Prøv avisen

Debattører: Comeback til Hal Koch er vendepunkt i værdidebatten

Bo Lidegaard, Clement Kjersgaard og Frederik Stjernfelt giver her deres bud på Hal Kochs betydning for dansk værdi- og kulturdebat. Foto: Nikolai Linares / Sophia Juliane Lydolph / Jens Astrup

Fornyet fokus på Hal Koch og det samtalende demokrati kan være et vendepunkt i en ellers fastlåst kultur- og værdidebat, mener fremtrædende debattører

Kirkehistorikeren Hal Koch er tilbage i centrum af dansk kultur- og værdidebat. Efteråret er plastret til med Hal Koch-foredrag af prominente meningsdannere. Vi fejrer 75-året for hans berømte forelæsninger om demokrati. Og kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) har netop skrevet forord til Kochs vigtige udgivelse ”Hvad er demokrati?”, mens hans partifælle, tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen for nylig udtalte, at Hal Koch er ”for meget rundkreds” til ham.

For litteraturprofessor og debattør Frederik Stjernfelt hænger Hal Kochs genkomst sammen med en fornyet interesse i humanistisk forskning for den stærke danske tradition for samfundsdebattører som teologerne Hal Koch og K.E. Løgstrup og kulturradikalisterne Georg Brandes og Poul Henningsen.

”2000'ernes værdidebat har skabt en enorm kløft i dansk offentlighed, hvor meget af tiden går med at råbe skældsord hen over kløften. Den fornyede interesse for folk som Hal Koch og andre i den tradition kan være udtryk for en besindelse på det samtalende demokrati,” siger Frederik Stjernfelt.

Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, vurderer, at det netop er i synet på demokratiet, at vandene fortsat skiller i den danske værdidebat, hvorfor Hal Koch igen kan blive vigtig.

”Hal Koch husker os på, at demokratiet ikke primært består af de rettigheder og de formaliteter, som de frie valg og frihedsrettighederne, herunder ytringsfriheden, sikrer. Hvor vigtige alle disse ting end er, så skaber de ikke i sig selv demokrati. Demokrati består grundlæggende set af den offentlighed og den samtalekultur, vi har tilfælles. Det handler ikke om en pæn tone eller om, at vi skal være gode ved hinanden, men om noget langt mere fundamentalt, nemlig erkendelsen af, at dem, vi er allermest uenige med, også kan have ret,” siger Bo Lidegaard.

For studievært Clement Kjersgaard, der også er udgiver af magasinet Ræson, kan Hal Koch nok spille en rolle i kulturdebatten, men det betyder ikke, at man skal drømme sig tilbage til tiden før 2001, siger han.

”Blandt nogle mennesker, der læser Politiken og Kristeligt Dagblad og ser DR 2, som er kritiske over for djøfisering, konkurrencestat og den politiske debatkultur, kan Hal Koch og hele den grundtvigske tradition godt blive en samlende faktor. Men det rokker ikke ved den fundamentale rådvildhed, som præger både dansk og international politik. Magthaverne mangler simpelthen svar på alt fra flygtningesituationen, Mellemøsten og EU's opbygning til velfærd, vækst og klima,” siger Clement Kjersgaard.

Derfor er han heller ikke optimist på den demokratiske offentligheds vegne. Og han advarer samtidig imod at tro, at Hal Kochs samtale-demokrati kan løse demokratiets aktuelle problemer.

”Hvis man bruger Hal Koch til at påstå, at samtalen i sig selv opløser problemerne eller modsætningsforholdene, er man naiv. Så sætter man form - den måde, vi taler sammen på - over indholdet - det, der skiller os. Men det er rigtigt, at vi mangler værktøjerne til at håndtere de enorme modsætninger, der præger tiden og dermed debatten. Det bedste, der kan ske er, at folk begynder at stole mere på sig selv og deres egen dømmekraft, og at politikerne holder op med at tale ned til vælgerne. Begge dele ville Hal Koch i øvrigt også mene,” siger Clement Kjersgaard.