Martin Luther har aldrig nogensinde sat sine ben i Berlin, men selvom den tyske hovedstad dermed heller ikke har dannet kulisse for hans liv og virke, er byen alligevel blevet ramt af en sand Luther-feber her i 500-året for Reformationen.
Den 11. april åbnede en stor udstilling, ”Luther-effekten. 500 års protestantisme i verden” i Berlin, og allerede i løbet af de to første dage besøgte flere end 5000 mennesker museet for at danne sig et indtryk af, hvilken indflydelse Reformationen har haft på menneskehedens historie. Ifølge udstillingens kurator, Anne-Katrin Ziesak, er det forkert at tale om ”reformation” i ental, eftersom Luthers opgør med kirken har udløst en dominoeffekt verden over.
”Protestantismen er mere end Luther. Der fandt ikke blot én reformation sted, men derimod mange reformationer. Vores udstilling tegner et billede af en konfession, der hele tiden får nye ansigter, reagerer, forandrer og videreudvikler sig, hvilket også løbende fører til nye grupperinger, kirker og konfessioner inden for protestantismen,” siger hun.
I dag er flere end 800 millioner mennesker på jorden medlemmer af en kirke, der har rødder tilbage til Reformationen, og heraf udgør de europæiske protestanter kun et mindretal. Mens mange kirker i Europa mister medlemmer, vokser antallet af protestanter kraftigt i andre verdensdele, ikke mindst i Afrika og i Asien.
Udstillingen i Berlin viser de protestantiske bevægelsers udvikling i fire lande på fire forskellige kontinenter. Det drejer sig om landene Sverige, Tanzania, USA og Sydkorea.
Sverige er blevet udvalgt som eksempel, blandt andet fordi det var det første land, hvor der opstod en protestantisk statskirke. Der fortælles også om et mørkt kapitel i den svenske historie: Samerne blev udsat for massivt pres, fordi de helt ind i det 18. århundrede hellere ville holde fast i deres gamle tro, ifølge hvilken anerne skulle tilbedes, og natur og dyr var i besiddelse af ånder. Da den svenske lutherske kirke påtvang samerne en kristendom, der blandt andet var baseret på fast bopæl og regelmæssig skole- og kirkegang, blev store dele af deres nomadekultur ødelagt.
Protestantismen har dog også været med til at modernisere samfund og skabe nye kulturer. For eksempel har missionærer og kirken bidraget til, at det afrikanske sprog swahili blev et sammenhængende skriftsprog, og ikke mindst den afroamerikanske kultur og musik er stærkt påvirket af de protestantiske bevægelser inden for kristendommen.
Selvom et vigtigt bud inden for kristendommen er næstekærlighed, har protestantismen haft et dobbeltsidigt ansigt: På den ene side kæmpede protestantiske præster som Martin Luther King for at afskaffe raceadskillelse i USA, men på den anden side misbrugte europæerne protestantismen som påskud til at tage kolonier og drive voldelig og brutal slavehandel.
Hvor selvmodsigende protestanterne opførte sig, erfarede blandt andet befolkningen i Tanzania. Mens nogle missionærer udviste mere medmenneskelighed end mange myndigheder og byggede skoler og hospitaler og behandlede afrikanerne som ligemænd, sad andre missionærer og udarbejdede tekster med vejledninger i ”Hvordan man bedst opdrager niggerne til at udføre plantagearbejde”.
”Luther-effekten” er blevet rost meget i de tyske medier. For eksempel skriver Claudia Keller, der er kirkeredaktør ved avisen Der Tagesspiegel:
”Udstillingen tydeliggør, at religion på en og samme tid kan være både mulighed og afgrund. Religion hjalp og hjælper mange steder til at gøre samfund og mennesker frie. Men religion kan også misbruges til politiske formål, til at udøve tvang og vold. Et tydeligt budskab i udstillingen er, at når mennesker holder noget helligt, er de også sårbare og lette at manipulere. Denne viden rækker langt ud over protestantismens og kristendommens grænser, og netop derfor er ’Luther-effekten’ en udstilling, som det ikke alene for religiøst interesserede mennesker lønner sig at se.”