Prøv avisen
Interview

Marx satte lighedstegn mellem revolution og evolution

Statuen af Charles Darwin står på Natural Museeum i London. Foto: AP

Selvom Charles Darwin var kritisk over for religion, var han ikke begejstret for Karl Marx’ tanker om revolution. Ny bog sætter fokus på de forholdet mellem de to

Karl Marx og Charles Darwin havde meget tilfælles: De var berømte, de forandrede verden med deres bøger, de havde et kritisk syn på religion, og de var begge børn af det 19. århundrede.

Selvom de to mænd levede deres sidste år i England og boede mindre end 33 kilometer fra hinanden, mødtes de aldrig personligt.

Karl Marx opholdt sig i eksil i England fra 1849 og frem til sin død i 1883. Han var begejstret for Charles Darwins hovedværk, ”Arternes oprindelse”, som han læste meget grundigt. I bogen skildrer Darwin grundlaget for sin evolutionsbiologi: En verden, hvori alle levende væsener har udviklet sig uden at blive styret af en gud.

”Karl Marx kunne lide, at arterne ifølge Darwins lære udviklede sig nærmest mekanisk. Den tyske filosof og økonom satte lighedstegn mellem revolution og evolution. Han gik ud fra, at udviklingen i det menneskelige samfund også fulgte naturlovene, og at revolution og klassekamp var det naturlige resultat af denne udvikling,” siger den tyske politolog og journalist Ilona Jerger, der for nyligt har udgivet en bog om Marx og Darwin med titlen ”Und Marx stand still in Darwins Garten” (Og Marx stod stille i Darwins have).

”En anden grund til, at Karl Marx kunne lide Darwin, var, at Darwin med sin evolutionslære praktisk talt afskaffede den bibelske gud, der havde skabt jorden på seks dage. Når folk ikke længere tror på en gud og heller ikke håber på et drømmeland hinsides døden, er de langt mere beredte til at kæmpe for revolution og et godt liv her på jorden,” siger Ilona Jerger.

Charles Darwin var derimod ikke begejstret for Karl Marx. Karl Marx sendte ham sit værk ”Das Kapital”, men Charles Darwin læste kun de første sider i bogen.

”Charles Darwin var en konservativ gentleman, der gerne investerede i aktier. Han var slet ikke begejstret for Marx og havde intet tilovers for revolution eller klassekamp. Han var også yderst utilfreds med, at Marx citerede ham og brugte hans forskning som et bevis for sine teorier,” siger Ilona Jerger.

På trods af Darwins negative holdning til Marx ser Ilona Jerger mange lighedspunkter mellem de to mænd.

”Begge mænd rystede verden med deres banebrydende skrifter. Den ene om revolution og den anden om evolution. De blev det 19. århundredes helt store religions-ødelæggere, og de ville gerne indordne mennesker i systemer. Ifølge Darwin er mennesket et dyr, der har udviklet sig fra en encellet organisme og altså ikke er skabt som kronen på Guds værk. Marx mener, at livet bestemmer over menneskers bevidsthed, og dermed er vi i realiteten slaver af vores økonomiske forhold.”

Selvom Karl Marx og Charles Darwin var det 19. århundredes store personligheder, er de også i dag i stand til at skabe debatter.

”Tænk bare på, hvor topaktuel konflikten mellem religion og videnskab er. For eksempel har den tyrkiske regering for nylig fjernet Darwin fra skolernes pensum, og en mand som Mike Pence, der i Bibelens navn kalder evolutionslæren for videnskabeligt bedrageri, er blevet vicepræsident i USA. Marx er da heller ikke mindre aktuel. Han forudså, at verden ville blive udsat for en globalisering. Den finder sted netop nu, og vi oplever med den stadigt stigende sociale uretfærdighed en sand genoplivning af Marx’ popularitet. Han er så aktuel som nogensinde nu, hvor 200-årsdagen for hans fødsel den 5. maj står for døren,” siger Ilona Jerger.