Da den danske søofficer Frederik Ludvig Norden som 29-årig ankom til Egypten i 1737, blev han overvældet af landets kultur og historie. Han var blevet sendt på en handelsekspedition af den danske kong Christian VI, der ville markere, at Danmark var en væsentlig handelsnation i konkurrencen med de øvrige europæiske lande. Skatkammeret skulle fyldes op, og man håbede at kunne indgå en aftale med Etiopiens kejser, Iyasu II, om at udveksle krudt og kugler med guld og slaver. Det lykkedes ikke, men Frederik Norden kom hjem med optegnelser og beskrivelser af Egypten, som satte Danmark på verdenskortet som oplysningsnation.
”Frederik Norden er en af de første, der sætter sig for at beskrive Egypten. Han beskriver alle aspekter. Lige fra tekniske installationer over landets forfatning til dets juridiske system. Han har en holistisk måde at anskue tingene på,” fortæller egyptolog og lektor emeritus Paul John Frandsen, som er aktuel med bogen ”Let Greece and Rome Be Silent” (På dansk: Lad Grækenland og Rom tie). Den handler om Frederik Nordens rejse til Egypten.
Frederik Norden samlede sit materiale i bogen ”Rejse i Egypten og Nubien” med notater og tegnede skitser af lokale beboere, oldegyptiske monumenter, arkitektur, tekniske installationer og kort. Værket vakte stor opsigt, da han var den første, som for alvor lagde materiale fra oldtidens Egypten frem for en større offentlighed, forklarer Frandsen.
”Frederik Norden vil favne det hele. Han er ekstremt nysgerrig og kender sine egne begrænsninger. Han vedgår klart, at han ikke kan græsk eller læse hieroglyffer. Som Sokrates prøver han hele tiden at forstå sig selv for at forstå verden omkring sig. Kend dig selv først og fremmest. Hvem er jeg, og hvor meget kan jeg? Han spørger, om der er andre, der har vidst dette og hint omkring Egypten før ham.”
I 1700-tallets Europa var der kommet en fornyet interesse for det antikke Grækenland, som på denne tid anses for den vestlige kulturs vugge. Tanken blev dog udfordret. Flere mente, at skabelsen af den europæiske identitet skulle findes i det antikke Egypten. Under sin ekspedition til Egypten blev Frederik Norden overbevist om den sidste påstand og skrev:
”Jeg vil intet mere høre tale om Rom. Lad Grækenland tie, hvis det ikke vil vedgå, at alle dets kundskaber har deres oprindelse i Egypten.”
Passagen vakte stor opsigt og blev mødt af kritik fra flere europæiske intellektuelle, som havde svært ved at afskrive den græske påvirkning. Frederik Nordens nye dokumentation var dog så stærk, at den tvang flere til at have øje for den egyptiske kulturs påvirkning af Europa. Og det skal vi også huske at have et blik for i dag, fortæller Frandsen.
”Han har jo helt bestemt en pointe. Det var det, der vakte så stor opsigt. Mange kunne se, at der var en sandhed i påstanden, da de så Nordens optegnelser fra ekspeditionen. I det lange løb blev det dog ikke det synspunkt, der vandt. Eliten kunne simpelthen ikke få sig selv til at afskrive Grækenland som vestens vugge. Og det er der flere, der heller ikke kan i dag. Der er i vores kultur en form for filhellenisme, en higen tilbage til det oldgræske, som har sat sig dybt i vores bevidsthed.”
Diskussionen er stadig aktiv i dag, ikke mindst blandt afroamerikanske intellektuelle, der peger på en teori af den britiske forsker Martin Bernal (1937-2013), som mener, at den græske kultur er tæt koblet med den afrikanske gennem det oldegyptiske, og at gudinden Athene derfor var afrikansk. Han har redegjort for teorien i det omdiskuterede trebindsværk ”Black Athena”. Bernal har nogle gode pointer, og hans argumenter er interessante, forklarer Frandsen, som dog ikke selv kan finde dokumentation for påstanden.
”Det er jo en interessant tanke! Hvis Bernal kan vise, at Egypten er kulturens vugge, så har alle mulige afrikanske lande pludselig en ny fortid, som har sat sig dybe spor op igennem Vesten. Der er dog desværre ikke skyggen af belæg for, at den egyptiske højkultur har rødder eller sat sig nogle nævneværdige spor i andre afrikanske lande.”
Det er dog også en ligegyldig diskussion, fortsætter Frandsen. Han mener, at kampen om Vestens vugge er en forsimplet måde at anskue kulturer på. Kulturerne fra både Egypten og Grækenland har påvirket det moderne Europa på forskellige måder. Han minder om, at det antikke Grækenland i forvejen var stærkt påvirket af kulturen fra Egypten.
”Der er masser af ting i den græske kultur, som stammer fra Egypten. Det er helt indi-skutabelt. For eksempel kan vi bare se på noget af den mere berømte arkaisk-græske kunst. Den er modelleret efter den egyptiske kunst, som er meget standardiseret efter kanoniske regler om proportioner og former. Grækerne fascineres af dette og tager det til sig. At kortlægge et helt lands kultur og civilisation er mere kompliceret end at pege på alle mulige forskellige lån fra andre kulturer af den ene eller anden art. Tanken om, at det hele kommer ét sted fra, er forældet. Selvfølgeligt bliver der lånt fra hinanden. Alle kulturer låner fra hinanden,” forklarer Frandsen.
Frandsen mener, at vi i dag på for eksempel uddannelsesinstitutionerne kan have en tendens til at glemme Egyptens betydning og påvirkning af det moderne Europa. De forfalder stadig til at lade Vestens historie begynde i det antikke Grækenland.
”Vi skal have in mente, at Egypten og for så vidt også det antikke Mesopotamien tilsammen er de vigtigste påvirkningsområder for den græske kultur, som vi kan dokumentere. Mesopotamiens litteratur har påvirket vores fortællekultur, men landet går i glemmebogen. Det gør Egypten aldrig. Det skyldes den fortsatte fascination af den egyptiske verden, som har vist sig holdbar, fordi den er lavet i sten og har stået i det tørre ørkenland, hvor romerne i begyndelsen af vor tidsregning bliver fuldstændig elektriske, da de ser de egyptiske monumenter. De bygger løs og hiver obelisker til Rom, som bliver plastret til med egyptiske monumenter, og fortsat står i byen den dag i dag.”
Debatten om Vestens vugge kører stadig i dag og hælder fortsat til Grækenlands side. Selvom Frederik Norden i sin begejstring over mødet med Egypten selv blev del af kampen om Vestens vugge, så kan hans værk den dag i dag minde os om Egyptens stærke påvirkning af vores kultur. Samtidig kan vi lade os inspirere af Frederik Nordens nysgerrighed og åbenhed over for ny viden, så vi bedre forstår vores historie og verden omkring os, siger Frandsen.