I virkeligheden sagde Luther ikke noget nyt.
Stort set alt, hvad den oprørske munk fra Tyskland fældede ned på skrift, var set før. Det fandtes i forskellige traditioner, i klosterlivet og i humanismen. Luthers bedrift var at sætte tankerne sammen på en ny måde, og på den måde satte han gang i ”den største samfundsomvæltning i Europa de sidste 500 år.”
Det er i hvert fald en af de teser, som lektor i systematisk teologi Bo Kristian Holm fremsætter i denne måneds Tænkepause fra Aarhus Universitetsforlag. På 60 sider bliver læseren guidet igennem Luthers nytænkning, hans opgør med pavemagten og afladstanken og via historiens bølgeskvulp ført frem til Reformationens nutidige virkningshistorie.
Det er med andre ord et meget komprimeret bud på Reformationen, man bliver præsenteret for i den lille baglommebog. Og det var da også med en vis bæven, at Bo Kristian Holm gik i gang med projektet.
”Man kan sige, at jeg er gået til opgaven med bevidstheden om, at det ikke kan lade sig gøre. Men jeg synder tappert og har kastet mig ud i det, i håbet om, at jeg trods alt kan åbne et vindue ind til Reformationen, som læseren så selv kan gå på videre opdagelse i. Forhåbentlig får jeg også trukket nogle tråde frem, der viser, hvordan mange af Luthers tanker stadig præger os i dag, som folk kan genkende,” fortæller Bo Kristian Holm med et smil.
Han er også meget bevidst om, at netop denne hurtige introduktion kan være mange menneskers første livtag med den 500 år gamle historie og dens betydning, og det har også fået ham til at være en smule ydmyg og meget opmærksom på ikke at gøre Luther hverken sort eller hvid.
”For Luther er så fyldt med paradokser. Derfor skal man være varsom med at tage ham entydigt til indtægt for noget. For eksempel mener jeg, det er problematisk, hvis man bruger den danske demokratikanon til at skabe direkte sammenhæng mellem Reformationen og det danske demokrati. For Luther var på ingen måde demokrat. Men det er lige så forkert at gøre ham til ansvarlig for diktatur og fascisme. For hans tankegang er altid dobbelt. Han opererer nemlig både med et meget hierarkisk system, men også med en grundlæggende lighedstanke, hvor både konge og bonde har brug for Guds tilgivelse. Så jeg vil sige, at vi godt kan finde tilløb til en demokratisering af samfundet hos Luther. Men ikke som en direkte forbindelse,” uddyber Bo Kristian Holm, der i sit arbejde med bogen har trukket meget på sine kollegers viden i det tværfaglige samarbejde, han er leder for i centret Lumen ved Aarhus Universitet.
Lumen er en sammentrækning af ordene luthersk og mentalitet, og centret skal undersøge Luther og den lutherske teologis indvirkning på samfundsudviklingen.
Han føler sig derfor på sikker grund, når han skriver, at ”Luther igangsætter den største samfundsomvæltning i de sidste 500 år.” For selvom man kunne fremhæve Gutenberg, Kopernikus eller andre fremtrædende personer fra samme periode, så mener Bo Kristian Holm, at ikke kun teologien, men også samfundet generelt blev fuldstændig forandret på grund af Martin Luther.
”Med udgangspunkt i et dybt teologisk spørgsmål omkring sit eget gudsforhold får han med den nådige Gud som sit svar sat gang i en omvæltning på stort set alle områder af samfundet. Hans tanker sætter faktisk så voldsom en dynamik i gang, også af modsatrettede kræfter, at vi derfor stadig i dag diskuterer hans virkningshistorie og oplever uenighed om den. For mig at se er det dog hans fokus på Kristus alene, der er det allermest revolutionerende,” siger Bo Kristian Holm og uddyber:
”Han afskaffer jo hele det kirkelige hierarki og siger, at der hverken står helgener eller andre gejstlige mellem Gud og den enkelte. Og han betoner, at Gud er allermest Gud, når han dør for mennesket på korset. Med Luthers samarbejdspartner Melanchthons formulering, så betyder budskabet om Kristus, at der ikke sidder en streng dommer i himmelen, men en barmhjertig far. Det er mildt sagt omvæltende, både for den enkelte og for samfundet som sådan.”
