Reformatorens nødvendige opgør

For Luther var sekularisering et led i at begrænse kirkens magt. Lige meget hvor truet kirkens indflydelse er i dag, må sekularingsprocessen ikke bremses, fremhæver teologiprofessor

Luthers teologi lå til grund for den verdsliggørelse og sekularisering, som har fundet sted overalt i vesten, hvor protestantismen siden 1500-tallet har vundet indpas.
Luthers teologi lå til grund for den verdsliggørelse og sekularisering, som har fundet sted overalt i vesten, hvor protestantismen siden 1500-tallet har vundet indpas.

Da Luther for snart 500 år siden satte ind med sit markante opgør med pavekirken og al den verdslige magt, som den havde tilranet sig, var det startskuddet til en hidtil uset sekularisering. Den protestantiske kirke blev bygget på idéen om, at kirken ikke skulle besidde verdsligt gods. I Danmark skulle landets biskopper ud af rigets råd, hvor de ellers havde siddet med største selvfølgelighed.

LÆS OGSÅ: Bodil og Hal Koch skubbede til sekulariseringen

Den danske konge, Christian den 3., arresterede de katolske biskopper og fratog dem deres politiske magt. Kongen overtog ligeledes kirkens gods, og dermed var sekulariseringen sat i gang, siger Svend Andersen, Lutherforsker og professor i systematisk teologi på Aarhus Universitet.

Og netop Luthers teologi lå til grund for den verdsliggørelse og sekularisering, som har fundet sted overalt i vesten, hvor protestantismen siden 1500-tallet har vundet indpas.

Luther opererede med en klar skillelinje mellem det åndelige og den verdslige magt. Kirkens opgave var ifølge Luther at forkynde evangeliet. Kristentro blev en sag mellem det enkelte menneske og Gud ikke en sag mellem kirken og det enkelte individ, betoner Svend Andersen.

Ifølge den aarhusianske professor sker der på denne vis en opvurdering af det menneskelige og det verdslige. Sekularisering er en naturlig konsekvens heraf. Samtidig er det værd at hæfte sig ved, anfører Svend Andersen, at den moderne sekularisering er væsensforskellig fra den, der vandt frem i reformationstiden.

I dag er der dem, som i sekulariseringens navn ønsker, at religion skal holdes ude af samfundet og det politiske liv. Sådan var det ikke for Luther. Han forstod det enkelte menneskeliv religiøst, og derfor var man også i det verdslige rum med sit kristne udgangspunkt.

Men selvom Svend Andersen finder det nødvendigt at råbe vagt i gevær, når for eksempel ateister gør sig til talsmænd for et offentligt rum renset for religiøse symboler og kendetegn, så mener han, at man agerer anti-luthersk, hvis man forsøger at bekæmpe sekulariseringen.

Hvis man fra kirkeligt hold vil bremse sekulariseringen, begynder man at udøve magt. Kirken skal ikke værne om de kristne værdier. De skal nok klare sig selv. På den baggrund lå både Bodil og Hal Kochs bidrag helt i tråd med den lutherske tanke, slutter Svend Andersen.

WWSækulariseringen måtte til, før tanken om evangeliets frihed kunne få råderum, og for den sags skyld kan tanken om evangeliets frihed selv have været med blandt de faktorer, der har bragt sækulariseringsprocessen i gang.

K.E. Løgstrup: Den etiske fordring. 1956 (2011), s. 116.