Prøv avisen

Tysk videnskabsjournalist: Vi har altid haft brug for uhyrer

Ingen monstre er blevet skabt uden grund, mener Hubert Filser. De fortæller alle meget om den tid, de er blevet skabt i, og ved at betragte dem kan vi lære, hvad der igennem århundreder er blevet anset for unormalt eller farligt.

Monstre afspejler de forskellige former for angst, som mennesket har oplevet igennem århundrederne

I året 1672 begyndte mærkværdige rygter at svirre omkring i landsbyen Kringa i det nuværende Kroatien. En bonde ved navn Jure Grando, der var død 16 år tidligere, skulle efter sigende være stået op af sin grav. Folk fortalte, at han terroriserede byens gifte kvinder og enker, og at han endda også havde sex med dem. Efterhånden blev det åbenbart beboerne i landsbyen for meget: De gravede Jure Grandos lig op, halshuggede det og gennemborede yderligere den forrådnede krop med et spyd.

17 år senere, i 1689, undersøgte den slovenske historiker Johann Weichard von Valvasor sagen i en afhandling og kom til den konklusion, at landsbyen ikke havde været udsat for en vampyr. Valvasor var overbevist om, at mændene i byen kun havde opfundet historierne om Jure Grandos gengangeri for at skjule, at de selv havde seksuelle forhold til andre mænds koner og til enker.

”Jure Grando blev altså gjort til syndebuk for befolkningens ægteskabsbrud. Han er verdenshistoriens første angivelige vampyr, som vi kender ved navn,” siger den tyske videnskabsjournalist Hubert Filser, der har skrevet bogen ”Menschen brauchen Monster” (Mennesker har brug for monstre).

”Mennesket består jo som bekendt af både godt og ondt, og netop uhyrer, monstre, trolde og lignende skikkelser afspejler ofte de mørke sider af vores natur. Hvis man projekterer frygt over på et monster, kan man bedre forstå angsten og måske endda overvinde den,” siger han.

Netop derfor har den menneskelige fantasi efter hans mening skabt utallige frygtindgydende skikkelser igennem tiderne.

”Den mystiske figur i Chauvet-grotten i Frankrig er måske menneskehedens første monster. Den ejendommelige skikkelse blev malet på grottens væk for næsten 40.000 år siden og forestiller et væsen, der er halvt kvinde og halvt tyr,” siger han.

Ingen monstre er blevet skabt uden grund, mener Hubert Filser. De fortæller alle meget om den tid, de er blevet skabt i, og ved at betragte dem kan vi lære, hvad der igennem århundreder er blevet anset for unormalt eller farligt.

”For 40.000 år siden var det frygten for den barske natur, der fik folk til at udtænke sig væsener, der både var dyr og mennesker. I middelalderen var trolde i Skandinavien et vrangbillede af det perfekte menneske. Mary Shelleys monster i bogen ’Frankenstein’, der udkom i 1818, legemliggjorde derimod angsten for, at videnskabsfolk engang i fremtiden ville være i stand til at spille Gud og skabe kunstigt liv. Det er heller ikke noget tilfælde, at ’Godzilla’ blev skabt i 1954, altså få år efter atombomberne var blevet kastet over Japan. Det muterede uhyre symboliserer frygten for atomkrig og angsten for, hvad der kan ske, hvis mennesker sætter gang i naturens kræfter. En af de nyere kategorier af monstre – nemlig aliens – symboliserer derimod vores angst for det fremmede og ukendte.”

En af de uhyggeligste og mest omskiftelige skikkelser i menneskehedens kulturelle og religiøse verden er Djævelen, som mange mennesker i dag også betragter som en monsterfigur, men det er ifølge Hubert Filser forkert.

”Djævelen er intet monster. Mens monstre befinder sig helt eller delvist i den reelle verden, er Djævelen en åndelig, religiøs skikkelse, der ligesom diverse guder har hjemme i det hinsides. Djævelen har en række egenskaber, som også er kendetegnende for monstre – men han er hævet over monstrene og fungerer snarere som deres kilde i stedet for selv at være et monster.”

Han er overbevist om, at de første monstre og uhyrer opstod helt tilbage i den tid, hvor den menneskelige kultur begyndte at tage form.

”Lige siden mennesker har kunnet tegne og male, har vi fantaseret om uhyrer, fabeldyr og groteske figurer. Mennesket er det eneste levevæsen på denne planet, der er i stand til at udtænke sig skikkelser, som slet ikke findes. Formodentlig i løbet af stenalderen blev ikke alene menneskers kunstneriske evner, men også vores behov for religiøsitet dannet. Ifølge mange udviklingspsykologer har vi mennesker et medfødt instinkt for det gudelige, og sandsynligvis stammer troen på højere magter og opfindelsen af uhyggelige væsener fra én og samme kilde. Monstre opstod altså – præcis som guderne – efter at mennesket var begyndt at inddele livet i en fysisk og i en åndelig verden,” siger Hubert Filser.