For at forstå radikaliteten af dette peger Bo Kristian Holm på, at frygten for Gud, for skærsilden og den evige bekymring for skæbnen efter døden var dominerende – ikke kun blandt teologer, men også hos almindelige mennesker. De har derfor følt Luthers opgør som en befrielse. Ikke kun fra deres egen frygt, men også fra forestillingerne om de pinsler, deres kære afdøde måtte igennem.
”Ingen skal længere være bange for skærsilden, for den findes ikke, siger Luther. Og i stedet for idéen om at betale aflad gør han mennesket selv til modtageren af Guds gave. Som den, der modtager tilgivelsen, syndernes forladelse og det evige liv – alene ved troen. Og det betyder samtidig, at din næste, eller medmennesket, er præcis lige så meget modtager som en selv, hvilket får stor betydning for, hvordan vi skal behandle hinanden,” fortæller Bo Kristian Holm.
Populært plejer man nemlig at sige, at Luther afskaffer gerningsretfærdigheden. Men Bo Kristian Holm mener, at det er en forenkling, hvis man mener, det betyder, at Luther gør op med idéen om at gøre gode gerninger.
”Luther kendte godt selv til den udlægning og kritik, den egentlig også er et udtryk for: Skal man nu ikke længere gøre noget godt for andre. Så han siger selv, at han ’sætter gerningerne fri’. De er ikke længere midler til at opnå frelsen, for den har mennesket jo allerede fået gennem troen. Men igen er der to perspektiver hos Luther. For godt nok kan man ikke længere ’købe’ sig til frelsen via gode gerninger, men man har stadig et ansvar for at handle til det fælles bedste i samfundet i øvrigt. For Luther er mennesket nemlig altid menneske i et fællesskab, og hans vigtige skelnen i forhold til gerningerne går derfor på, om man handler til gavn for næsten og det fælles bedste eller for sin egen frelse.”
Som et eksempel på, at de gode gerninger stadig tilskrives stor betydning, peger Bo Kristian Holm på, at mange tidligere katolske stiftelser faktisk overlever Reformationen, netop fordi deres funktion herefter alene bliver at være til gavn for samfundet.
”Og på kirkernes vægge, hvor der før hang katolske helgener, kommer der nu mindetavler over rige borgere, der meget ofte fremstilles som gode eksempler, der har bidraget til det almene vel.”
Ligesom vi i dag måske har misforstået Luther i forhold til synet på de gode gerninger, mener Bo Kristian Holm også, at vi mangler nogle af nuancerne omkring hans forståelse af ”sola scriptura” eller ”skriften alene”.
”Mange siger i dag, at kristendommen blev alt for intellektuel på grund af Luthers betoning af ordet og skriften. Men Luthers ordforståelse er meget bredere end nutidens. Luther mente nemlig, at også billeder og især musik var ord, der åbner evangeliet for os. Så der har nok desværre været en tendens til, at fokus på det talte og det skrevne ord har skygget for den kommunikation, der sker på andre måder.”
Til gengæld er vores syn på arbejdslivet i dag et af de områder, der fortsat er meget præget af arven fra Luther, hævder han. Dog i en sekulariseret version.
”Med Luther bliver det at arbejde til et kald for den enkelte. Som noget, vi skal gøre for at yde vores – for at hjælpe til med den fælles samfundsopgave. Og den forståelse af arbejdet har præget og præger os stadig, men den bliver i stigende grad udfordret. For i dag er der med blandt andet New Public Management kommet regneark, delmål og strategier ind på arbejdspladsen, som indfører nye standarder for vores arbejdsindsats. Den harmonerer meget dårligt med en luthersk arbejdsetik, men bedre med visse træk i en mere calvinsk forståelse, hvor succes og rigdom blev forstået som parametrene for, om man er blandt Guds udvalgte. Derfor tror jeg, at det i virkeligheden er arven fra Luther, der er på spil, når vi oplever så meget modstand mod de nye tendenser inden for offentlig ledelse i dag.”
Og derfor slutter Bo Kristian Holm sin bog om Reformationen af med følgende:
”Det er blot endnu et eksempel på, hvordan vi stadig kan se Reformationens spor og betydning overalt i både kirke og samfund, selvom den udfoldede sig for efterhånden ganske længe siden. Men da de færreste af os i dag nogensinde læser i Luthers Lille Katekismus, må vi i stedet ty til en Tænkepause for at forstå den verden, som Reformationen har været med til at skabe, og som vi ikke kan undgå at være en del af.”