Det mest traditionelle ved julen er hverken den fede flæskesteg, de mange gaver eller dansen om juletræet.
”Børnenes fest” har mange døbt den traditionsrige højtid. Netop det prædikat er måske det mest rammende for, hvad julen egentlig handler om.
For ifølge kunsthistoriker Benno Blæsild, der er forfatter til en række bøger om julen, er det mest traditionelle ved højtiden, at vi fejrer julen, som han kalder ”Barnets dag”.
Siden 1500-tallet har det at fejre børnene været et tilbagevendende fokus, som forældre har holdt i hævd ved at hente grantræer ind fra skovene og bruge juledagene på at forkæle deres børn for at overbevise dem om, hvor højt de elsker dem.
”I julen højtideliggør man det vigtigste, der overhovedet findes for de fleste nulevende mennesker, nemlig kærligheden til deres børn. Det bliver så modsvaret af det næststærkeste, der findes - børnenes kærlighed til deres forældre,” siger Benno Blæsild.
De fleste forbinder julen med kristendommen og fejringen af Jesu fødsel, men oprindelig er julen en hedensk fest. Det er herfra, traditionen med at holde gilde, spise fed mad, samle familien og give gaver stammer. Den kristelige juletradition er først kommet senere, men stemmer meget godt overens med fejringen af børnene.
”Juleaften fokuserer vi på den mest kendte historie om en forælders kærlighed til sine børn, da Gud gav det bedste, han havde, til os - nemlig sin søn,” siger kunsthistoriker Benno Blæsild.
Med 500 år på bagen er julen den første af en lang række mærkedage, som markerer og fejre, de nære familierelationer. I Danmark markeres også mors dag og fars dag, som er henholdvis 50 og 70 år gamle, mens valentinsdag er den senest tilkomne i Danmark - importeret fra USA.
Julen eller ”Barnets dag” har ændret sig over årene, og traditionerne kan variere fra egn til egn, men det centrale - fejringen af børnene - ændrer sig ikke.
”Detaljerne omkring julen ændrer sig hele tiden og er enormt egns- og kulturspecifikt. For eksempel er kalenderlyset en særlig dansk opfindelse, fordi vi i Danmark har haft en udbredt brug af stearinlys i forhold til resten af verden. Det betød, at man under krigen fik udleveret et kalenderlys, så man kunne tælle ned til juleaften. Trends ændrer sig, mode ændrer sig, og det samme gør julen. Men kernen har ikke ændret sig. Det handler stadigvæk om barndom, forældreskab og kærlighed,” mener Benno Blæsild.
Julen varer måske ikke helt til påske, men den er i hvert fald langtidsholdbar, hvis man spørger Benno Blæsild. Han forklarer, at julens indhold går rent ind hos mange mennesker, fordi det handler om lyset, der kom til Jorden, og for rigtig mange mennesker kommer der først lys i deres tilværelse, når de får børn. Derfor er meldingen klar fra kunsthistorikeren:
”Så længe der er mennesker, som elsker deres børn, vil der også være jul.”