Thorning: Kræftindsats har topprioritet

Langt flere danskere skal overleve kræftsygdomme. Det er et af hovedmålene med den sundhedsplan, regeringen præsenterer i denne uge

"Vi skal i Danmark blive bedre til at opdage kræft tidligt, så vi kan sætte hurtigt ind med livsvigtig behandling," siger statsminister Helle Thorning Schmidt (S).
"Vi skal i Danmark blive bedre til at opdage kræft tidligt, så vi kan sætte hurtigt ind med livsvigtig behandling," siger statsminister Helle Thorning Schmidt (S). Foto: Mads Nissen.

Når en dansker fremover møder op hos sin praktiserende læge, skal lægen holde skarpt øje med alarmsymptomer på kræft. Og kan lægen ikke udelukke kræft, skal patienten have en tid til en scanning på sygehuset inden for få dage.

Det er regeringens ambition i en kræftplan, som i denne uge vil blive præsenteret som del af et større sundhedsudspil.

Af den endelige tekst til kræftplanen fremgår det, at regeringen vil bruge 1,1 milliarder kroner frem mod 2018 på at sikre danskerne hurtigere kræftdiagnoser.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kalder indsatsen mod kræft for en af de største prioriteter i det kommende sundhedsudspil:

”I dag er der cirka 260.000 mennesker, som lever med en kræftsygdom. Men danskere, der får kræft, lever kortere tid end svenskere eller nordmænd, der rammes af sygdommen.

”En af årsagerne er ganske enkelt, at vi ikke opdager sygdommen i tide. Derfor skal vi i Danmark blive bedre til at opdage kræft tidligt, så vi kan sætte hurtigt ind med livsvigtig behandling,” siger Helle Thorning-Schmidt.

I dag rammes 37.000 danskere årligt af kræft, men det er kun lidt over halvdelen af kræftpatienterne, der er i live fem år efter, at sygdommen er opdaget.

”Det må og skal vi gøre bedre. Jeg har det mål, at den danske kræftbehandling skal være blandt de bedste i verden. Derfor sætter vi nu det mål frem mod 2025, at tre ud af fire kræftpatienter skal være i live fem år efter,” siger Helle Thorning-Schmidt.

Det er blandt andet danskernes hang til rygning, som er med til at forkorte levetiden unødigt for kræftpatienter. Men især danskere, der går til lægen med uklare symptomer som hoste, træthed eller ondt i maven, oplever også, at der går for lang tid, før de har en endelig diagnose.

Derfor vil regeringen bruge de 1,1 milliarder kroner på at give de praktiserende læger adgang til at bestille ultralydsscanninger, et røntgenbillede eller en CT-scanning inden for få dage.

Familielægerne skal også efteruddannes i at opdage alarmsymptomer på kræft og have bedre adgang til at ringe direkte til en kræftlæge på sygehuset for at få rådgivning.

”De syge skal hurtigere til undersøgelse. Diagnosen skal stilles tidligere. Og behandlingen skal i gang så hurtigt som muligt. Jo før, jo bedre,” siger Helle Thorning-Schmidt.

Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, der repræsenterer 73.000 sygeplejersker og 26.000 læger, støtter initiativet.

Men de to organisationer advarer dog samtidig mod at glemme den store gruppe af ofte svage patienter, som indlægges på de akutte eller medicinske afdelinger.

Ud over hurtigere kræftbehandling ventes regeringen i sit sundhedsudspil også at løfte behandlingen for kronisk syge patienter og tilbyde et årligt sundhedstjek til udsatte grupper for at opdage sygdomme som diabetes, lunge- eller hjerte-kar-sygdomme tidligere.

Ifølge politisk kommentator Hans Engell er udspillet samtidig et forsøg på at udstille Venstres nulvækst ved at vise, at regeringen på sin side er parat til at bruge milliarder på sundhed.