Prøv avisen

Vi er ikke færdige med Nietzsche

"Vi er ikke færdige med Nietzsche," siger mag.art. og ph.d. Mette Blok. På billedet ses Nietzsche på hans sygeleje i Villa Silberblick i Weimar i 1899.

Ville Nietzsche betragte nutidens samfund som et fremskridt eller som mere af det samme? Svaret hænger sammen med, hvor man ser Nietzsches relevans i dag

Det er blevet sagt, at Friedrich Nietzsches forfatterskab er så sammensat, at det kan tages til indtægt for næsten hvad som helst, og sandt er det, at filosoffen arbejdede usystematisk og blandt andet udtrykte sine tanker i aforismer, som kan tolkes på flere forskellige måder. Nietzsche afhænger af øjnene, der ser. Hvilket måske er en af grundene til, at forskere stadig finder det umagen værd at beskæftige sig med ham.

To af dem er mag.art., ph.d. Mette Blok og cand.mag. Lars Christiansen, der lige har afleveret en ph.d.-afhandling om blandt andet Nietzsche. De er enige om, at Nietzsche stadig har noget at sige os i dag, men betoner forskellige sider af ham.

Nietzsches flere ansigter

For Mette Blok er han først og fremmest eksistensfilosof.

Vi er ikke færdige med Nietzsche, siger hun.

For så vidt at vi har et liv, der skal leves, vil han altid være relevant.

Lars Christiansen interesserer sig derimod mest for Nietzsche som kulturkritiker. Som sådan stillede han nemlig begavede spørgsmål, der stadig kan ruske op i én.

Nietzsche er definitionen på den politisk ukorrekte tænker, fortæller Lars Christiansen.

Han er et værn mod kulturel selvtilstrækkelighed og selvfedme.

Nietzsche nærede en dyb mistro til værdier, der hævder at være hævet over deres egen tilblivelse, altså værdier, der bliver fremstillet som absolutte og eviggyldige. Det gælder ifølge Lars Christiansen ikke mindst det, Nietzsche kaldte moderne idéer. Dermed forstod han blandt andet menneskerettigheder, demokrati og ligestilling, som han opfattede som skridt væk fra det egent-lige, nemlig overmenneskets sunde livsudfoldelse.

Ville Nietzsche bryde sig om nutidens samfund?

Derfor mener Lars Christiansen heller ikke, at Nietzsche ville sætte særlig stor pris på samfundet, som det ser ud i dag.

Jeg tror, han ville synes, det var totalt dekadent. Vi var kun gået videre med det samme, siger han.

Han ville sige, at vi lever i de moderne idéers skygge.

For godt nok kan al vores stræben efter karriere og selvrealisering ligne noget af det, Nietzsche efterspørger. Men det er kun på overfladen. I virkeligheden krævede Nietzsche nemlig, at man skulle lægge en næsten, nå ja, overmenneskelig anstrengelse for dagen for at nå sine mål, og her tror Lars Christiansen, at Nietzsche ville mene, at vi er for magelige.

Helt så pessimistisk på nutidens vegne er Mette Blok ikke. I sin læsning af Nietzsche lægger hun vægt på hans ord om, at mennesket skal blive det, det er, og det mener hun, der er bedre betingelser for i dag end på Nietzsches tid.

Jeg tror, Nietzsche ville synes, at der var sket betydelige fremskridt, siger hun.

Vi har nok i højere grad frihed til at vælge vores liv.

Heller ikke i Mette Bloks forståelse af Nietzsche kan vi dog læne os selvtilfredse tilbage:

Der er noget, vi hele tiden glemmer, og som vi hele tiden skal mindes om, siger hun.

Det at blive sig selv er en uendelig opgave.