Prøv avisen

Kan nutidens økonomer lære af kristendommen?

Jonas Adelin Jørgensen, eneralsekretær i Dansk Missionsråd, Birgitte Graakjær Hjort, leder af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Andreas Østerlund Nielsen, indehaver af teologibureauet Helsyn.

En ny bog sætter fokus på, hvad kristendommen kan bidrage med i den aktuelle økonomiske situation. Kristeligt Dagblad har talt med tre af bogens bidragsydere, som blandt andet kaster lys over økonomisk forråelse, delekirke og Bibelens forhold til penge

Profeter advarede mod åndelige forråelse af økonomien

Jonas Adelin Jørgensen. Generalsekretær i Dansk Missionsråd.

Hvordan betragtede Bibelens profeter de åndelige forandringer, der fandt sted med datidens økonomi? Og hvad er kirkens rolle i nutidens Europa, hvor finanskrise og flygtningestrømme har bragt mennesker under et lignende økonomisk pres?

Sådan lyder de centrale spørgsmål for generalsekretær i Dansk Missionsråd Jonas Adelin Jørgensen, som i kapitlet ”Europa, globaliseret økonomi og Guds mission” sætter spørgsmålstegn ved åndeligheden i vor tids økonomiske system:

”Hvis man læser de gammeltestamentlige tekster, så sker der nogle samfundsmæssige forandringer, som er vigtige for at forstå den kontekst, teksterne er skrevet i. Her opstår der en anderledes måde at omgås og tænke penge på, som får betydning for værdisætningen af varer, for slaveri og for udviklingen af den private ejendomsret,” forklarer han.

”Især de gammeltestamentlige profeter så sammenhængen mellem penge, slaveri og ejendomsret som et åndeligt problem, fordi det også fik betydning for menneskets psykologiske forståelse. Det handler om at fremhæve et ideal om grådighed og en beregnende måde at være i verden på, hvor det er de stærkes ret, som kommer til at gælde,” uddyber han.

En tilsvarende tråd finder man ifølge generalsekretæren i Det Nye Testamente, hvor særligt Jesus og apostlen Paulus kaster et kritisk lys over den åndelige forråelse af fortidens økonomi:

”Deres grundlæggende idé var, at et økonomisk system, som fører til social udelukkelse og ulighed – og som binder mennesker på forskellig vis – er et system, der slår ihjel. Og det, vi ønsker, er det modsatte – altså et livgivende system, hvor det er gudsrigets logik, som gælder,” siger Jonas Adelin Jørgensen.

Den kristne respons på datidens kynisme var ”at etablere nye fællesskaber, hvor opstandelsen forkyndtes, og uselvisk økonomisk praksis udbredtes som attraktion”, som det hedder i bogen. Det økonomiske system anno 2019 kalder på lignende fællesskaber, mener Jonas Adelin Jørgensen.

”Ser man på systemet – som ganske vist har haft stor global succes og løftet millioner af mennesker ud af fattigdom – synes jeg godt, man kan se, det begynder at have negative konsekvenser for samfundet. Både i forhold til klimabelastning, ulighed og det diakonale arbejde. Og det er vigtigt, at vi som kristne adresserer disse konsekvenser,” siger han.

Bibelen er bevidst om ”pengenes ambivalens”

Birgitte Graakjær Hjort. Leder af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

”I kan ikke både tjene Gud og mammon,” fastslår Jesus i Det Nye Testamente. Alligevel rummer de bibelske skrifter et nuanceret syn på penge, som i korte træk kan opsummeres således: ”Vel kan penge misbruges og udgøre en afgud, men de kan også anvendes strategisk og etisk som en mulighed for at gøre godt.”

Bibelen er således bevidst om ”pengenes ambivalens”, forklarer Birgitte Graakjær Hjort, der er teolog og leder af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter:

”Bibelen er ikke noget opslagsværk i økonomi. Og Bibelen er heller ikke skrevet for at rådgive i økonomiske anliggender. Så nogle af de spørgsmål, vi stiller til økonomi, svarer Bibelen ikke på. Sådan forholder det sig i øvrigt ikke kun med økonomi, men også med mange andre forhold, som vi søger svar på, hvor Bibelen nok beskæftiger sig med det, men ikke gør det udtømmende,” opridser Birgitte Graakjær Hjort.

”Det gælder også her. Jesus var meget optaget af forholdet til penge i flere af sine lignelser og stærkeste advarsler. Det samme gjaldt Paulus. Så der er bestemt noget at sige – og noget at hente inspiration fra og lade os forpligte af. Som jeg læser Bibelen, er den ’rigtige’ måde altid en måde, der gavner sine næste. Så meget kan vi konkludere. Det gode er altid et gode for et andet menneske. Også når det gælder det, der er økonomisk godt eller rigtigt,” fortæller hun.

