En klassiker er en bog, der aldrig er blevet færdig med at sige det, den har at sige, lyder det i aktuel
genudgivelse om emnet af den italienske forfatter Italo Calvino
Der er trøst at hente hos Italo Calvino for den, der har dårlig samvittighed over ikke at have læst sine klassikere. Den italienske forfatter begynder sin bog om klassikere, der nu er blevet genudgivet på fransk, med at afmontere alle intellektuelles store skam: at andre mennesker taler om mesterværker, de ikke selv kender.
”Selv den mest belæste universitetslærer har ikke læst alle sine klassikere,” fortæller han og spørger direkte den, der bruger belæsthed som våben, hvor langt denne mon er kommet i den græske historiker Herodots værker eller i den politiske teoretiker Saint-Simons.
Det fører ham til at anbefale læseren et princip for inddeling af sin bogreol. Kun den ene halvdel bør være bøger, man har læst. De ulæste værker skal udgøre den anden halvdel af det idéelle klassiker-bibliotek. Derudover bør der være en tom hylde til overraskelser, man måtte støde ind i, for nye klassikere møder man, til man dør.
De hjemmebryggede klassiker-biblioteker er blevet uomgængelige, skriver den nu afdøde Italo Calvino i teksten, som udkom første gang i 1981. Det skyldes, at det ikke længere er muligt at samles om et sæt klassikere, sådan som man kunne på forfatteren Giacomo Leopardis (1798-1837) levetid, hvor en kultur som den italienske havde sin egen kanon af klassikere, de fleste intellektuelle kunne tilslutte sig.
Artiklen fortsætter under annoncen
”At læse klassikere står nok i modsætning til vor tids livsrytme, der ikke længere kender til den langsomme tid, det humanistiske otiums åndedræt, ligesom det står i modsætning til eklekticismen i vores kultur, der ikke ville være i stand til at etablere en fælles definition af det klassiske, som ville passe til os i dag,” skriver Italo Calvino med et begreb, der dækker over tidens trang til selv at sammensætte elementer fra forskellige sammenhænge til et hele. En trang, der kun er blevet stærkere siden 1980’erne.
Men hvad skal det egentlig gøre godt for at læse klassikere? Italo Calvino svarer med en fortælling om den græske filosof Sokrates (469-399 f.Kr.).
”Mens de forberedte skarntydegiften, der skulle bruges til at slå filosoffen ihjel, var Sokrates i gang med at lære en melodi på fløjte. ’Hvad er meningen med den bestræbelse nu, hvor du skal henrettes?’, spurgte de ham. ’At lære melodien, før jeg dør,’ svarede han.”
Klassikeren har ingen nyttefunktion. Ånd opstår, hvor man ikke prøver at opfylde en normering. I synspunktet ligger indlejret en polemik mod enhver epokes tilbøjelighed til at bruge en kanon til at bygge samfund eller til at udvikle gode borgere.
Læsning af klassikere er altså ikke et spørgsmål om nytte. Ligesom kærlighed ikke er det, fortsætter den italienske forfatter.
”Man læser ikke klassikere af pligt eller respekt, men kun af kærlighed. Hvis gnisten ikke springer, er der intet at gøre. I det mindste uden for skolen,” lyder det fra Italo Calvino, der dermed mener, at skolen bør bibringe eleven kendskab til de mest nødvendige klassikere, men også at den ikke som udgangspunkt kan skabe de store læseoplevelser.
Italo Calvino forsøger sig med flere definitioner af en klassiker gennem ”Hvorfor læse klassikere”.
Artiklen fortsætter under annoncen
14 definitioner bliver det til i alt. En af dem går på klassikerens evne til at gennemsyre en kultur, så man kender dele af teksten, før man læser den. Her kan man tænke på alle de sproglige vendinger fra Bibelen, der har sat aftryk hos de fleste. Og sådan et værk kan man heller ikke læse, tilføjer han, uden at have tidligere kritik og strid om værket i hovedet. ”Odysseen” kan ikke læses uden at tænke på alt, hvad ”Odysseus” er kommet til at betyde i vores kulturkreds.
”Klassikere bærer i sig sporet efter andre læsninger,” lyder formuleringen fra den italienske intellektuelle.
I oplagt stil giver Italo Calvino sammenfattende en opfordring, der trækker gulvtæppet væk under den tekst, han selv lige har skrevet:
Man skal ikke begynde med bøger om klassikere. Brug nysgerrigheden rigtigt. Læs klassikerne selv.
Alle oversættelser på siden af Anders Ellebæk Madsen.
Om værket: Italo Calvino: Pourquoi lire les classiques (Hvorfor læse klassikere). Gallimard i Frankrig. Collection Folio. 416 sider. 58,25 kroner. 2018. Ikke udkommet på dansk.
