Prøv avisen
Interview

Filosof: Det kræver fantasi at være troende

”Lysternes Have” skildres på en oliemalet altertavle af den nederlandske maler Hieronymus Bosch (1450-1516) fra omkring 1500. Vi skal også hengive os til fantasien for at erkende og forstå værket, der blandt andet behandler det menneskelige begær. – Foto: Wikimedia

Vi er i dag for fantasiforskrækkede til at hengive os til troen. Problemet skal spores tilbage til Reformationen, forklarer filosof Dorthe Jørgensen, der er aktuel med bog om emnet

Hvis man ikke er religiøs, kan det være svært at forstå, hvordan fantasien i troen på Gud kan adskille sig fra fantasien i fantasybøger som ”Harry Potter”. Særligt i dag, hvor alt skal forklares ved at blive målt og vejet. Er vi blevet fantasiforskrækkede, spørger filosof, teolog og idéhistoriker Dorthe Jørgensen i sin seneste bog ”Hvorfor er vi så fantasiforskrækkede? Om Reformationen og æstetikken”. Og hendes svar er ja:

”Vi betragter i dag fantasi som noget negativt, ofte naivt og barnligt, vi bare skal komme ud over, så forstanden kan komme på banen. Eller også opfatter vi fantasi som en fri fabuleren, hvor vi bare rabler derudad,” uddyber hun.

Det skyldes, at den frie fabuleren ikke er rodfæstet i noget. Problematikken skal spores tilbage til de traditioner, der opstår efter Reformationen. Idet Reformationen var en reaktion mod katolicismen, blev mange katolske ritualer med røgelse, vievand og religiøse ikoner skiftet ud med en mere individualiseret tilgang til forholdet mellem Gud og den enkelte samt hvide, spartansk udsmykkede kirker og salmesang. Den protestantiske forståelse af troen som noget personligt og inderligt indebar en risiko for en mere vilkårlig og relativ dyrkelse af Gud, som protestantiske teologer hurtigt blev opmærksomme på. Det var heller ikke det, Luther var ude på, forklarer Jørgensen.

”For den teologiske tænkning, Luther og reformatorerne producerede, er skriften, Bibelen, den eneste autoritet, vi har, når det kommer til teologi. Vi skal selv læse og fortolke skriften i en forhandling med os selv og Gud. Luther kalder det ”sola scriptura”, skriften alene. For katolikkerne er kirken og paven derimod autoriteten. De fortolker Bibelen for folk og forklarer, hvordan den skal forstås,” siger hun.