dag læse direkte i den danske folkekirkes bekendelsesgrundlag, hvor der står i artikel 16, at kristne har lov til at føre retmæssige krige. Og det er også Luthers skrifter, man på det seneste har set blive brugt som forsvar for de danske feltpræsters rolle i Afghanistan.

Ifølge Svend Andersen har Luthers tanker om krig ført til, at man i den protestantiske kirke ikke har skænket den retfærdige krig mange tanker, fordi diskussionen er blevet lagt over i det sekulære regimente. Selv i dag mener han, det er en næsten ukendt diskussion:

Jeg synes, det er mærkværdigt, at tanken om den retfærdige krig aldrig rigtig har været behandlet indgående i Danmark. Især når man tænker på, at vi nu har været en krigsførende magt i så mange år. Det burde man reflektere over, pointerer han.