Prøv avisen
Kommunismens fader

Karl Marx gjorde sig selv til rabbiner for alle verdens folk

Selvom Karl Marx omtalte religion som ”opium for folket”, mener Ilona Jerger, at både kristendommen og ikke mindst jødedommen har sat deres præg på hans ideologi. – Foto: Ritzau Scanpix. Grafisk bearbejdning: Ole Munk

Karl Marx fylder 200 år i år. Selvom den tyske filosof vendte ryggen til alle former for religion, var hans værker præget af jødedom og Bibelen

Det var et usædvanligt stort dåbsbarn, der ventede på præsten i en lejlighed i den tyske by Trier den 26. august 1824.

Karl Marx, der senere skulle blive verdenskendt filosof, økonom, samfundsrevser og grundlægger af den marxistiske ideologi, var seks år gammel, da han konverterede til kristendommen.

Dåben fandt sted yderst diskret i barndomshjemmet. Jøder var ikke ansete i den preussiske stat, og den voksende antisemitisme havde allerede nogle år før fået Karl Marx’ far, Heinrich Marx, til at konvertere. Lidt efter lidt fulgte resten af familien efter, og den 26. august var turen til at blive optaget i den protestantiske kirke altså kommet til den lille Karl og hans seks søskende.

I slægten Marx havde det ellers været tradition, at mændene uddannede sig til rabbinere. Både Karl Marx’ farfar, morfar og en onkel var rabbinere, men med præstens besøg i barndomshjemmet var denne vej spærret for Karl Marx, der den 5. maj i år ville være fyldt 200 år.

Efter den tyske politolog og journalist Ilona Jergers opfattelse var det som en erstatning for tabet af jødedommen, at Karl Marx udviklede sin særlige ideologi.

”Med sine skrifter opfandt Marx sin helt egen måde, hvorpå han til trods for omvendelsen kunne forkynde frelsen for mennesker,” siger Ilona Jerger, der blandt andet har offentliggjort en artikel i det tyske kristne magasin Chrismon om religionernes indflydelse på Karl Marx.

Selvom Karl Marx betegnede religion som ”opium for folket”, mener Ilona Jerger, at ikke mindst jødedommen har sat sit præg på hans ideologi.

Hun beskriver, hvordan Marx lover os paradis på jorden:

”Det kommunistiske samfund, hvor der ikke findes privat ejendom, og hvor produktionsmidlerne tilhører alle. Han taler om et samfund, hvor alle er frie og lige, og ingen udnyttes, og hvor alle har nok at spise. En efterkommer af en århundreder gammel rabbinerfamilie forkynder altså paradis! Det er ikke noget tilfælde. Selv det udvalgte folk har han fundet: Proletariatet, der har fået den historiske opgave for evigt at befri menneskeheden fra alle former for trældom. Mens Moses førte sit folk ud af egypternes slaveri, fører Marx menneskeheden ud af borgerskabets trældom. Marx er på en måde en moderne Moses.”

Ifølge Ilona Jerger er det heller ikke noget tilfælde, at Karl Marx’ skrifter er fulde af religiøse begreber og henvisninger til scener fra Bibelen.

”Marx taler for eksempel om ’arbejderklassens uafbrudte offerfest’, og han bruger en betegnelse som ’de kapitalistiske forpagteres genesis’,” siger Ilona Jerger.

”Man kan betegne Marx som en ikke-realiseret rabbiner, der har gjort sig selv til alle folks rabbiner. Han fortæller Det Gamle Testamentes historie i en ny forklædning. Fabriksejerne er egypterne, arbejderne er jøderne, kapitalismen er helvedet, og kommunismen er paradis. Selv revolutionen og skærs- ilden har fået deres plads i denne lignelse: revolutionen er dommedag, og skærsilden er proletariatets diktatur – altså det voldelige overgangsstadium fra kapitalisme til det kommunistiske, fredelige paradis.”