Prøv avisen
Staten og markedet

Økonomiens store tænker Keynes er en redningskrans i krisetider

Her ses John Maynard Keynes som britisk repræsentant på Bretton Woods-mødet i 1944, der fastlægger rammerne for efterkrigstidens internationale valutasystem. – Foto: Ritzau Scanpix.

På baggrund af verdenskrige og økonomiske depressioner skabte englænderen John Maynard Keynes en ny og banebrydende forståelse af statens ansvar i markedsøkonomien. Hans principper bliver højaktuelle i kølvandet på coronapandemien, mener eksperter

Den 5. juni 1919 sidder en ung John Maynard Keynes i Frankrig og forfatter et brev til Storbritanniens premierminister. Keynes er blevet sendt som chefforhandler for den britiske delegation til fredskonferencen i Versailles, der markerer afslutningen på Første Verdenskrig. Men nu skriver han sit opsigelsesbrev:

”Jeg kan ikke gøre mere her. Jeg havde håbet, selv gennem de sidste frygtelige uger, at I havde fundet en måde at gøre fredstraktaten til et retfærdigt og hensigtsmæssigt dokument. Men nu er det tilsyneladende for sent. Kampen er tabt,” skriver Keynes.

Han forlader forhandlingerne i protest over de hårde og ydmygende fredsbetingelser, som tyskerne blev stillet over for af krigens sejrherrer:

”De var ikke optaget af at skabe Europas fremtid eller at sikre europæernes levebrød. Deres optagethed, både god og dårlig, gjaldt grænser og nationaliteter, magtbalancer, imperialistisk forherligelse, svækkelse af en stærk og farlig fjende, hævn og overflytning af den tunge økonomiske byrde fra den vindende side til de besejredes skuldre,” skrev Keynes senere.

Traktaten betød en begrænsning af Tysklands militær, nye grænser og kolossale krigsskadeserstatninger, som smadrede landets økonomi og ydmygede befolkningen. Keynes forudså et kaotisk og farligt Tyskland:

”Hvis vi prøver at forarme Centraleuropa, vil hævnen næppe komme til at halte langt bagefter. Intet vil kunne forsinke en kraftig reaktion og en desperat revolution, hvorpå Tysklands tidligere forbrydelser vil blegne i sammenligning, og den vil ødelægge både sejrherrerne, hele civilisationen og de fremskridt, der er taget i vores generation,” skrev Keynes.

”Det, Keynes frygtede, var ikke Hitlers Nazityskland, men derimod en socialistisk revolution magen til den, verden havde været vidne til i Rusland i 1917. Keynes fik dog ret i, at fredens sanktioner ledte til et økonomisk kollaps i Tyskland, høj arbejdsløshed og en stigende følelse af uretfærdighed, som nazisterne senere udnyttede,” forklarer Joachim Lund, lektor i moderne historie ved CBS i København.

John Maynard Keynes er blevet betegnet som en af de største økonomiske tænkere i historien og makroøkonomiens fader. Hans tankegods blev formet af 1900-tallets store kriser – verdenskrigene, 1920’ernes omvæltninger og 1930’ernes depression:

”Han var en økonom, som var meget optaget af kriserne i sin samtid fra et makroøkonomisk perspektiv. Ikke bare i mellemkrigstidens Tyskland. Op gennem 1920’erne var hans eget hjemland i ubalance. Det engelske samfund skiftede mellem høj og lav vækst og havde en stor og vedvarende arbejdsløshed. Og Keynes prøvede at se på økonomien i sin helhed og undersøge, hvad det var for nogle mekanismer der var i gang,” siger Joachim Lund.

Mange af Keynes’ samtidige var neoklassiske økonomer, som mente, at så længe staten ikke blandede sig, skulle markedet nok stabilisere sig selv. Virksomhederne kunne trygt sætte gang i produktionen, men sænke lønnen, så flere folk kom i arbejde. Arbejderne ville derefter begynde at bruge deres løn og dermed sætte gang i økonomien.

