Hvad har romerske herskere lært os om lederskab? Her er fire bud

Corona-epidemien har for alvor sat verdens statsledere på prøve, men det er langt fra nyt, at kriser afslører lederevner. Det var man allerede klar over i antikken, siger historiker Peter Fibiger Bang, som her peger på fire træk ved lederskabet, som vi har lært af de romerske herskere

Cincinnatus, der blev valgt til romersk diktator for at bekæmpe en invasion, hædres af nutidige amerikanere som en ideel leder. Straks efter fjenden var nedkæmpet, overleverede han magten og vendte tilbage til sin gård. Her ses han skildret på et maleri af Juan Antonio Ribera fra cirka 1806. – Foto: Historia del Arte.
Cincinnatus, der blev valgt til romersk diktator for at bekæmpe en invasion, hædres af nutidige amerikanere som en ideel leder. Straks efter fjenden var nedkæmpet, overleverede han magten og vendte tilbage til sin gård. Her ses han skildret på et maleri af Juan Antonio Ribera fra cirka 1806. – Foto: Historia del Arte.

Selvom de levede for mere end tusind år siden, er navnene på mange romerske kejsere stadig velkendte den dag i dag. Herskere som Julius Cæsar, Konstantin den Store og Marcus Aurelius vil vække genklang hos de fleste, og særligt deres handlinger som ledere er beskrevet grundigt af romerske historikere. Og det er ikke tilfældigt, siger Peter Fibiger Bang, der er historielektor på Københavns Universitet. Ifølge ham skulle deres biografier nemlig tjene som lærebøger for kommende statsmænd og politikere, som kunne reflektere over de forskellige lederes styrker og svagheder.

Artiklen fortsætter under annoncen