Natürlich verstehen wir Deutsch

Siden middelalderen har danskerne føjet tyske gloser til det danske ordforråd

Tegning af Peter M Jensen
Tegning af Peter M Jensen.

Mens man ofte snakker om en amerikanisering af det danske sprog, kommer påvirkningen fra tysk sjældent på tale. Men faktum er, at der de seneste omkring 700 år er føjet tyske gloser og vendinger til det danske ordforråd og endda erstattet danske ord med tyske.

LÆS OGSÅ: Danskernes tyske tanker

Eksempelvis stammer ordet sprog fra tysk. Det samme gælder substantiverne ansigt, ægteskab og bukser, verberne føle, flygte og gabe, adjektiverne frisk, from og klog og adverbier som alene, allerede og straks. Hvis ord ender på -agtig eller -bar, er de hentet fra tysk, ligesom når noget går over styr, er klappet og klart eller ligger hulter til bulter.

Adjektivet forandret er også hentet fra tysk. Og det adjektiv er meget passende til at beskrive det tyske sprogs status og indflydelse i Danmark fra middelalderen og frem til i dag.

Gennem århundreder er det gået fra at være brugt i handel til i kirken, ved hoffet, i kulturen og nu til næsten at være forsvundet i samfundet, skolerne og teologien i Danmark.

Helt forsvinder det dog ikke. I så fald skulle man afskaffe næsten en fjerdedel af det danske sprog, lyder det fra Vibeke Winge, der er pensioneret lektor ved Institut for Tysk og Nederlandsk på Københavns Universitet og tidligere konsulent for Det danske Sprog- og Litteraturselskab. I 1992 udgav hun en doktordisputats om tysk sprog i Danmark:

Man kan se det på ordene, på orddannelser og endelser. Det tyske er virkelig gået ind i sproget og er blevet en del af dets indre struktur.

Det tyske sprog kom for alvor til Danmark i middelalderen, hvor tyske købmænd havde stor status på handelspladserne rundt om Østersøen. Der blev talt plattysk, også kaldet nedertysk, der i sine lyde havde rødder i det skandinaviske. Ifølge Vibeke Winge har danskerne kunnet kommunikere med tyskere, som de kan med nordmænd og svenskere.

Samtidig betød det tyske sprogs status, at man overtog mange ord fra de tyske købmænd, hvorfor mange håndværkerudtryk i dag stammer fra tysk, som eksempelvis vaterpas, isenkræmmer og tømrer.

Påvirkningen fra plattysk fortsatte i 300 år, hvorefter det højtyske, som vi kender som tysk i dag, tog over som følge af Reformationen i 1500-tallet, og frem til slutningen af det sidste århundrede kunne man i Danmark ikke uddanne sig til teolog uden at lære tysk. Samtidig vandt det højtyske også indpas hos hoffet, da dronninger ofte blev hentet til Danmark fra Tyskland.

Frem til 1900-tallet forblev tysk et selvfølgeligt andetsprog i Danmark, og ifølge Per Øhrgaard, der er professor i tysk ved Handelshøjskolen i København, påvirkede den tyske kultur den danske mere end nogen anden, hvilket også fik betydning for sproget:

Skolen havde et dannelsesideal, og derfor lærte man for eksempel ikke så meget tysk på grund af handel og markeder som på grund af Goethe, Schiller og Thomas Mann, siger han og tilføjer, at der på Goethes og Schillers tid også var danske digtere som blandt andet Jens Baggesen og Adam Oehlenschläger, der skrev værker direkte på tysk. Samtidig var interessen gensidig. For eksempel havde H.C. Andersen sit største publikum i Tyskland, og store dele af Søren Kierkegaards filosofiske ordforråd er hentet fra tysk.

Efter Anden Verdenskrig begyndte engelsk at storme frem, mens tysk mistede mere og mere terræn.

Det skyldes blandt andet, at muligheden for at lære sproget er blevet indskrænket, siger Per Øhrgaard, der ser det som en sørgelig udvikling, at det kun er engelsk, de unge virkelig mestrer i dag:

Begrænsningen til ét fremmedsprog er og bliver en begrænsning i horisont og en indsnævring af information om verden, som stiller os ringere, end hvis vi havde flere heste at spille på. Vi ender med at se verden gennem amerikanske briller, men vi er altså ikke amerikanere, og vi har brug for andre orienteringer også, siger han.

Ligesom man ikke skal investere alle sine penge i én aktie, skal man heller ikke investere hele sin kulturelle interesse ét sted.