”Selvom Keynes var liberal, indså han, at markedet ikke kunne stabilisere sig selv. Og efter sammenbruddet i Wall Street i 1929 var der ikke mange virksomheder, der turde tage skridtet og øge produktionen. De vidste nemlig ikke, hvilken vej det ville gå, hverken økonomisk eller politisk, og de var helt enkelt usikre på, om de kunne afsætte deres varer. Keynes undersøgte derfor, om man kunne øge befolkningens købekraft på en anden måde,” siger Joachim Lund.

Keynes ville dels gøre det billigere for virksomhederne at låne penge for derved at øge investeringerne. Men endnu vigtigere så skulle staten også på banen. Selv hvis det gav underskud på statsbudgettet, skulle man sænke skatterne, ansætte flere i det offentlige, lave hjælpepakker og igangsætte store byggeprojekter:

”Det var projekter, som skabte ringe i vandet. Brugte man for eksempel en million kroner på en vejbro, gav det ikke bare broarbejderne en indtægt, men også en indtægt til leverandørerne og deres underleverandører og videre ud i lokalsamfundet. Alle involverede ville blive mere købestærke og være med til at sætte gang i økonomien,” siger Joachim Lund.

I 1933 iværksatte Roosevelt reformprogrammet New Deal i USA, som indeholdt en række tunnel-, bro- og dæmningsprojekter, som var med til at afhjælpe landets beskæftigelseskrise og sætte gang i økonomien.

”New Deal var en bekræftelse af Keynes’ idéer, og imens skrev han sit hovedværk, ‘The General Theory of Employment, Interest and Money’, hvor han samlede sine tanker om vigtigheden af købekraft og efterspørgslen til at drive økonomien frem, og hvordan staten aktivt skal gribe ind i krisetider,” siger Joachim Lund.

Bogen udkom i 1936.

Det var først efter Anden Verdenskrig, at Keynes’ idéer for alvor fik indflydelse i Europa, forklarer Jesper Jespersen, professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. Han har fulgt, hvordan Keynes’ idéer skiftevis er blevet fremhævet og forkastet af eftertidens økonomer og politikere – også i Danmark:

”Herhjemme trækker socialdemokraterne på den liberale Keynes. Det ser vi for eksempel i manifestet ’Fremtidens Danmark’ fra 1945, som på én gang er socialdemokraternes valgprogram og et reguleringsøkonomisk manifest, der skulle vise vejen frem for efterkrigstidens Danmark,” siger Jesper Jespersen.

”Alle er enige om, at en ny og bedre verden – et nyt og bedre Danmark – må bygges op. Men det nye og bedre kommer ikke af sig selv – ikke automatisk. Nogen må have vilje til at skabe det – nogen må have gennemarbejdede planer for, hvordan det skal gøres,” læses i manifestets indledning.

Keynes var også selv med til at planlægge efterkrigstidens økonomiske system ved en konference i Bretton Woods, USA, mod slutningen af Anden Verdenskrig:

”Denne gang indførte man en række regler og procedurer til at regulere valutakurserne og den internationale kapital. På den måde håbede man at undgå et økonomisk kollaps som det, der havde fulgt efter Første Verdenskrig,” siger Jesper Jespersen.

John Maynard Keynes døde af et hjerteanfald i 1946 og nåede ikke at se frugten af sit arbejde i efterkrigstiden. Men især hans idéer om statslig indgriben overlevede ham:

”Keynes’ idéer er bestemt kommet for at blive. Han glemmes ofte, når det går godt med økonomien, men han bliver altid hevet frem som en redningskrans i krisetider,” siger Jesper Jespersen.

Professoren mener, at Keynes’ idéer endnu en gang bliver aktuelle i den uundgåelige økonomiske krise i kølvandet på coronapandemien:

”Vi står over for en periode med højere arbejdsløshed og mere utryghed hos både virksomheder og forbrugere. Her har Keynes den oplagte løsning: At staten skal aktivere arbejdskraften og den passive opsparing, så økonomien kan komme i omdrejninger igen,” siger Jesper Jespersen.

Hvis man spørger Jesper Jespersen, har han et oplagt projekt til at vende krisen:

”Det er nu, vi skal finansiere den grønne omstilling, skabe grønne arbejdspladser og gøre det attraktivt at investere i grønne virksomheder. For Keynes ville det være oplagt at slå to fluer med et smæk – komme over krisen ved at øge beskæftigelsen og samtidig lede samfundet ind på en bæredygtig og stabil vej.”