Nej tak til hokuspokus

De lutherske kirker har kun i begrænset omfang adopteret de karismatiske tanker og idéer. Årsagen skal findes hos Luther, i mentaliteten og i vejret

Skepsissen over for de karismatiske strømninger har sin grund i Luthers helligåndsteologi, som vi finder i Den lille Katekismus, siger Professor Viggo Mortensen.
Skepsissen over for de karismatiske strømninger har sin grund i Luthers helligåndsteologi, som vi finder i Den lille Katekismus, siger Professor Viggo Mortensen. Foto: .

Mens de karismatiske vinde er stormet ind i størstedelen af de etablerede kirkesamfund, blæser det kun svagt i de lutherske kirker. Det fortæller flere eksperter, Kristeligt Dagblad har talt med.

Lige med undtagelse af den lutherske kirke i Afrika er man i de lutherske kirker globalt set ret immun over for det karismatiske aspekt. I moderne nordeuropæisk lutherdom er der ikke megen plads til hokuspokus.

LÆS OGSÅ: Da ildtungerne ramte jorden

Man tror hverken på ånder eller mirakuløse helbredelser. I stedet forklares Bibelens overnaturlige fortællinger rationelt; for eksempel bliver dæmonbesættelser tolket som anfald af epilepsi eller sindssyge.

Samtidig er der en stor skepsis over for den personlige erfaring af Gud, som meget hurtigt kan blive tolket som gerningsretfærdighed. At man søger efter personligt at erfare Gud sådan rent fysisk som for eksempel i tungetalen eller trancen, vil af nogle lutherske teologer blive tolket på den måde, at man ønsker at nærme sig Gud og blive helliggjort frem for alene at stole på Guds nåde, forklarer ph.d. Jakob Egeris Thorsen, Aarhus Universitet.

Og netop gerningsretfærdighed at man selv kan gøre sig fortjent til Guds frelse lå meget fjernt fra Luther og derfor også fra de lutherske kirker i dag, supplerer pensioneret professor Viggo Mortensen.

Skepsissen over for de karismatiske strømninger har sin grund i Luthers helligåndsteologi, som vi finder i Den lille Katekismus. I Luthers forklaring til den tredje trosartikel, altså den, der handler om Helligånden, siger Luther: Hvad betyder det, at jeg tror på Helligånden? Det betyder, at jeg ikke af egne evner og kraft kan tro på Kristus. Det er ikke min egen præstation, jeg bliver frelst ved, men Helligåndens. Og den holdning er med til at gøre lutherdommen lidt vaccineret over for de karismatiske strømninger. Det gør, at den lutherske teologi holder sig mere på jorden i forhold til de mere vidtløftige strømninger, siger Viggo Mortensen.

I Danmark har særligt bevægelsen Dansk Oase markeret sig og siden 1980erne forsøgt at bane vej for det karismatiske aspekt i folkekirken. Succesen er dog begrænset, lyder det fra Viggo Mortensen.

Der har vist sig at være en åbenhed i folkekirken, særligt i de evangelikale miljøer, som findes, og som netop nu manifesterer sig i nye valg- og frimenigheder, men det er langtfra en folkebevægelse og ikke noget, vi ser i kirkens top.

Men Luther og hans mentalitet er muligvis ikke hele årsagen til, at de lutherske kirker kun i begrænset omfang har omfavnet de karismatiske vinde. Også vejret kan spille ind, påpeger skotten John Drane, ph.d. og professor i teologi ved Fuller Universitetet i Los Angeles.

Jeg tror, miljøet har stor indflydelse på din spiritualitet i den forstand, at hvis du lever et sted, hvor det er koldt eller mørkt, har du en tendens til at formode, at Gud også er sådan. Hvorimod hvis du lever et sted, hvor det er varmt og solrigt, oplever du Gud som mere åben og imødekommende.

Det skal ikke forstås sådan, at livet nødvendigvis er nemmere i varme lande, men de underliggende erfaringer af vejret synes at antyde, at kosmos dybest set er venligt stillet over for dig. Det er jo slående, at jo længere nordpå man kommer, jo mere lader det til, at folk opfatter Gud som en fjern kraft i stedet for en skikkelse, der har en personlig interesse i dig.