Det handlede om at få så megen tid til at bede som muligt. Derfor var arbejdsdisciplinen høj hos middelalderens munke – ikke mindst hos cistercienserne, som spredte sig rundt i Europa fra omkring år 1100. Ud over de mange bønner bestod munkenes liv af hårdt fysisk arbejde i klostrene, og så var de nøjsomme.
Præcis de værdier, som sociologen Max Weber (1864-1920) ellers senere beskrev som karakteristiske for en særlig protestantisk arbejdsetik, der var opstået efter Reformationen i 1517, og som Weber brugte til at forklare, hvorfor der nu var så stor økonomisk forskelle på det rige, primært protestantiske Nordeuropa og det fattigere, udpræget katolske Sydeuropa. I den tyske sociologs optik var der nemlig en klar sammenhæng mellem protestantismens dyder og kapitalismens tankegang ved netop at anspore til effektiv arbejdsindsats og sparsommelighed.
Men i de senere år har et hold danske økonomer været med til at udfordre Webers kobling mellem protestantisme og økonomisk vækst ved at undersøge de arbejdsomme cisterciensermunke, der altså levede og arbejdede i deres klostre, flere hundrede år før Luthers opgør med pavemagten i Rom.
”Weber pegede faktisk også på cistercienserne som bærere af en særlig arbejdsetik forud for Reformationen. Men han endte jo med at udpege især protestantismen som afgørende for økonomisk vækst. Vi har undersøgt, om der kan spores en sammenhæng mellem netop den katolske munkeorden, cistercienserne, og økonomisk vækst,” fortæller professor i økonomi ved Syddansk Universitet Thomas Barnebeck Andersen.
Forskningen har taget udgangspunkt i England, hvor man har kendskab til placeringen af alle klostre i 40 amter, herunder 70 cistercienserklostre, i middelalderen. Ved at koncentrere forskningen om et afgrænset sted har økonomerne kunnet aflæse de isolerede effekter af klostrenes nærhed mere sikkert, end hvis de for eksempel havde lavet undersøgelser på tværs af lande.
Man skal ifølge økonomiprofessoren tænke på munkeklostrene som en slags eliteuniversiteter. Det var her, de klogeste hoveder kom, de nyeste idéer opstod, og den seneste viden fandtes. Og rundt omkring klostrene opstod beboelser, hvor folk fra egnen arbejdede sammen med og fik inspiration fra munkene.
”På den måde blev deres værdier, deres syn på arbejde og mådehold, spredt også uden for klostermurene, og vores forskning viser, at netop i områder med mange klostre klarede folk sig godt, og børn havde derfor også en større chance for at overleve i en tid, hvor børnedødeligheden ellers var stor. Flere overlevende børn betød, at befolkningstilvæksten var højere i de områder, hvorfor stedets arbejdsetik dermed også spredte sig hurtigt. Områderne, der lå tæt på cisterciensernes klostre, begyndte at vækste økonomisk allerede dengang, og helt frem til den industrielle revolutions gennembrud,” fortæller Thomas Barnebeck Andersen.
Han understreger, at der selvfølgelig er en lang række øvrige faktorer, der spiller ind, når det handler om årsager til økonomisk vækst. For eksempel geografi, klimaforhold og sygdomsudbrud. Men hvor økonomer tidligere var mest optaget af at lede efter forklaringer hentet i tiden efter Anden Verdenskrig, har de i de senere år kigget længere tilbage i historien for at lede efter dybereliggende faktorer, herunder kultur, der også kan forklare, hvorfor for eksempel Vesteuropa blev økonomisk toneangivende i nyere tid, mens et rige som Kina, der ellers var foran helt frem til 1700-tallet, pludselig gik i stå:
”Indkomstfordelingen, som vi ser i dag, har ikke ændret sig meget de sidste 200 år. Derfor glipper vi også noget, hvis vi ikke kigger længere tilbage end 1945. Og her er det så, at også en faktor som for eksempel religion bliver interessant.”
Mens Max Webers teori om koblingen mellem protestantisme og kapitalisme har været velkendt – og udbredt – siden den kom frem i 1905, så er det altså først i de senere år, at økonomer er begyndt at interessere sig for en eventuel sammenhæng. I et anerkendt tysk studie fra 2009 viser også to økonomer fra samme universitet i München, som Weber var ansat ved, at man ikke kan lave den direkte kobling mellem protestantisk arbejdsetik og økonomisk velstand. Men de to økonomer Sascha Becker og Ludger Woesmann viser, at der er en anden kobling, som er mindst lige så interessant. For ved at undersøge det tidligere hertugdømme og kongerige Preussen, hvor også Luthers Wittenberg lå, har de fundet frem til, at graden af uddannelse blandt folk er højere i de protestantiske områder end i de katolske. Også i dag.
”Så i stedet for at pege på arbejdsetikken og nøjsomheden som det, der kan forklare en særlig økonomisk vækst i de protestantiske områder, så peger de i stedet på, at effekten er gået gennem uddannelse. Den højere uddannelsesgrad i protestantiske områder er med andre ord en udløber af Reformationen. Luther insisterede jo netop på, at folk skulle kunne læse Bibelen selv, og derfor skulle de gå i skole og lære at læse. Han kaldte det lige frem ’ukristeligt’ og ’at tjene Djævelen’, hvis forældre ikke sendte deres børn i skole.”
Thomas Barnebeck Andersen vurderer netop dette forskningsresultat som meget overbevisende, men er samtidig overbevist om, at der selvfølgelig er endnu mere at sige om Reformationens betydning for samfundenes udvikling.
”Men helt overordnet kan vi sige, at moderne økonomiske studier har nuanceret Webers tese, men stadig holdt fast i hans pointe om, at kulturelle værdier og religion kan være afgørende faktorer – også når det handler om økonomi.”