Prøv avisen
Interview

Kan robotter bringe mennesket tættere på Gud?

Robotten Mindar spiller en religiøs rolle i det 400 år gamle buddhistiske tempel Kodaiji i Kyoto, Japan. – Foto: Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix.

Flere steder i verden bruges robotter allerede i den religiøse praksis. Men kan de ligefrem afhjælpe en dansk præstemangel?

De kan støvsuge vores gulve og slå vores græs. Og inden længe kan det meget vel tænkes, at robotter også kan hjælpe os til at komme tættere på Gud.

Over de seneste år har robotteknologien så småt bevæget sig ind i den religiøse verden, hvor et væld af muligheder og dilemmaer melder sig.

”Jeg tror, robotter på sigt kan komme til at udfordre vores forståelse af, hvad det vil sige at være troende,” siger teologen Simon Balle.

Han arbejder på en ph.d. om de teologiske spørgsmål, robotteknologien rejser. Og for nylig stod han bag en workshop på en international konference arrangeret af Aarhus Universitet, hvor robotforskere, teologer og religionssociologer mødtes online for at undersøge, hvilken plads robotter har og kan få inden for religiøs praksis.

Emnet kan lyde som noget fra en science fiction-film. Simon Balle understreger da også, at koblingen mellem religion og robotter stadig er i sin vorden. Men der findes allerede flere eksempler på, at robotter har fået plads i det religiøse liv. De mest udtalte eksempler stammer fra Østen. For eksempel har et 400 år gammelt buddhistisk tempel i Japan skaffet sig en robot, Mindar, som præst. Robotten, der er på størrelse med et voksent menneske, holder både prædikener og oplærer troende og er et forsøg på at kropsliggøre den buddhistiske guddom Bodhisattva. Den slags robotguddomme vil dog have det svært i Vesten, siger Simon Balle.

”I vestlig tænkning har vi ofte en modstilling mellem natur og kultur, hvor det menneskeskabte ses som dødt. I østlig tænkning har man ikke noget problem med at se ting som besjælede og kan nemmere acceptere, at en guddom bor inde i en menneskeskabt robot,” siger han..

Kan man forestille sig, at trosrobotter alligevel kommer ind i en dansk, kristen sammenhæng?

”Ja, men det vil i så fald formentlig være en anden slags robotter. Nogle, man kan kalde trosassisterende robotter, der hjælper os med vores religiøse praksis, på samme måde som robotter hjælper os med husholdningen i dag. Det vil være trosrobotter, der ikke forsøger selv at være en guddom,” siger han.

Simon Balle forklarer, at det for eksempel kunne være en robot, der kan salmebogen, Luthers katekismus og andre vigtige tekster udenad. Robotten kan man bruge til at synge salmer eller bede en bøn sammen med den eller føre samtaler om trosmæssige spørgsmål. Det vil være en slags robotter, man kan have derhjemme til at hjælpe en med at reflektere over sin tro, og som det teknisk set stort set allerede er muligt at lave i dag.

Selvom robotter kan virke fremmede i en kristen sammenhæng, har man dog set ansatser til noget lignende tilbage i historien. Simon Balle forklarer, at der særligt i 1600-tallet var en tendens til at udsmykke kirker med små figurer, der udførte mekaniske bevægelser ved hjælp af et urværk. Figurerne blev brugt i forbindelse med gudstjenester eller processioner og kunne afspille begivenheder fra evangelierne, for eksempel Jesu korsfæstelse.

”De var selvfølgelig meget mere simple end de robotter, vi taler om i dag. Men idéen om, at kunstigt animerede figurer kan få os til at tænke over noget centralt inden for vores tro, er den samme,” siger han.

Hvor lang tid tror du, der går, inden det bliver almindeligt at have en robot til at hjælpe med ens trosliv?

”Det kommer helt an på, hvor meget modstand teknologien vil møde fra kirkerne, eller om kirkerne tager den nye teknologi til sig, sådan som de lutherske reformatorer gjorde med trykkepressen i 1500-tallet. Det fik jo afgørende betydning for udbredelsen af protestantisk kristendom og ikke mindst tilstedeværelsen af og viden om troen ude hos folket. Jeg regner bestemt med, at det kommer til at ske i min tid,” siger den 32-årige forsker.

Ved de tyske kirkedage i 2017 så man de første spæde skridt til en kirkelig trosrobot. Her vakte robotten BlessU-2, der lignede noget fra en Star Wars-film, opsigt ved at kunne velsigne besøgende på syv forskellige sprog. Robotten var dog meget simpel og havde snarere karakter af en kunstinstallation, forklarer Simon Balle. Dens formål var at skabe diskussion om, hvorvidt Gud kan velsigne igennem teknologi.

I folkekirken bliver der i dag talt meget om, hvad man skal gøre ved præstemanglen. Hvad har robotterne at sige ind i den samtale?

”Måske kommer vi til at se, at robotter aflaster eller supplerer præster, men jeg tror ikke, at robotteknologien kommer til at erstatte præster. I hvert fald ikke inden for de næste 50 år. Mennesker har brug for nogen, der kan relatere til livet på samme måde som en selv. En robot har for eksempel ikke en ældningsmekanisme og forholder sig ikke til døden. Selvom man kan få en robot til at gentage svar, der har været i litteraturen, vil den aldrig på samme måde være en, vi kan relatere til i de eksistentielle spørgsmål,” siger han.

Hvad mener du er det vigtigste teologiske spørgsmål, det rejser at inddrage robotter i troslivet?