”Jo mere trofast du lytter indad, des bedre skal du høre, hvad der lyder omkring dig. Og kun den, der hører, kan tale.”
Et citat som dette kan mennesker, der begiver sig ud på en pilgrimssti i Østre Anlæg i København, snart støde på undervejs. Stien, som skal anlægges til minde om FN’s anden generalsekretær, Dag Hammarskjöld, vil også byde på værker af skandinaviske kunstnere, der har ladet sig inspirere af den svenske diplomat og mystiker. Det er en af de visioner, som tre danskere pusler med som del af en plan om at grundlægge et dansk Dag Hammarskjöld-selskab.
”Selskabet skal udbrede og perspektivere Dag Hammarskjölds tanker. I Danmark er han stort set kun kendt som diplomat og politiker. Vi ønsker at skabe et mere helt billede af ham, hvor hans spiritualitet også får plads. Når man læser hans efterladte dagbogsnotater, er det tydeligt, at hans kristne mystik var en fuldstændig integreret del af hans liv og virke. Det giver ingen mening at skille diplomaten fra mystikeren,” siger Jesper Fich, katolsk sognepræst på Frederiksberg og en af tre ophavsmænd til idéen om at etablere et Dag Hammarskjöld-selskab.
De to andre er Peter Franklin, skoleleder på den katolske skole Institut Sankt Joseph med adresse på netop Dag Hammarskjölds Allé i København, og Kim Frans Broström, billedkunstner. De tre har sammen skrevet bogen “Den længste rejse. Om Dag Hammarskjöld”, der udkom sidste år og nu for andet år i træk er blevet givet i dimissionsgave til 9.-klasses-eleverne på Institut Sankt Joseph. Bogen indeholder en introduktion til den svenske diplomat med vægt på hans mystik samt en lang række citater fra hans dagbog, der udkom første gang i 1963 under titlen ”Vägmärken” (Vejmærker på dansk).
Dagbogen, som Dag Hammarskjöld selv betegnede som ”mine forhandlinger med mig selv og med Gud”, består af optegnelser om forfatterens indre rejse og rummer dybt eksistentielle overvejelser over blandt andet ensomhed, magt og tro.
FN-generalsekretærens spirituelle side blev først kendt med offentliggørelsen af dagbogen, og i begyndelsen vakte det nærmest bestyrtelse i hans fødeland, at den verdensberømte diplomat også var kristen mystiker. Efterfølgende er denne side af Dag Hammarskjöld blevet mere kendt og anerkendt i udlandet, men endnu ikke herhjemme, og det er blandt andet det, et fremtidigt Dag Hammarskjöld-selskab skal råde bod på, forklarer Jesper Fich:
”Hans mystik er formuleret i et åbent sprog, der inviterer den enkelte til at finde sin egen vej og på sin egen måde søge efter sandheden. Han var inspireret af klassiske katolske middelaldermystikere og -tænkere som Thomas Aquinas, Mester Eckhart, Johannes af Korset og Thomas à Kempis, og han var meget optaget af den jødiske filosof Martin Buber, som han var ved at oversætte en bog af, da han døde. Men han skriver ikke og bruger ikke dogmatiske teologiske fraser. På den måde appellerer han til det fællesmenneskelige,” siger Jesper Fich.
Og skoleleder Peter Franklin supplerer: ”Her på skolen har vi elever med mange forskellige religiøse og ikke-religiøse baggrunde, men Dag Hammarskjölds sprog kan vi dele, fordi det ikke er konfessionelt eller dogmatisk, men filosofisk og eksistentielt.”
Hvert år tager eleverne i 10. klasse på Institut Sankt Joseph på studietur til New York, hvor de besøger FN-bygningen og det meditationsrum, som Dag Hammarskjöld fik indrettet, fordi han mente, at der manglede et rum for stilhed, eftertanke og bøn, hvor den enkelte kunne være alene med sig selv og åbne sin samvittighed mod de mål, som FN var sat i verden for at virkeliggøre. Til de besøgende i meditationsrummet skrev generalsekretæren blandt andet: “Vi har alle i os et centrum af stilhed omgivet af tavshed. Dette hus, dedikeret til arbejde og debat i fredens tjeneste, må have ét rum, som er bestemt til tavshed i ydre forstand og stilhed i indre forstand. Det har været målet at skabe et lille rum, hvor dørene kan stå åbne til tankens og bønnens grænseløse land.”
”Når Dag Hammarskjöld med afsæt i kristendommen formulerede sig om dialogen, gjorde han det på en måde, som kan appellere til alle. Der er en stor åbenhed i hans tanker, selvom hans tekster også kan virke dystre,” siger Kim Broström, der har malet et portræt af Dag Hammarskjöld, som hænger på Institut Sankt Joseph og pryder forsiden af den bog, som skolen forærer afgangseleverne.
”Mit portræt af Hammarskjöld er med vilje ufærdigt i sin fremtoning for at tydeliggøre, at det arbejde, han gjorde for fred, er uafsluttet og skal fortsættes af os, der lever i dag,” siger han.
Jesper Fich er enig:
”Dag Hammarskjölds tanker om dialog er lige så relevante i dag som på hans egen tid, hvor den kolde krig var allermest højspændt. I dag, hvor verden er præget af populisme og politiske brøleaber, er hans tanker om magtens væsen uhyre relevante,” siger han.
”Han kunne selv være blevet fristet til at misbruge sin magt. Men han forvandlede sig netop ikke til en brøleabe, som det sker for mange mennesker med magt i dag. Det viser hans umådelige integritet.”
Peter Franklin tilføjer, at Hammarskjölds tanker om magt er relevante på mange niveauer.
”Til daglig i en skolesammenhæng er der mange filosofiske og etiske spørgsmål forbundet med lærer-elev-relationen. Der er i sagens natur et ulige magtforhold heri, som vi ikke desto mindre dagligt forsøger at omsætte i ligeværdigt samvær. Det dannelsesmæssige sigte taler lige ind i det klassiske pædagogiske paradoks: at tvinge til frihed. Lærerens ’magt’ skal med andre ord gerne bruges til at frisætte den enkelte elev til at kunne – og turde – være sig selv,” siger han.
Spørgsmål som disse vil Jesper Fich, Peter Franklin og Kim Frans Broström sætte på dagsordenen med afsæt i Dag Hammarskjölds mystik, og det er deres håb, at de inden udgangen af året kan indkalde til stiftende generalforsamling i et dansk Dag Hammarskjöld-selskab. Selskabet skal arrangere seminarer, udgive et årsskrift og også gerne skabe nye refleksions- og samtalerum, for eksempel i form af en pilgrimssti i Østre Anlæg.
En lignende sti i en lidt anden målestok findes på Kebnekaise-massivet i det nordlige Sverige, hvor Dag Hammarskjöld holdt af at vandre. I 2004 åbnedes der en Dag Hammarskjöld-sti med syv meditationspladser undervejs, hvor korte citater fra hans dagbog står mejslet i sten.
En eventuel fremtidig sti i Østre Anlæg bliver i sagens natur kortere, men Jesper Fich håber og tror, at der kan tænkes lige så store tanker og gøres lige så dybe refleksioner der: ”Hammarskjölds relevans er uomtvistelig. Det gælder ikke kun hans tanker om magt, men også hans refleksioner over ensomheden som en mulighed for vækst. Mens de fleste mennesker finder på alle mulige krumspring for at undslippe ensomheden, vovede Dag Hammarskjöld at blive i den – og ud af den voksede en dyb forståelse for samtalens mulighed og nødvendighed,” siger han.