Ifølge centerlederen findes der flere bibelske traditioner, som afspejler et ideal om et ejendomsfællesskab – i form af et prækommunistisk samfund, hvor man yder efter evne og nyder efter behov. Men samtidig er der traditioner, som peger i andre retninger.

”For eksempel var nogle af de tidlige menigheders liv afhængige af, at nogle af medlemmerne var rige. De lagde hus til, når menigheden skulle samles, og finansierede de omvandrende prædikanter, som var afhængige af, at andre ville forsørge dem. Så der var en slags fordeling, som på nogle måder svarer til en urkris-ten velfærdsmodel,” forklarer Birgitte Graakjær Hjort.

Det samme tvetydige forhold til mammon gør sig også gældende i Det Nye Tes-tamente, påpeger hun:

”I Det Nye Testamente vrimler det med fortællinger og udsagn, der advarer mod rigdom, fordi der ligger en indbygget risiko i at ville have mere og mere, bygge laderne større og større, og rigdom kan derfor blive en afgud. Kort sagt: Der findes i Det Nye Testamente nogle traditioner, som for så vidt er sort-hvide. Penge kan blive en afgud. De kan føre til selvoptagethed og griskhed,” siger Birgitte Graakjær Hjort.

”Omvendt kan de også bruges til gavn for andre mennesker, der har brug for hjælp. Det er enkelt at forstå, men svært at efterleve. Så er der igen andre traditioner, der er helt hinsides sort-hvidt. Her er der tale om kompleksitet. De handler om, at vi nemt får beskidte hænder, når vi rører ved penge, men samtidig kan vi bruge dem til at gøre godt,” fastslår hun.

Kan man forestille sig en delekirke?

Andreas Østerlund Nielsen. Indehaver af teologibureauet Helsyn.

GoMore, Airbnb og Uber. Eksemplerne er mange, når talen falder på de deleøkonomiske tjenester, som i stigende grad har vundet indpas i den moderne dagligdag. Men kan man også forestille sig en delekirke, hvor en tilsvarende deling af ydelser og ressourcer finder sted mellem lokale kirker – motiveret af et kristent menneskesyn?

Tanken ligger ikke så fjernt fra virkeligheden, mener Andreas Østerlund Nielsen, der er freelanceteolog og indehaver af teologibureauet Helsyn:

”Idéen om en delekirke er en videreudvikling af det, som mange af os i forvejen gør derhjemme på vejen, i familien eller i den lokale kirke – man hjælper hinanden og deles om nogle ting. I vores kirke har vi – som et helt banalt eksempel – en reol stående, hvor man kan sætte en bog, når man har læst den, og så kan andre få glæde af den. Det er jo også en form for deling,” fortæller Andreas Østerlund Nielsen og uddyber:

”Samtidig kunne man begynde at eksperimentere med, hvordan udvekslinger imellem os kan foregå. Det kan både handle om materielle ressourcer, men også sociale ressourcer – altså at man hjælper hinanden og er der for hinanden. Set i et lidt større samfundsperspektiv kunne man dermed forsøge at arbejde hen imod det, man engang kaldte ’at yde efter evne og nyde efter behov’.”

Hvis tanken om en delekirke skal realiseres, kræver det dog, at en gruppe kirkelige ildsjæle i et lokalområde har lyst til at dedikere sig til eksperimentet, medgiver Andreas Østerlund Nielsen.

”Der er andre, som har gjort lignende forsøg – altså som kristen kollektivisme – og der har da også været nogle meget uheldige historier, hvor en karismatisk personlighed har trukket folk med sig, og så handlede det pludselig om, at han blev rig på de andres bekostning. Derfor er det også afgørende, hvordan man organiserer sig, så idéen forbliver sund, og man har nogle vedtægter, hvis noget kører skævt.”

Ikke desto mindre vil den samarbejdende livsstil, en delekirke lægger op til, kunne udgøre en modpol til nutidens økonomisk system, hvor fokus først og fremmest er på eget brug, forklarer Andreas Østerlund Nielsen.

”Tanken med en delekirke er at undersøge, om vi kan opbygge en lokal økonomi, som foregår efter nogle principper, vi synes er mere i overensstemmelse med vores kristne tro og værdier. Det indebærer at forstå økonomi som noget, vi også deler med andre, og i fællesskab har adgang til, fordi alt er blevet os betroet af Gud med henblik på medmennesket,” opsummerer han.