Bag den verserende diskussion om synet på evolution i folkekirken samt tilladeligheden af dette i folkekirken ligger der en grundlæggende uenighed om, hvad forholdet er mellem naturvidenskab og religion. Netop dette forhold har Helge Kragh skrevet flere bøger om. Han er en af Danmarks mest anerkendte nulevende videnskabshistorikere og mener, at mange i dag misforstået opfatter religion og naturvidenskab som modsætninger, der udelukker hinanden.
”Det irriterer mig, at så mange – ikke mindst inden for videnskabelige kredse – mener, at naturvidenskab og religion pr. definition er modsætninger. De lader, som om det er en selvfølge, men det er det altså ikke,” siger Helge Kragh.
For forholdet mellem religion og naturvidenskab kan anskues på flere måder, understreger han. Den mest udbredte forestilling er, at naturvidenskab og religion står i et modsætningsforhold. Den grundlæggende tanke er her, at enten har naturvidenskaben ret, eller også har religionen, men de kan altså ikke være rigtige på samme tid. Ifølge Helge Kragh tager de, der har dette synspunkt, fejl, ligesom de mangler et væsentligt historisk perspektiv.
”Tilsyneladende er de fuldstændigt uvidende om, at mange af de største opdagelser inden for naturvidenskaben og mange af de største forskere har været bundet til en religiøs kontekst,” siger Helge Kragh.
Og han fortsætter med at opridse to gode grunde til, at denne opfattelse ikke er korrekt. Det ene argument er historisk og empirisk:
”Vi ved fra historien og fra videnskabshistorien, at selvom der har været problemer mellem religion og naturvidenskab, så har problemerne været små. Og der er simpelthen ikke historisk belæg for at påstå, at religion har påvirket naturvidenskabens udvikling,” siger Helge Kragh.
Det andet argument bygger på, hvad religion og naturvidenskab er pr. definition:
”Religion og naturvidenskab handler simpelthen om noget forskelligt, og to idéer kan kun være i modsætning til hinanden eller udelukke hinanden, hvis de har en fælles mængde at være uenige om,” siger han og fortsætter:
”Og så irriterer det mig selvfølgelig, når jeg snakker med naturvidenskabsfolk, at når de taler om religion, så har de typisk ikke den fjerneste idé om, hvad religion overhovedet er.”
Selv opfatter Helge Kragh naturvidenskab og religion som så grundlæggende forskellige, at de ikke har noget at være uenige om.
”Naturvidenskaben handler jo om den natur, der kan vejes og måles, mens religion handler om noget helt og aldeles andet. Og dermed kan de ikke udelukke hinanden” siger Helge Kragh.
Men kan man ikke sige, at både religion og naturvidenskab påstår at have sandheden?
”Jo, men det er, fordi man bruger ordet sandhed på to vidt forskellige måder. Den naturvidenskabelige sandhed er noget helt andet, end hvad man opfatter som sandhed inden for en religiøs diskurs. Man kan ikke stille de to typer sandhed op imod hinanden.”
Med andre ord svarer naturvidenskaben og religionen på så vidt forskellige spørgsmål, at deres svar ikke modsiger hinanden. Men selvom Helge Kragh argumenterer for, at denne opfattelse af forholdet mellem religion og naturvidenskab er den mest korrekte, så er han som videnskabshistoriker samtidig meget bevidst om, at opfattelsen af naturvidenskab og religion har ændret sig mange gange op gennem historien. For synet på naturvidenskab og religion afhænger af øjnene, der ser – akkurat ligesom hans egen opfattelse er formet af den tid, han lever i.
”Det generelle spørgsmål om, hvad forholdet er mellem naturvidenskab og religion, underforstår, at der er ét fast forhold mellem de to områder, men det mener jeg slet ikke, der er. I stedet kan man spørge, hvad forholdet er i dag, eller hvad det var for 100 år siden.”
Grænseområderne mellem religion og naturvidenskab opstår, når naturvidenskaben og religionen ”taler samme sprog”. For selvom Helge Kragh opfatter naturvidenskab og religion som to uafhængige områder, der ikke har noget at være uenige om, så indrømmer han, at der er nogle sammenhænge, hvor religionen og naturvidenskaben nærmer sig hinanden. For eksempel i forklaringen på, hvordan verden er blevet skabt:
”Der er de der grænseområder, hvor man ikke taler et helt forskelligt sprog, men taler et sprog, der i en vis grad er oversætteligt fra den ene sfære til den anden,” siger han og fortsætter med at forklare, at det grundlæggende grænseområde handler om skabelsen af universet.
”Det afhænger lidt af, hvad man mener med ordet religion. Men i forhold til kristendommen består uenigheden jo først og fremmest i, at Gud efter Bibelens opfattelse har skabt naturen. Dermed kommer naturvidenskaben til at handle om noget gudskabt,” siger han.
Men ifølge Helge Kragh har naturvidenskaben ikke noget rigtig godt svar på, hvordan universet skulle være opstået.
”Når det drejer sig om skabelsesbegrebet, som jo primært er et religiøst begreb, så er der en mulig og naturlig forbindelse mellem de to områder. Men det er et af de spørgsmål, som man efter min bedste mening ikke kan komme med noget kvalificeret, rent naturvidenskabeligt bud på, nemlig den ultimative skabelse af universet. Det har man så et svar på inden for religionen, men desværre ikke et svar, der kan tilfredsstille naturvidenskabsfolk.”
Til spørgsmålet om, hvorvidt han selv er religiøs eller troende, svarer Helge Kragh bekræftende:
”Jah, det tør jeg godt sige ja til. Netop fordi de to ord, tro og religion, er så tilpas vage. Jeg citerer også gerne Einstein, og det er næsten ordret: Jeg er en stærkt religiøs ikke-troende. Han var hverken kristen, jøde eller muslim eller tilhørte nogen kirkeretning, men han insisterede på, at han var religiøs.”