Frederik Stjernfelt vil aflive ”sødsuppe”-myterne om Luther

Luther var hverken fortaler for religions-, ytrings- eller tankefrihed. Han bidrog heller ikke til demokratiets fremvækst eller indførte skellet mellem stat og kirke. Det mener professor Frederik Stjernfelt, der i en ny bog ønsker at give en modstemme til fejringen af 500-året for Reformationen

"Jeg har mere end vanskeligt ved at få øje på bidrag fra idéer, intentioner eller handlinger i Luthers teologi og politik, som man kan gå tilbage og glædes over,” lyder det blandt andet i professor Frederik Stjernfelts nye bog ”Syv myter om Martin Luther”, der udkommer senere på måneden. –
"Jeg har mere end vanskeligt ved at få øje på bidrag fra idéer, intentioner eller handlinger i Luthers teologi og politik, som man kan gå tilbage og glædes over,” lyder det blandt andet i professor Frederik Stjernfelts nye bog ”Syv myter om Martin Luther”, der udkommer senere på måneden. – . Foto: Polfoto.

Frederik Stjernfelt er ikke Luther-fan. Faktisk har professoren fra Aalborg Universitet svært ved at finde ret meget godt at sige om munken fra Wittenberg, der skrev kirkehistorie og netop i år hyldes som grundlæggeren af Reformationen for 500 år siden.

Og det provokerer ham, at vi forbindelse med jubilæet kommer til at høre på en masse ord om, ”hvordan Luther er det demokratiske Europas fader, hvordan Luther har opfundet moderniteten og friheden, hvordan Luther har indført skellet mellem stat og kirke, ja, hvordan han er selve forudsætningen for det moderne Danmark”.

For som Stjernfelt videre skriver i sin nye bog ”Syv myter om Martin Luther”, der udkommer senere på måneden, så er ”problemet ved disse påstande om Luther, at de ikke har ret meget på sig. Det er en omfattende buket af moderne myter og sagn, der har bredt sig gennem de seneste par århundreder”.

Derfor har Stjernfelt sat sig for at gå bag om den ”sødsuppeskikkelse”, som vi har gjort Luther til.

”Jeg oplever, at vi bliver præsenteret for et forlorent billede af Luther. For han var bestemt ikke nogen frihedshelt eller demokratisk foregangsmand, og mens der helt sikkert vil være masser af jubelarrangementer og festprædikener om hans store positive betydning, så udgør jeg med min bog en modstemme,” fortæller Frederik Stjernfelt om sit anliggende med bogen.

Han erkender, at han ikke er teolog, men har læst Luthers tekster med et særligt blik på de politiske aspekter. Og siden Luther blev nævnt i den danske demokratikanon fra 2008 som en af demokratiets fædre, har Stjernfelt nærlæst Luthers egne tekster og opsøgt hans hjem i Wittenberg for at danne sig sit eget indtryk af reformatoren.

Myte nummer et er ifølge Stjernfelt, at Luther indførte religions-, ytrings- og tankefrihed. Og det er for ham at se den værste af de i alt syv myter, han remser op, og som han gerne vil aflive i bogen.

”Det er ikke nødvendigvis teologer, der peger på den her arv fra Luther. Den kommer fra en bred kreds, også fra en del kulturkristne. Og på de tyske evangelisk-lutherske kirkers hjemmesider er den meget udbredt. Men Luther indførte ikke de her friheder. Han gjorde det stik modsatte. Folk skulle nemlig tro præcis, som Luther docerede. Ellers ville de havne i helvede. Han var imod alle de andre kristne retninger, som Reformationen førte med sig. Både sværmere og voksendøbere skulle ifølge Luther slås ihjel som kættere. Så individet havde ikke megen frihed til at tænke eller tro frit, da først Luthers egen tro havde fået plads,” siger Frederik Stjernfelt og peger på, at Luthers frihedsbegreb først og fremmest handlede om friheden fra at gøre gode gerninger.

”Dem er du frisat fra, men du er bestemt ikke frisat til at tro, hvad du vil. Derfor indretter Luther også sin kirke i Sachsen med kontrollerende instanser, der netop skal sikre, at folk tror på den rette måde. Det var blandt andet også på den baggrund, at hans katekismer blev oversat, så folk kunne eksamineres i, om de havde den rette tro. Det må man jo sige er en meget stærk tankekontrol, der bestemt ikke rimer på frihed.”

Før var det forbeholdt præsterne eller paven at udlægge teksten. Med Luther bliver Bibelen for alle, og den skal være tilgængelig for enhver. Det er vel både radikalt og antiautoritært i sit udgangspunkt?

Ja, det kan man på en måde godt sige. Luther gør det gavnlige, at han ekskluderer den katolske kirke, som på det tidspunkt var en enorm magtinstans. Men han ville jo så efterfølgende have, at hele kirken skulle tro på det, han mente. Det skete så ikke, i stedet kom der mange forskellige kirkeretninger som følge af Reformationen. Og det er i virkeligheden den meget positive og gavnlige konsekvens af hans oprør. Pluraliteten med de mange trosformer, du kan indtage og vælge imellem, var bare slet ikke intentionen fra Luthers side.

I dine syv myter går du imod idéerne om, hvad Luther selv indførte. Men hvordan kan du fraskrive ham en positiv virkningshistorie på længere sigt?

Der sker jo ikke noget som helst i retning af demokrati, tolerance og frisind de første 200 år efter Reformationen. Tværtimod får vi i Danmark et stærkt teokratisk kongedømme, der senere spidser til med enevælden. Der var også kontrol af anderledes tænkende, med censur og retsforfølgelse, så virkningshistorien er svær at få øje på.

Og vi kan jo ikke springe direkte frem til vores tid og drage paralleller. Vi er nødt til at se på den tid, der var tættere på. Der var for eksempel også tvangsdåb i Danmark helt frem til Grundloven i 1849. Og da skyldtes ophøret ikke den lutherske kirke, men den nationalliberale tænkning.

Er dit ærinde at pege på oplysningstiden i stedet for Luther som ophav til blandt andet religions-, tanke- og ytringsfrihed samt demokrati?

Ja, det vil jeg nok mene.

Men er ortodoksi, reformation og oplysning ikke gensidigt afhængige i den åndshistoriske udvikling?

Det er sandt at sige, at Reformationen er en forudsætning for oplysningstiden. Men ikke på grund af dens ideologi. Igen vil jeg pege på det forhold, at der i kølvandet på Luthers opgør opstod mange forskellige trosretninger som det, der peger frem mod mange af oplysningstidens idealer.

Et eksempel er huguenotterne, som måtte flygte fra Frankrig på grund af deres ønske om at reformere den katolske kirke og deres senere calvinske tro. Mange af dem kom til Holland, hvor de senere også gjorde op med deres calvinske baggrund, så på den måde blev de bærere af oplysningens frihedstænkning. Uden at det dog skyldtes teologien i sig selv.

Mange har jo allerede taget afstand fra de her sider ved Luther, som du peger på: hekseafbrændinger, antisemitismen og opfordringen til at slå bønderne ihjel under Bondeoprøret i 1525. Synet på Luther er vel nuanceret i forvejen?

Jeg synes bare, at de her sider sjældent bliver nævnt. Og derfor er der brug for at høre om dem. Ikke mindst i det her jubelår,” siger Frederik Stjernfelt, der håber, at hans bog vil skabe debat og føre til ”et mere tredimensionalt billede af Luther”.