”Ifølge kristendommen er syndefaldet en spiseforstyrrelse. Og hvis man ikke engang kan spise rigtigt, så er det da klart, at det hele kan gå galt!”, siger Martin Herbst og rækker armene i vejret i en bevægelse, der spørger: Hvad sker der lige her?
Præsten, forfatteren og foredragsholderen hentyder til, at Adam og Eva blev smidt ud af Paradisets Have for at spise et æble, og foredragets tilhørere er helt med. Der er hvidvin i glassene på de fleste borde og velbrygget kaffe i krusene på resten. Det er i anledningen af teologens nye bog ”De syv glæder. Forstå det moderne menneske og de syv dødssynder”, vi er samlet denne aften i Prøvehallen i Valby, København.
For kun et år siden udgav Martin Herbst antologien ”Men ender det godt?”, der også havde dødssynderne som omdrejningspunkt, og dengang kunne man i denne avis læse en række artikler om netop dødssynderne. Men emnet vil ikke slippe Herbst, og så er det i øvrigt også for vigtigt til at lade ligge. Derfor er altså endnu en bog om syndernes oprindelse, betydning og rolle netop udkommet på forlaget Cornfield Press.
De syv dødssynder er fråseri, liderlighed, grådighed, vrede, dovenskab, misundelse og hovmod, og de har spillet en afgørende rolle for det vestlige menneskets dannelse, siden de oprindeligt otte tilbøjeligheder blev udtænkt af eremitmunken Evagrius Ponticus i 300-tallet. Men reformatoren Martin Luther og den protestantiske kirke undertrykte denne ”skatkiste af indsigt”, og forståelsen af dødssynderne gik tabt.
Og det skal der rettes op på, om så det betyder, at Luther skal skrives ud af Grundloven, provokerer Herbst.
”Efter Luther er vores kultur amputeret, fordi man har skåret forbindelsen mellem den græske kultur og den bibelske kultur over. Det betyder, at der er rigtig mange intelligente, dannede og ressourcestærke mennesker, der ikke kan genkende sig selv i folkekirken. Ikke at der ikke skal være plads til minikonfirmander og pensionister, der skal være plads til alle, men der er et kæmpestort segment, som ikke bliver adresseret af den kirke, vi har i dag,” siger Martin Herbst, der mener, at vi har fået et overvågningssamfund, men er ude af stand til at overvåge os selv. Og det er noget, som den rette forståelse af de syv dødssynder kan være med til afhjælpe.
”Vi har fået et fattigt samfund, hvor der ikke længere er nogen, der tør tænke store tanker. Jeg prøver, jeg ved ikke, hvor godt jeg har gjort det, det kunne sikkert være gjort meget bedre, men vi skylder os selv at tage udfordringen op, for kristendommen blev født i mødet mellem det græske og den bibelske kultur, og hvis den skal genfødes, kan det kun ske i det møde.”
Noget af det, Martin Herbst vil lave om på, er tolkningen af de syv dødssynder. Som hele to gange er blevet udlagt forkert. Først på både katolicismens og protestantismens rasmus modsat-måde og så på nutidens just do it-facon.
”Den første tolkning var opløsning, hvor svaret var at gøre det stik modsatte. Hvis du er grådig, opnå askese. Er du liderlig, lad være med at dyrke sex. Hvis nogen slår dig på den ene kind så vend den anden til. Dovenskab? Jamen så arbejd dig ud af det. Er du hovmodig, vær ydmyg og så videre. Den ”løsning” kalder jeg opløsning,” siger Martin Herbst og holder en kunstpause. En af få pauser, for han er en engageret taler.
”Og så er der den anden vej, som er populær i dag, og det er udløsning, en gør det bare-kultur: grådighed – jamen tag for dig af retterne. Hovmod – bare vær arrogant. Vrede? Giv los! Vi er jo kun dyr. Men nej, vel er vi da ej.”
Martin Herbst gestikulerer sine ord hjem. Men han sænker stemme og kropssprog, da han kommer til sin forståelse af dødssynderne. For synderne er basale være- og tænkemåder, der hører med til det at være menneske.
”Det drejer sig om forløsning. Modsætningen til fråseri kan ikke være askese, det må være godt fråseri, ikke selvcentreret og dekadent, men et godt fråseri. Modsætningen til liderlighed kan ikke være cølibat, men den gode seksualitet (her henviser han til den erotiske Højsangen i Bibelen, red.). Og det modsatte af grådighed er ikke forsagthed eller fattigdom. Det er en grådighed, der tørster efter velfærd og velstand til alle mennesker, og det modsatte af vrede er ikke hovedløs mildhed, men en helt legitim vrede. Der skulle være mere af den gode vrede. Det modsatte af jalousi er ikke ligegyldighed. Det modsatte af hovmod er ikke ydmyghed, men en sund stolthed. Vejen går gennem refleksion – af de syv dødssynder”.
Folk klapper højt og længe efter foredraget, inden man flokkes om Martin Herbst for at få ham til at skrive en personlig hilsen på titelbladet i de nyindkøbte bøger.
I aftensolen udenfor drikker Martin Herbst et stort glas danskvand. Han er glad, han har rejst en debat, og det skal man gøre, mener han.
”Det, der er problemet med vores biskopper, er, at målet efterhånden bliver, at folk ikke skal forlade folkekirken, så man tør ikke længere sige noget, som kan få sindene i kog,” siger han.
Hvis et ungt menneske gik forbi os nu, ville hun så overhovedet vide, hvad de syv dødssynder er?
”Jeg tror, flere kender til de syv dødssynder end til De Ti Bud,” svarer Martin Herbst.
Vil hans bog rykke noget?
”Jamen, det er derfor, jeg har skrevet den. Jeg har skrevet den, fordi jeg vil ændre verden. Og det gør jeg så ved at ødelægge min karrieremulighed. I Danmark er det sådan, at du kan godt være ateist og præst, men du kan ikke blive til noget, hvis du kritiserer Martin Luther.”
Martin Herbst har stadig debat-hatten på fra mødet i Prøvehallen og indskyder lidt efter, at han næppe bliver kaldt til samtale hos biskoppen, men at han meget gerne tager en offentlig diskussion.
”Martin Luther har skamferet vores kulturelle tradition, det er beviseligt. Og nu har vi nogle teologer, som ikke har noget format, og som ikke tør tænke stort. Det gælder også mig selv, og derfor har jeg skrevet den bog.”
Bogen er, siger han, en hilsen fra Martin til Martin. Og vel skal vi fejre 500-året for Reformationen. Men først og fremmest ved at fejre den danske folkekirke.
”Hvis en præst fulgte Luther på ordet, ville han jo komme til samtale. Det der med at alle fra fødslen er under Guds vrede, hvad er det for noget? Alt det gode kommer fra Gud, og alt det dårlige, det kommer fra mig? Så skal du blive sindssyg i hovedet. Luthers dybt negative syn på mennesket er i virkeligheden inkompatibelt med kristendom,” siger Martin Herbst, og gentager, at det er kærlighedsbuddet, der er det største i kristendommen, ikke troen.
”Om Gud er nådig eller vred, hold nu op med det pjat. Det er da arrogant at rende rundt og spekulere på, hvordan Gud har det lige nu. Gud er kærlig og uselvisk, det er os, der er problemet, fordi vi ikke forstår den kærlighed. Det skal ned på jorden. Og det kan den udmærkede fornuft og menneskelighed, der ligger i de syv dødssynder, være med til.”
