Prøv avisen

For Martin Luther King var kristendommen revolutionær

King ønskede at udvikle en intellektuel anstændig form for kristendom, hvor folk ikke behøvede at forsage deres kritiske evner", skriver Clayborne Carson, direktør for forskningsinstituttet Martin Luther King Research and Education institute.

Sammentænkningen af kristendom og borgerrettigheder mødte stor modstand i samtidens kirke. Men Kings vision om racelighed var rodfæstet i den kristne arv, siger en amerikansk King-ekspert i anledning af den danske genudgivelse af bogen "Da Gud tog bussen"

I 1952 skrev den unge amerikanske baptistpræst Martin Luther King jr. et brev til sin forlovede, Coretta Scott, hvori han dadlede den kristne kirke for at være alt for optaget af udsigten til paradis i himlen på bekostning af visionen om paradis på jord.

"Alt for ofte har kirken talt om en god fremtid i det hinsidige og har fuldstændig glemt den nutidige ondskab," konstaterede han. Og idéen om, at ægte kristendom praktiseres igennem kampen for social retfærdighed nu og her i den jordiske verden, fulgte Martin Luther King (1929-1968) livet igennem.

Martin Luther King om kristen aktivisme

Hans ilddåb som stridende kristen fandt sted i 1955, da han som blot 28-årig stod i spidsen for raceadskillelsesprotesterne i Montgomery i sydstaten Alabama, og hans engagement i borgerrettighedskampen det følgende årti var med til at omkalfatre det amerikanske samfund i midten af det 20. århundrede.

"Evangeliet er en tosporet vej," forklarer Martin Luther King i erindringsbogen "Da Gud tog bussen-382 dage der ændrede verden", der netop nu er aktuel i en ny dansk oversættelse. "På det ene spor forsøger det at påvirke menneskets sjæl og derved forbinde det med Gud, og på det andet spor forsøger det at ændre de sociale og medmenneskelige forhold, således at sjælen har en chance for at folde sig ud," fremfører han.

"Det er en knastør religion, der påstår, at den er optaget af menneskers sjæle, men ikke bekymrer sig om den slum, der omgiver dem, de økonomiske vilkår, som kvæler dem, og de sociale forhold, som forkrøbler dem," erklærer King i bogen, som med udgangspunkt i Montgomery-protesterne gør rede for hans tanker om kristen aktivisme.

Luther King var en usædvanlig kristen

"Martin Luther King var efter datidens amerikanske forhold en usædvanlig kristen," forklarer Clayborne Carson, der som professor i historie og direktør for forskningsinstituttet Martin Luther King Research and Education Institute ved Stanford University i Californien er blandt USAs absolut førende Martin Luther King-kendere.

"King var en liberal, ikke-konform kristen. Han havde et dybt kendskab til Skriften, men tilhørte ikke dem, der mente, at Bibelen skulle læses bogstaveligt, og han var en skarp kritiker af, hvordan kirken lod stå til over for uretfærdigheder som slaveri og raceadskillelse. King ønskede at udvikle en intellektuelt anstændig form for kristendom, hvor folk ikke behøvede at forsage deres kritiske evner," siger Clayborne Carson, der selv er tidligere borgerrettighedsaktivist.

Den egenrådige afroamerikanske baptistpræst, der var stærkt inspireret af teologer som Walter Rauschenbush og Reinhold Niebuhr, sammenføjede de kristne bud, som betoner menneskets forpligtelser over for Gud, med en rettighedstankegang forankret i Den Amerikanske Uafhængighedserklæring.

"Martin Luther King betragtede menneskerettighederne som noget helligt. Han mente, at det var Guds hensigt, at alle mennesker bør have de fysiske og åndelige forudsætninger for et værdigt liv, og han kombinerede dette med de bibelske idéer om de fattiges hellighed og det velsignede fællesskab. I borgerretskampen repræsenterede de sorte de fattige, og integration stod for visionen om det velsignede fællesskab," siger Clayborne Carson.

