Tysk teolog vil åbne Bibelen for både troende og ikke-troende

Professor Gerd Theissen bliver kaldt en af vor tids største nytestamentlige tænkere. Han insisterer på at tage religionskritikken alvorligt og lader derfor moderne erfaringer tale med i sin tolkning af kristendommen

Bibelfortællinger som jødernes udvandring og befrielse fra slaveri åbenbarer i det små sandt liv, moralske fordringer og nåde hinsides moral, siger Gerd Theissen. Her ses udvandringen skildret af Comtesse de Segur. -
Bibelfortællinger som jødernes udvandring og befrielse fra slaveri åbenbarer i det små sandt liv, moralske fordringer og nåde hinsides moral, siger Gerd Theissen. Her ses udvandringen skildret af Comtesse de Segur. - . Foto: Scanpix.

Nogle gange føles det, som om sproget ikke slår til. Som om man mangler ord for en særlig erfaring, stemning eller oplevelse, som undslipper den ”ordbog”, vi normalt bruger. Men det er i høj grad, fordi vi har glemt Bibelens fortællinger, eller vores kultur ikke længere interesserer sig for at gå ind i dens tekster som et reservoir af erfaringer, der kan sige det moderne menneske noget.

Nogenlunde sådan kan man beskrive den tankegang, der ligger bag den tyske teolog Gerd Theissens bog: ”Tro & tanke. En poetisk-kritisk katekismus”, der nu udkommer i Danmark.

I bogen forsøger Theissen via spørgsmål til troen at lukke Bibelen op ved hjælp af svar, der taler ind i en verden, vi kender. I forordet beskriver Gerd Theissen sin intention på denne måde:

”'Tro & tanke' er et forsøg på at sammenfatte den kristne tro i meditative tekster, der indbyder til at blive læst kontemplativt.”

Og han fortsætter:

”De repræsenterer en protestantisme, der opfatter den moderne verden som en udfordring til bestandigt at nyformulere den kristne tro.”

I alt stiller Theissen 235 spørgsmål, som det moderne menneske faktisk kan hente hjælp til i de gamle kanoniske skrifter. Udsat for nutidig læsning. Som for eksempel spørgsmål nummer 21, der lyder:

”Kan fornuft forsone tro og viden?”

Og i et svar, der i korte afsnit gennemløber både teologi- og filosofihistorie, skriver Theissen blandt andet:

”De 'store fortællinger' er uddøde. Men Bibelens 'små fortællinger' taber ikke deres glans: Eksodus som befrielse fra slaveri, den nye pagt som utopi om en autonom moral, fred gennem magtafkald, brød, der rækker til alle, korset som protest mod lidelsen. Også uden den 'store fortælling' griber disse billeder os. De åbenbarer i det små sandt liv, moralske fordringer og nåde hinsides moral.”

Sanne Thøisen er selv teolog og har oversat bogen sammen med sognepræst Hanne Davidsen. Hun er meget begejstret for Gerd Theissens tilgang til kristendommen.

”Han har jo stillet sig selv spørgsmålet: Hvad holder vand i dag? Men samtidig går han til teksterne med en stor respekt for traditionen og forsøger både ved hjælp af historien, sociologien og psykologien at forstå, hvad anliggendet var, da teksterne i sin tid blev skrevet, og om der heri kunne ligge en visdom med relevans for os. Og samtidig kan han se, at de religiøse spørgsmål bestemt ikke er forsvundet fra vores tid. Det er bare, som om vi har svært ved at tackle dem. Theissen mener, at de religiøse følelser og stemninger, moderne mennesker oplever, trænger til at blive dyrket eller kultiveret for at kunne blive til erfaringer, vi har sprog for. Kun på den måde kan de indgå som tydninger i tilværelsen - og dér ser han, at Bibelen byder sig til med et sprog, vi kan bruge til noget, hvis vi udsætter det for fornuftige udlægninger.”

Sanne Thøisen læste selv teologi i 1970'erne, og hun synes, der netop manglede den dimension i studiet, som Gerd Theissen tilbyder.

”Vi gik næsten kun historiekritisk til teksterne. Som om de var døde kadavere fra en svunden tid. Vi glemte at stille de erfaringsmæssige og fortolkende spørgsmål. Og det er det, Theissen insisterer på at gøre. Hvad siger de mig i dag? På den måde er han også spændende at læse, for han er selv med i udlægningen. Han bokser selv med spørgsmålene, og derfor er der også et eksistentielt anliggende på spil i hans bøger.”

