Prøv avisen

Kristendommen har aldrig været pacifistisk

En fransk korsridder beder en bøn, inden han drager i kamp mod muslimer og andre vantro i Andet Korstog, der fandt sted 1147-1149. Korsriddernes definition af en retfærdig krig bliver i store træk stadig brugt i Vesten i dag. – Foto af tegningen: Scanpix.

I flere tusinde år er krig og kristendom gået hånd i hånd. Først i løbet at de seneste få årtier er det blevet udbredt at opfatte kristendommen som en pacifistisk religion

Du må ikke slå ihjel. Du skal elske din næste som dig selv.

Mange vil nok genkende disse fredelige formaninger som nogle af de helt centrale værdier i kristendommen. Men at kristendommen skulle være en fredelig religion, der taler imod krig, er historisk set en sær tanke, lyder det fra ph.d. og lektor i kirkehistorie Carsten Selch Jensen.

Den mainstream opfattelse gennem kristendommens historie har været, at krig og kristendom godt kan forenes. De pacifistiske grupperinger har også eksisteret siden kristendommens begyndelse, men de har været de marginaliserede, siger han.

LÆS OGSÅ:Kirken har skabt fundamentet for Vestens forståelse af den retfærdige krig

Samme konklusion er ph.d. og korstogshistoriker Kurt Villads Jensen nået til:

Ofte møder man den påstand, at oldkirken var pacifistisk. Men det mener jeg er en myte. Lidt firkantet sagt har den mest udbredte holdning gennem historien været, at krig og kristendom godt kan gå hånd i hånd.

De to historikere er enige om, at man skal helt frem til mellemkrigstiden, eller måske endda senere, før den pacifistiske tanke bliver dominerende i kristendommen. I Europa er det især verdenskrigene, der ændrer de kristnes tanker om krig.

Første Verdenskrig har været en rystelse, der har givet en enorm trang til at få fred. Og så kom Anden Verdenskrig lige bagefter og forstærkede tanken. Det er herefter, at tanken om pacifisme bliver noget, der ikke blot tilhører underlige sekteriske sekter, siger Kurt Villads Jensen.

Verdenskrigene gjorde, at det blev mere udbredt at fokusere på næstekærlighedsbuddet, forklarer Carsten Selch Jensen. Det betyder dog ikke, at næstekærlighed tidligere har været en fremmed tanke for kristne tænkere. Man har blot defineret den anderledes.

Korsridderne så det for eksempel som den ultimative næstekærlighedsgerning at gå i krig mod dem, der har misforstået Guds plan, siger Carsten Selch Jensen. Han forklarer, at synet på krig og kristendom i høj grad handler om, hvilke tekster i Bibelen man lægger vægt på. I dag er vi vant til at læse hen over tekster, man tidligere så som oplagte til at forsvare krig, mens man dengang ikke hæftede sig synderligt ved passager i Bibelen, man i dag ser som centrale.

På den måde har mennesker altid været eksperter i at få det ud af de religiøse tekster, der passer til deres idéer, siger han.