Som præst var King draget af den bevægelse for politisk og økonomisk retfærdighed, som simrede i dele af den afroamerikanske kirke. Men bevægelsen var ikke bredt accepteret i datidens etablerede kirkelige kredse, hvor kritikere fordømte gejstliges engagement i jordiske anliggender og fremførte, at demonstrationer og anholdelser ikke eksemplificerede Guds budskab.

"I 1950'erne og 1960'erne var både den sorte og den hvide kristendom temmelig selvtilfreds. Kirken var mere optaget af at holde den moderne verden og dens moralske fordærv på afstand end af social aktivisme. King tilhørte en minoritet. Han betragtede kristendommen som en revolutionær kraft. Hans mission var ikke alene at ændre menneskers sjæle, men også at at ændre samfundet, således at folk havde en reel chance for at leve et værdigt liv på jorden. Han beskrev sit kald som at læge de nedbøjede. Når man accepterer den forestilling af kristendommen, så er man nødt til at blive involveret i verden uden for kirken," forklarer Clayborne Carson.

"Kings engagement i bevægelsen for lige rettigheder var med til at forme hans ikke-voldelige, socialt retfærdige teologi, der kredser om hans idé om the beloved community (det skattede fællesskab)," understreger Carson.

"Martin Luther King læste Bibelen som en forkyndelse om global social retfærdighed, og han fandt roden til sin modstand i evangelierne. Beloved community handler om den kristne pligt til at virkeliggøre idéen om kærligt broderskab mellem mennesker og forsøge at skabe noget guddommeligt i den jordiske verden. Det er et svar til passive kristne, der siger, at livet ikke bliver bedre, indtil du kommer i himlen," forklarer han.

"Det kristne budskab gennemsyrede alle aspekter af Kings virke som aktivist. Han pegede ofte på, at det var Bjergprædikenen, hvor Jesus taler om at vende den anden kind til, der tjente som bevæggrund for borgerrettighedsbevægelsens bud om aktiv, ikke-voldelig modstand."

"Martin Luther Kings vision om racelighed var dybt rodfæstet i den judeo-kristne arv. Han mente, at man ved at gøre fredelig modstand kan udspille Jesu liv på Jorden, og han brugte Bibelens historier om det forjættede land og om de undertrykte, der overvinder modstand, som et opråb. Kings store bedrift var at indgyde kristne værdier i den sociale bevægelse," fremfører Clayborne Carson.

King agerede en slags moderne profet, mener han.

"I al væsentlighed var hans argument et profetisk argument. Han gjorde det, som profeter altid har gjort, ved at stille sig op foran en gruppe mennesker og sige: Her er jeres principper, men I lever ikke op til dem," siger Carson.

Martin Luther King betalte for sin aktivisme med sit liv. I dag, 44 år efter hans død, har Amerika genopfundet sig selv som en nation, hvor alle borgere uanset hudfarve ifølge loven har samme rettigheder, og King fejres af både sorte og hvide som en af nationens største ikoner.

"Men selvom racisme og store økonomiske og sociale uligheder stadig tynger det sorte Amerika, er det vanskeligt at få øje på Martin Luther Kings arvtagere i den nutidige afroamerikanske kirke," mener Clayborne Carson.

"Det fremherskende synspunkt i den sorte kirke er meget mere konservativt end det, som King stod for. Enten er præster ikke involveret i samfundsdebatten overhovedet, eller også fokuserer de på negativt ladede spørgsmål som kampen mod abort og homoseksuelle vielser. Det er stadig en minoritet, der betragter præstekaldet som en pligt til at fremme social retfærdighed," siger han.

"Kings forsøg på at fyre op under en i hans øjne alt for passiv kirke havde derfor alt i alt en kortvarig effekt," siger Clayborne Carson.

De fleste afroamerikanske præster afsætter en dag om året til at hædre Martin Luther King. Men realiteten er, at hvis King var i live, ville mange af dem hverken byde ham eller hans budskab velkommen i deres kirker, konstaterer han.