Gerd Theissen er professor emeritus i dag ved universitetet i Heidelberg. Han er født i 1943 og blev 25 år senere doktor i teologi ved universitetet i Bonn. Men Danmark har også haft stor betydning for Theissen, der fra 1978 til 1981 var professor ved Københavns Universitet og senere blev æresdoktor ved Aarhus Universitet. Han taler derfor også dansk og har i sin tænkning været inspireret af teologerne Kierkegaard, Grundtvig og Løgstrup. Især den sidste, fortæller Sanne Thøisen.

”Theissen er ikke mystiker, men er interesseret i den mystiske traditions erfaringer. Han er stor tilhænger af fornuften. Men han ser den ikke som gold og kalkulerende. Fornuften er nemlig også den, der forholder sig til vores erfaringer. Og her er han på linje med Løgstrup, for Theissen mener som ham, at en del af vores erfaring handler om, at noget er blevet os givet. På den måde går skabelsen forud for tænkningen og er dens forudsætning - som vi kan erfare.”

Men Gerd Theissen siger samtidig, at hans teologi skal ses inden for rammen af en evolutionstænkning?

”Med det knytter han an til et centralt emne, der går igen inden for religionsvidenskaben, moderne hjerneforskning og biologi. Forskningen viser, at der på et tidspunkt i den kulturelle evolution er en såkaldt 'aksetid'. På det tidspunkt i historien indtræder en forandring overalt i verden, på trods af geografi og kultur, hvor mennesket opdager det, vi kalder 'transcendens'. Det vil sige, at vi bliver i stand til at overskride det, vi ser lige rundt omkring os - det, der lige nu er det givne. Den kulturelle evolution betyder også, at der sker en gradvis humanisering, hvor den moral, der værner om det svage og 'ikke-egnede', efterhånden overtager naturens princip om selektion. Og med de store verdensreligioner sker der igen en udvikling, hvor moral afløses eller relativeres af nåde og tilgivelse i stedet for hævn, gengæld eller lige for lige-retfærdighed. På bibelsk kan man sige, at syndere får nye chancer for omvendelse, tilgivelse og en ny begyndelse. På den måde bliver mennesket også i stand til at relativere for eksempel kongens eller fyrstens magt - og det er jo et ret skelsættende tidspunkt, hvor man kan sige, at mennesket via den tænkning bliver mere frie. At opdage transcendens kan derfor ses som et menneskeligt udviklingstrin.

Theissen bruger det også til at vise, at vores livsbetingelser gør, at vi lever og tænker inden for grænser, men at det ligger som en del af vores udvikling, at vi hele tiden gerne vil overskride dem. Og de erfaringer, hvor det sker, har ofte religiøs karakter.”

I afsnittet ”Samvittighedserfaringer som møde med Gud” spørger Theissen blandt andet, om religion kan begrunde moral. I svaret skriver han blandt andet:

”Livsbekræftelse, regelorientering, medmenneskelighed og frihed kan være begrundet i religiøse erfaringer. De tilvejebringer en skullen i modsigelse af realiteten. De tilvejebringer samtidig en sorg, som gør hudløs over for virkeligheden. Derfor vil vi hele tiden blive kastet tilbage på værens imperativ: Sig trods alt ja til livet! Engang har du erfaret noget, der sagde ja til dig.”

”Det kræver langsomhed at læse hans tekster. Og man bliver hele tiden nødt til at standse op og lade sætningerne bundfælde sig. På den måde har han ret i, at det er meditative tekster, der kræver fordybelse og medtænkning hos læseren. Men det er også det, han vil. For du er nødt til selv at gå med i dialogen med ham - har han ret? Kan jeg bruge hans udlægning til noget? Rammer den også mine erfaringer?

Man kan sige, at han understreger det samme som den franske filosof Paul Ricoeur, der taler om, at vi må gå ad omveje for at nå erkendelsen. Og det kan være svært at finde tiden og lysten til i dag, hvor vi lever i en såkaldt event-kultur, der vil have oplevelser her og nu. Theissen er derfor også et ophold, en pause og en refleksion,” forklarer Sanne Thøisen.

”Dybest set handler hans teologi om at komme i overensstemmelse med verden. Det er også det, citatet ovenfor handler om. Hvis ikke vi gør det, så lurer absurditeten og kynismen. Vi ved jo godt, at vi er fragmenter, at vi er dødelige. Men vi stræber hele tiden efter mening, og der viser Theissen, at vi kan gå til Bibelen efter livstydninger. Både som troende og som ikke-troende.”

Som han selv skriver i det afsluttende svar: ”Verden er en hypotese, der famler efter at komme i overensstemmelse med Gud. Religioner er fragmenter i dette forsøg. Også disse tanker er fragmenter. Vores liv forbliver et fragment. Men til sidst er Gud alt i alle.”