Der er nogle sprog, man ikke kommer uden om som teolog. Læser man studiets fagbeskrivelse, er engelsk, græsk og latin centrale, og hebraisk kommer man heller ikke uden om.
Men hvad med tysk? Engang var det sprog også en klar nødvendighed og et krav til danske teologistuderende. I dag læses de fleste tyske tekster, der er tilbage på studiet, i engelske oversættelser.
Og mens nogle studerende dermed kan glæde sig over at have et sprog mindre at bekymre sig om, så er prodekan på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet Carsten Selch Jensen bekymret. For det er ikke bare et sprog, der er ved at forsvinde fra uddannelsen.
”Det kan godt være, at størstedelen af den danske folkekirkes medlemmer ikke har den store bevidsthed om, hvor vores teologiske impulser kommer fra. Men fra et fagligt perspektiv kan jeg være ked af det traditionstab, vi oplever i disse år. Der bliver lukket døre til en meget rig fortid med mange stærke kulturelle påvirkninger fra Tyskland,” siger han.
Den udvikling vil Carsten Selch Jensen gøre noget ved. Han er derfor med i en ny initiativgruppe bestående af undervisere og studerende på Det Teologiske Fakultet i København, der med alt fra temadage og foredrag til undervisningsforløb og hjælpetimer vil styrke kendskabet til tysk sprog, historie og kultur. Ifølge gruppen er der sket et markant skred i de studerendes viden om, hvor stor betydning den tyske tradition har og har haft for dansk teologi og folkekirken.
”De yngre studerende i dag er generelt ikke særligt gode til tysk, og det afskærer dem fra at læse teologer som Barth, Bultmann, Bonhoeffer og Luther på originalsproget, hvilket vi foretrækker. Det betyder ikke, at det tyske forsvinder fra den ene dag til den anden. Men på et tidspunkt vil det blive svært at forstå traditionen. Der er forestillinger og begreber, vi vil tabe, og dermed bliver vi etbenede i vores måde at forstå teologi på,” siger Carsten Selch Jensen.
Og hvad er det så for en betydning, vi har med at gøre? Spørger man professor emeritus i kirkehistorie på Aarhus Universitet Jens Holger Schjørring, er der tale om en påvirkning, som omfatter flere teologiske strømninger og perioder.
”Indflydelsen skyldes dels, at Tyskland er vores naboland, og dels, at vi har vores lutherske tradition derfra. Men vi kommer heller ikke uden om, at Tyskland i alle kirkehistoriske perioder – om det er pietismen eller under det 19. århundredes teologiske strømninger – har haft en førende rolle i europæisk åndshistorie,” siger han.
Den store teologiske indflydelse begyndte med missionæren Ansgar, der kom fra Bremen for at kristne danerne, og som spillede en væsentlig rolle i, at Danmark blev en kristen kultur. Men den mest indflydelsesrige tysker er reformatoren Martin Luther, hvis tanker formede den danske troskultur og kirkeordning.
Med lutherdommen fulgte pietismen, som opstod i slutningen af 1600-tallet i tysktalende områder, og som havde fokus på den levende og personlige tro og den enkeltes fromme liv frem for den ydre tro. Pietismen nåede Danmark omkring år 1700 og fik blandt andet betydning for missionsarbejdet og grundlæggelsen af Indre Mission i 1800-tallet.
Senere fulgte strømninger som liberalteologien, der voksede frem blandt tyske teologer som Albrecht Ritschl, Wilhelm Herrmann og Adolf von Harnach i slutningen af 1800-tallet og forsøgte at forene de nye videnskaber med kristendommen inspireret af tyske idealister som Immanuel Kant. Århundredet efter var teologen Rudolf Bultmann blandt ophavsmændene til et oprør mod den kulturprotestantiske liberalteologi, hvilket resulterede i udbredelsen af den dialektiske teologi, som betonede afstanden mellem Gud og menneske. Evangeliets ord var ikke en beretning om en historisk Jesus, men forkyndelse af en åbenbaring, mente Bultmann, som blandt andet inspirerede Tidehvervsbevægelsen i Danmark.
Jens Holger Schjørring nævner blandt anden tysk teologisk inspiration også Dietrich Bonhoeffer, som mente, at det at være kristen også indebar handling over for ens næste, hvilket han selv blev eksempel på ved at sætte livet til i kampen mod nazismen.
Indflydelsen fra Tyskland blev ifølge kirkehistorikeren påvirket af Danmarks anspændte politiske forhold til naboerne mod syd under krigene i det 19. og 20. århundrede, hvor man drøftede, hvor afhængig dansk teologi kunne være af Tyskland, uden at det skadede teologien indadtil. Alligevel varede den tyske dominans ifølge Jens Holger Schjørring til efter Anden Verdenskrig, hvor engelsk voksede frem som verdenssprog. I 1950’erne begyndte Luthers skrifter i Weimar-udgaven at udkomme på engelsk, og andre tyske teologer blev også oversat.
”Der kom en tidlig globalisering, hvor det engelske sprog og den amerikanske kultur blev mere fremtrædende. Udviklingen er ikke mærkelig, men den har betydet, at vi har fået engelsk som det eneste fremtrædende sprog. Engang skulle man som teolog kunne bruge tre moderne sprog ud over de tre gamle, hvilket gav et udsyn og en alsidighed, som teologien havde fornøjelsen af. Men i dag vil det være vanskeligt at lægge tyske tekster frem for teologistuderende. Så vi står over for en stor udfordring,” siger han.
Skal man se på den mere konkrete konsekvens af udviklingen, foreslår teologiprofessor på Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen, at man tager ham selv som eksempel. Han læste teologi fra 1975 til 1982 og kom dengang igennem en eller to engelske bøger og ellers kun tekster på tysk, dansk og svensk.
I dag er meget af det, der læses, på engelsk og amerikansk, og det er nødvendigt at have oversættelser af de seneste århundreders teologiske værker på engelsk. Selv nogle af de lidt yngre tyske teologer skriver på engelsk, siger Niels Henrik Gregersen. Da han i oktober skulle holde oplæg om teologen Wolfhart Pannenberg på universitet i München, tilbød han at gøre det på tysk, men fik at vide, at engelsk var bedre.
”Det er den vej, det går. Vi har fået et uddannelsessystem, hvor der ikke er tid til at læse tekster på tysk, når de studerende også skal lære sig hebraisk, græsk og latin. Engelsk og amerikansk teologi fylder mere, og hvis man læser noget fra en tysker, gør man det på en base af en engelsk oversættelse af vedkommende, for ellers er der kun fire studerende, der kan følge med. Så nu er det tyske mest kun en forudsætning for teologer, som vil forske,” siger han.
Ifølge Niels Henrik Gregersen har dette betydning for, hvilken teologisk uddannelse de studerende kommer ud med i dag.
”Amerikansk og engelsk teologi er mere praktisk orienteret, mens den tyske teologi traditionelt er meget mere principiel og mere dogmatisk. Når jeg skriver på tysk, bliver jeg et dogmatisk dyr. Det er mere klart teologisk, hvor det engelske er mere psykologisk orienteret,” siger han og tilføjer, at denne forskel allerede er ved at påvirke kommende teologer.
”Vi har teologistuderende, som er mere prokirkelige, praktisk orienterede og pragmatiske, mens der i dag er færre principielle teologer. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men nogle gange må man også gerne tænke over, hvad kristendom er, og hvad der er af tankemæssige problemer og muligheder i vores teologiske tænkning.”