Hvordan kan du finde på at dræbe uskyldige mennesker?
Det spørgsmål stiller en mand Gud i en af teksterne fra Det Gamle Testamente. Manden hedder Abraham, og hans gud har planer om at tilintetgøre to hele byer, fordi de er fyldt med folk, der synder. Men hvad med dem, der ikke har syndet? spørger mennesket ham:
”Du kan umuligt handle sådan og slå retfærdige ihjel sammen med uretfærdige, så retfærdige og uretfærdige får samme skæbne. Det kan du umuligt! Skulle han, der dømmer hele jorden, ikke øve ret?”, lyder det i teksten fra Første Mosebog.
Der er generelt meget vold og straf at finde i Det Gamle Testamente, og sammen med beretningerne om mennesker, der ifølge Gud skal druknes, stenes eller spiddes for deres ugerninger, dukker et interessant spørgsmål op: Hvad fortæller Det Gamle Testamente os om moral?
Og netop det spørgsmål forsøgte Jan Dietrich at besvare, da han i går holdt sin tiltrædelsesforelæsning på Aarhus Universitet.
”Det interessante er, om man i den hebraiske bibel har en idé om, at Gud er den, der afgør, hvad der er rigtigt og forkert, eller om moral er til stede som en objektiv størrelse, der er uafhængig af og kan sættes over for Gud,” siger Jan Dietrich, som i sommer blev professor i Det Gamle Testamente.
Jan Dietrich kom til Aarhus Universitet i 2012 som lektor i Det Gamle Testamente, og i sin forskning blander han gerne teologi med kultur- og idéhistorie samt antropologi. Mere præcist ser han på, hvordan bestemte idéer og tankegange har udviklet sig i de tidlige højkulturer som Egypten, Mesopotamien og Grækenland og på, hvordan kulturerne kan have påvirket det gamle Israel og skrivningen af Det Gamle Testamente.
”Inden for mit fag er der nogle, der arbejder sprogligt med Det Gamle Testamente og dets oversættelser, og nogle, der mere litteraturvidenskabeligt undersøger teksterne. Min tilgang er ikke kun at arbejde med de gamle kilder for at forstå dem for sig selv, men også for at se, hvordan de kan bruges til at forstå vores egen kultur, historie og identitet bedre. Selvom kulturerne eksisterede for flere tusinde år siden, er vores kristne-vestlige verden jo stadig meget påvirket af den tid. Fra det gamle Grækenland har vi for eksempel stadig demokrati og filosofi,” siger Jan Dietrich, som snart også er med til at udgive et større værk, hvor 40 forfattere skriver om, hvordan mennesker har tænkt om sig selv i de gamle kulturer. Her bidrager han blandt andet med tekster om venskab, løgn og sanser.
”Jo bedre vi forstår, hvordan man har tænkt i de tidlige kulturer, jo mere bevidste bliver vi om os selv.”
Hvis man skal vende tilbage til spørgsmålet om moral i Det Gamle Testamente, synes Jan Dietrich, at den førnævnte tekst fra Første Mosebog, hvor Abraham taler til Gud om udryddelsen af Sodoma og Gomorra, er sigende. For hvorfor skal et almindeligt dødeligt menneske belære Gud om det umoralske i at dræbe uskyldige mennesker?
”I det gamle Israel skelnede man ikke principielt mellem religion, moral og ret, og man mente som udgangspunkt, at alt, hvad Gud gjorde, var retfærdigt. Men i denne tekst er det omvendt. Her opstilles der en moralsk tankegang over for Gud. Problemet, der diskuteres, er, om Gud, hvis han ikke vil være en vilkårlig tyran, kan tilintetgøre en hel by,” siger han.
Ifølge Jan Dietrich havde andre kulturer rundt om det gamle Israel lignende historier om uretfærdige guder. Der findes eksempelvis et epos fra Mesopotamien, der minder om – og sandsynligvis har været inspiration til – den bibelske syndflodsfortælling om Noas Ark. En forskel er dog, at der i Det Gamle Testamente kun var én gud, og at denne gud fik en mere dominerende rolle, når det kom til ret og retfærdighed. Datidens love blev teologiseret, og Gud blev blandt andet kaldt hele verdens dommer.
”I andre højkulturer så man dengang konger som stedfortrædere for guderne og som dem, der skulle lave love ud fra de principper, guderne havde givet. Men da den bibelske Gud selv overtog rollen som øverste dommer, skulle han pludselig også holde sig til de regler, han havde lavet. Dermed bliver moral ikke afhængig af ham. Det peger på, at moralsk realisme – idéen om moral som en objektiv størrelse, der er uafhængig af Gud – opstår meget tidligt,” siger Dietrich.
I Det Gamle Testamente finder man også to andre træk, som professoren finder sigende for datidens forståelse af moral. Det ene er, at moral, ret og retfærdighed ofte forbindes med noget, man kan måle med som vægtskåle, lodder og målebånd.
”Målesystemerne blev opfundet i de gamle højkulturer omkring Israel, og vi kan se, at de har haft betydning for udviklingen af religiøse idéer generelt. Det gælder også for moralen, som skulle oprettes med måde, og som kan sammenlignes med målesnor og lodline. Derfor kan vi flere steder læse om ’den korrekte vægt’ eller ’den retfærdige målestok’ ved straf,” siger han og tilføjer, at det andet træk er, at Gud ikke laver moralske regler vilkårligt, men appellerer til erfaringen og fornuften hos israelerne.
Ud over ikke at måtte slå ihjel skal man være nådig over for de hjælpeløse, fordi Israel selv har været træl i Egypten og derfor kender til den svages nød, lyder det blandt andet i Det Gamle Testamente.
Her kan man også læse, at bestikkelse er forbudt, fordi det gør øjnene blinde, og at man, hvis man tager en anden mands kappe i pant, skal give den tilbage før solnedgang, så han har den at dække sig med.
”Gud appellerer til menneskers eksistens og fornuft. Folk skal huske deres erfaring, før de gør noget. Sådanne begrundelser er retshistorisk nye og vigtige. De begrunder konkrete retsnormer, der viser hensyn til de svage. Det er en tankegang, der er helt afgørende i den hebraiske bibel,” siger han og tilføjer, at dette også er blevet en vigtig tankegang i Danmark.
”Man er opmærksom på, at et samfund kun kan fungere, hvis de svage beskyttes over for de stærke,” siger han.