Prøv avisen

Plotin dyrkede menneskets indre potentiale

Plotin (cirka 205-270 e.Kr.) konstruerede en helt ny form for dydsetik, hvor dyd blev forstået som en metode til at hjælpe sjælen fri af tilknytningen til kroppen. – Foto: AKG Images.

Den egyptisk-romerske filosof Plotin udtænkte systemer til selvudvikling allerede i 200-tallet, og på den måde har han fået indflydelse på moderne menneskers tankeverden

Plotin har til tider levet et stille liv i filosofihistorien. Men selvom vi ikke alle er klar over det, påvirker han os i dag med for eksempel sine tanker om krop og sjæl.

Selvudviklingsbølgen kan således relateres til Plotin, forklarer Maria Pontoppidan, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet.

Han mente, at muligheden for frelse eller for at få det bedre kun kan komme fra dig selv og ikke udefra. Hos Plotin finder man som i dag en meget stærk opfattelse af individets muligheder på godt og ondt, forklarer Maria Pontoppidan, som kritisk undersøger Plotins syn på forholdet mellem kroppen og sjælen.

LÆS OGSÅ: Den moderne fitness og dydernes etik

Plotin konstruerede en helt ny form for dydsetik, hvor dyd blev forstået som en metode til at hjælpe sjælen fri af tilknytningen til kroppen.

Den alenes flugt til det alene er en af de formuleringer, Plotin er blevet kendt for. Hans filosofi handler om at udforske den enkeltes mulighed for åndelig opstigning mod det guddommelige. Grundtankerne heri har også påvirket kristendommen, selvom filosoffen ikke var kristen. Påvirkningen ses for eksempel i det meditative og kontemplative.

Maria Pontoppidan har et bud på, hvorfor Plotin ikke er så kendt som Platon, hans filosofiske forbillede.

En del af grunden er måske, at Plotin er så ekstrem. Jeg vil kalde ham en af de mest radikale i den vesterlandske filosofihistorie i forhold til at tage afstand fra kroppen. En af hans pointer er, at meningen med livet er at trække sig ind i sig selv, til det alene, og væk fra alt det ydre. Men selvom han måske ikke er så kendt i dag, har han indirekte påvirket, hvordan vi tænker krop og bevidsthed. Jeg vil sige, at han har haft en stille, men indflydelsesrig tilværelse, siger Maria Pontoppidan.

Med oprettelsen af Center for Neoplatonisk Dydsetik ved Københavns Universitet i 2010 er der imidlertid kommet yderligere fokus på Plotins tanker i Danmark, særligt som de er blevet modtaget i perioden fra det 14. til det 18. århundrede. Der bliver jævnligt holdt foredrag, som er åbne for offentligheden. Blandt andet kan man i denne uge høre om den italienske humanist Marsilio Ficino, som oversatte Plotin og blev renæssancens store fornyer af den platoniske tradition i europæisk kultur.

Plotin tænker grundlæggende ud fra et komplekst system, der inddeler verden i tre værensniveauer: Sjælen, fornuften og det ene.

Ifølge Plotin begynder man med at komme i kontakt med sjælen ved at gå ind i sig selv og væk fra alt kropsligt. Rationel tænkning hjælper mennesket til at nå op til fornuften. Fornuften selv er intuitiv ikke rationel. Den skuer alt på én gang. Det er også her, guden ifølge Plotin befinder sig. Hævet over dette er det ene, som er hinsides al væren og også det guddommelige, forklarer Maria Pontoppidan om det princip for alt eksisterende, som er et nøglebegreb hos Plotin.

Plotin har selv fortalt, at han flere gange har formået at gennemføre denne opstigen. Tretrinsraketten er forbundet med Plotins kritiske syn på kroppen, som på grund af sin sanselighed ikke er rationel. Rationalitet er for Plotin midlet til at stige opad. Kontakt med kroppen danner derimod en skorpe af snavs på sjælen.

Mennesket er sjælen. Sådan definerer Plotin det. Kroppen er ikke dig, den er noget, der sidder udenpå, siger Maria Pontoppidan.

Netop synet på kroppen er noget af det, som gør Plotin interessant også i dag.

Filosofisk har man i det seneste århundrede ganske vist taget afstand fra nedvurderingen af kroppen. Man udtrykker sig ikke mere så ligefremt som Plotin. Men i praksis kan vores tid virke lige så kropsfjendtlig som billedet af skorpen, man skal pille af for at blive ren. For eksempel dyrkelsen af det perfekte i fitness og spiseforstyrrelser som et forsøg på at disciplinere kroppen og tage afstand fra den. Ligesom piercinger og plastikkirurgi på raske mennesker også kan virke fjendtligt i forhold til kroppen, siger hun.

Hun peger samtidig på et problem i hans forklaringsmodeller.

Hvis man følger Plotins anbefalinger, kan man komme ud i en skizofren holdning til sig selv, fordi han inden i mennesket sætter en grænse mellem, hvad der er dig og ikke dig, siger hun.

Mange af Plotins tanker står i modsætning til kristendommen, selvom han har været en inspirationskilde for kirken i de meditative og kontemplative metoder, han udviklede til mentalt at nå det ene.

I kristendommen tager man udgangspunkt i, at kroppen og sjælen er en enhed. Man vil frelse det hele. Også kødets opstandelse ville Plotin tage afstand fra. Han levede i en tid, hvor kristendommen voksede frem, og vi ved fra en biografi skrevet af hans elev Porfyr, at han ofte angreb de kristne i mundtlig debat. Men selv har han ikke skrevet noget direkte om dem, siger Maria Pontoppidan.

Der er yderligere nogle elementer i den kristne tro, som ikke er mulige at forene med Plotins tankesæt, forklarer hun. For eksempel at frelse i kristendommen ikke sker ved at træne intellektet, men gennem tro. Og så vil det, at Gud blev menneske, være meningsløst for Plotin, siger Maria Pontoppidan.