Som barn og ung havde Martin Luther King jr. været steder, hvor sorte mennesker blev lynchet af hvide racister. Han havde med egne øjne set politiets brutalitet og overværet, hvordan sorte blev udsat for hårrejsende uretfærdigheder i retssalene. Han havde set Ku Klux Klan køre rundt om natten som vilde dyr på rov.
Det havde alt sammen påvirket hans personlige udvikling.
Jeg var tæt på at afskrive samtlige hvide, skriver den berømte amerikanske baptistpræst og borgerrettighedsleder i erindringsbogen Da Gud tog bussen 382 dage der ændrede verden, der netop er udkommet i en ny dansk oversættelse.
Når det alligevel gik på anden vis, skyldes det i høj grad de indsigter, som han fik igennem den indiske åndelige leder Mahatma Gandhi. Gandhis filosofi fik ifølge Kings eget udsagn hans skepsis over for den kraft, som kærligheden rummer til at aftage.
Jeg kunne se dens styrke i forbindelse med sociale reformer. Før jeg læste Gandhi, havde jeg næsten besluttet mig for, at den etiske fordring, Jesus talte om, kun gjaldt i personlige forhold. Tanken om at vende den anden kind til og at elske sin næste sådan følte jeg betød kun noget for den enkelte. Når to racer eller nationer var i konflikt, måtte man have en mere realistisk tilgang. Men nu indså jeg, hvor meget jeg havde taget fejl, skriver Martin Luther King, der drog til Indien på en slags pilgrimsfærd i 1959.
King giver Gandhi æren for at være den første historiske person, som løftede Jesu kærlighedsbudskab op over de personlige relationer og gjorde den til en effektfuld og altomfattende social kraft. Han mente, at Kristus udstyrede mennesket med ånden og motivationen, mens Gandhi udstyrede mennesket med metoden.
I Gandhis fokusering på kærlighed og ikke-vold fandt jeg den metode til sociale reformer, som jeg så længe havde søgt. Og jeg blev klar over, at hvis undertrykte mennesker skulle kæmpe for deres frihed, var dette ikke alene en praktisk realistisk mulighed, men også den eneste anstændige, erklærer King i bogen.
Med ikke-vold undgås ikke blot den fysiske vold, men også den åndelige, understreger han.
For man nægter ikke alene at skyde sin modstander, man nægter også at hade ham. I sin kerne handler ikke-vold om kærlighed. Derfor må man under kampen for menneskelig værdighed ikke forfalde til bitterhed eller give efter for sladder og nedværdigelser. At svare igen med samme midler vil kun øge det had, der er i universet, erklærer Martin Luther King.