Det er dybt generaliserende, når hvidhed per definition bliver set som et privilegie

Kampen mod racisme er en demokratisk pligt. Men afgørende er ikke, hvilken baggrund eller identitet man har. Det er derimod holdning, og den er uafhængig af hudfarve, skriver den tidligere tyske forbundspræsident Joachim Gauck

Joachim Gauck har siden sin tid som systemkritiker under DDR-regimet søgt at tale om samtidens svære etiske spørgsmål, og det har fået ham til at sætte spørgsmålstegn ved teorierne om hvidhed.
Joachim Gauck har siden sin tid som systemkritiker under DDR-regimet søgt at tale om samtidens svære etiske spørgsmål, og det har fået ham til at sætte spørgsmålstegn ved teorierne om hvidhed. Foto: Agencja Gazeta/Reuters/Ritzau Scanpix

At være hvid er altså et privilegie. Helt automatisk – pr. skæbne. Sådan vil tidsånden det. Man har skrevet og skændtes meget om oprindelsen til og udbredelsen af denne fortælling, der er kommet til os fra USA. I mellemtiden har kritikken af det dominerende hvide blik bevæget sig længere bagud i tid – til før kolonitiden. Billedet af antikken skal revideres. Forinden var det oplysningstidens filosoffer, der stod for skud.

Artiklen fortsætter under annoncen