Prøv avisen

Fra Martin Luther til variable renter: Økonomi og teologi har påvirket hinanden

Set fra Luthers synspunkt måtte forbrugerne ikke betale overpris for varer, hvorfor han også kritiserede den katolske kirkes tilbud om at købe aflad for sine synder. Foto: Andrew Medichini, AP/ritzau

Der kan se ud til at være langt fra Martin Luther til variable renter. Men når man i år markerer Reformationen, må man ikke overse reformatorens indflydelse på økonomi, mener britisk lektor, der er beskæftiget med det voksende forskningsfelt økonomisk teologi

Der kom ikke mange teologiske argumenter på bordet, da der for nylig blev debatteret finanslovsforslag. I dag har vi nemlig opgivet mange af de argumenter, som teologer tidligere lagde på bordet, når det gjaldt økonomi. Men i åndshistorien er der masser af eksempler på, at overvejelser om penge og Gud er blevet knyttet sammen.

Lektor i tidlig moderne historie ved universitetet i Manchester Philipp Rössner forsker i Martin Luther og økonomi. Han mener, at reformatorens indflydelse på den vestlige økonomi ofte undervurderes.

”Som økonomisk tænker havde Luther en god og klar indsigt i økonomiske anliggender. Han var ret liberal, for han gik ind for den frie markedsøkonomi, hvor privatejede virksomheder kunne gro og blive sunde. Luther havde intet imod, at der blev genereret overskud, men han udviste bekymring for, om virksomhederne ville udnytte forbrugerne økonomisk,” fortæller Rössner.

”Derfor havde Luther den klare holdning, at markedet skulle styres ud fra en kristen moralsk norm.”

Set fra Luthers synspunkt måtte forbrugerne ikke betale overpris for varerne. Derfor skulle der være fælles markedspriser, således at virksomhederne kunne konkurrere, men forbrugeren samtidig beskyttes. Der skulle være en overensstemmelse mellem produktets værdi og prisen.

”Det er lidt den samme kritik, han har over for den katolske kirkes tilbud om at købe aflad for sine synder. Det er interessant, for den katolske kirke udøvede selv kapitalistiske transaktioner og handler gennem handlen af aflad. Luther virker her mere konservativ. Han afskaffede afladshandlerne og den kapitalistiske indgangsbillet til himmerige.”

Luther er en del af grundlaget for den præmoderne kapitalisme, vores samfund bygger på i dag. Den katolske kirke havde opbygget en enorm rigdom, men Luthers reformation får store økonomiske konsekvenser, forklarer Rössner.

”Hele forløbet på den tid fører til en kæmpe omfordeling af ejendomme og kapital i Luthers reformatoriske ånd fra fyrstendømmernes side. Aflad og opmagasinering af guld og sølv er for Luther aldeles uproduktivt. Det giver ikke føde til naboen eller de fattige. Rigdommene skal bruges på de nødlidende samt til investeringer i virksomheder og institutioner. Så du har med Luther to fornyelser: Du har på den ene side flere investeringer til virksomheder og på den anden side opblomstringen af den moderne velfærdsstat. Han tilfører økonomien nogle moralske aspekter og normer, som vi med fordel kan bruge i dag.”

Hvor Luther er teolog med økonomisk indsigt, var den moderne tænker John Maynard Keynes en økonom med teologisk indsigt. Det mener Robert Skidelsky, der er professor emeritus i politisk økonomi ved University of Warwick.

John Keynes kom fra en religiøs familie af non-konformister og præster, forklarer økonomen. Selv mister han troen i starten af det 20. århundrede og bliver økonom. Resten af sit liv leder han dog efter en moralsk base, som troen før har udgjort, for at finde tro og mening, fortæller økonomihistorikeren. Dette forsøgte han at finde i økonomien.

”Keynes sagde altid, at økonomi må baseres på etik, og økonomisk adfærd skal være moralsk. Han tænkte økonomien som et middel til at indse etiske mål omkring meningen med livet,” fortæller Skidelsky.

”For ham handlede det simpelthen om at leve det gode liv, og her kan etik i økonomisk tænkning bidrage.”

Keynes’ etik var inspireret af filosoffen G.E. Moore og hans bog, som Keynes kaldte sin bibel, ”Principia Ethica”. Ifølge Moore skal vi stræbe efter at opnå et så højt niveau af det gode, som det er muligt. Men ikke nødvendigvis velstand eller vellyst, forklarer Skidelsky. Hvis du kan maksimere det gode aspekt af skønhed og relationer, så nærmer du dig meningen med livet. Dette overtager Keynes. Det gode kommer gennem, at man behandler folk fair og retfærdigt.

”I Keynes’ samtid var der massearbejdsløshed. Han kritiserede, at det blev accepteret fra statens side. Ifølge Keynes skulle staten indføre en rentesænkende pengepolitik for at stimulere investeringer, sådan så det var efterspørgslen efter produkter og ikke udbud, som styrede beskæftigelsen.”

Her følger Keynes Luthers tænkning omkring statslig støtte til investeringer. På denne måde kunne markedet reguleres efter regler. Dette gav genlyd i Keynes’ forhold til rentetagning på lån, som også Luther var kritisk over for.

”Keynes advokerede for permanente lave renter, og hele hans teori om renter var bredt baseret på fornuften omkring middelalderens tænkere. Han sagde simpelthen, du skal ikke tage renter for at låne penge ud. Det er her, Keynes bringer teologisk tænkning i spil i sin økonomi; der skal være et sæt etiske normer, som kan sikre forbrugernes beskyttelse og det gode i livet.”