Da Pædagogisk Filosofisk Forening tidligere på måneden holdt årsmøde, blev der sat fokus på betydningen af køn i pædagogik, filosofi og politik. Anledningen var 70-året for udgivelsen af den franske filosof og feminist Simone de Beauvoirs værk ”Det andet køn”, der opfattes som en milepæl inden for tænkningen om køn.
Blandt talerne til mødet, som blev holdt på Aarhus Universitets campus i Emdrup ved København, var Asger Sørensen. Han er lektor i pædagogisk filosofi ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet og talte under overskriften ”Det andet køn – i en tid med #MeToo og grænseoverskridende kritik”. Asger Sørensen har haft Simone de Beauvoirs værk stående på sin bogreol siden 1981. Men først for nylig – som oplæg til årsmødet – læste han det hele. Og han er ikke i tvivl om, at det er et filosofisk og samfundsmæssigt væsentligt værk, som tilmed kan være med til at kaste lys over nutidens kønspolitiske diskussioner.
”Det er et vanvittigt interessant værk, som benytter sig af klassisk fænomenologi til at undersøge fænomenet kvinde. Simone de Beauvoir arbejder sig igennem det med en grundighed og ildhu, som er enhver filosof værdig, og viser, hvordan det er at være fanget i at være nummer to, at være ’det andet køn’. Meget af det, der står i bogen, burde være almenviden for begge køn, men er det næppe,” siger han.
Noget, der gjorde særligt indtryk på Asger Sørensen, var bogens mange eksempler på den undertrykkelse og umyndiggørelse, kvinder har været udsat for gennem århundreder over hele verden. Desuden finder han det væsentligt, at Simone de Beauvoir har blik for, at problemet ikke er løst med formelle rettigheder, men at spørgsmålet altid er, hvordan retfærdigheden realiseres inden for de formelle rammer.
Også mere specifikt i forhold til den kønspolitiske debat er bogen relevant, mener han.
”Hun peger for eksempel på, hvordan kvinden er belastet af en ekstra tung opgave i forhold til artens reproduktion, og mener, at man må kompensere for det ved at tillade abort. Desuden argumenterer hun for, at samfundet bør sørge for, at det er muligt at leve som mor og have arbejde og karriere og udvikle sig ligeværdigt i forhold til manden, og hun taler for dagpasning af børn – noget, vi har realiseret i Skandinavien, men som ikke kendes mange andre steder,” siger Asger Sørensen og tilføjer:
”Man kan overveje, om det faldende fødselstal i Sydeuropa skyldes, at kvinderne der ikke oplever at kunne kombinere moderskab med at realisere sig selv på arbejdsmarkedet, fordi de materielle vilkår for det mangler, og at mange derfor fravælger moderskabet.”
Asger Sørensen nævner desuden, at Simone de Beauvoir i sit værk viser den ambivalens, som præger det indre liv hos kvinden, når hun kæmper med sit forhold til og sit billede af sig selv på en måde, som mænd ikke gør.
”Uligheden, som kvinden er ofre for, producerer et utroligt rigt indre liv, jeg som mand ikke kan genkende, men har godt af at kende til, fordi det blandt andet giver mig forudsætninger for at forstå #MeToo-debatten bedre. Den debat viser, at der er langt igen, før mænd kan siges at opfatte kvinder som ligeværdige, og kvinder kan regne med at blive opfattet som ligeværdige og for eksempel ikke behøver at gå rundt i frygt for at blive voldtaget. Simone de Beauvoir påpeger, hvordan det fysiske styrkeforhold mellem mænd og kvinder spiller en reel rolle, og det er stadig aktuelt, desværre,” siger han.
Hos Simone de Beauvoir finder Asger Sørensen også en forklaring på nogle af de udsagn, som er kommet frem i #MeToo-debatten, hvor kvinder har argumenteret for, at der ikke er forskel på en nedsættende bemærkning og en voldtægt.
”Simone de Beauvoir viser, hvordan rationalitet er en luksus for de mægtige, og hvordan kvinder rutinemæssigt afviser rationalitet og logik, fordi de har oplevet, at netop rationalitet og logik – eller det, der ligner – er blevet brugt til at undertrykke dem. De har en lang historie som ofre for noget, der ligner logik, og derfor opfatter de det som rimeligt at afvise logikken,” siger Asger Sørensen.