Prøv avisen

2019 blev et nedgangsår for folkekirken

Det er for optimistisk at tro, at den langsomme tilbagegang vil stoppe lige foreløbig, mener Astrid Krabbe Trolle, religionssociolog og projektmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Foto: Kåre Gade

Folkekirken oplevede en næsten konsekvent tilbagegang sidste år, viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Særligt faldet i dåbstallet er et tab, siger biskop. Tilbagegangen har stået på længe og har efterhånden ændret kirken markant, siger religionssociolog

Færre blev gift, færre blev konfirmeret, og færre blev døbt i landets kirker. Ja, på stort set alle områder, der bliver ført statistik over, oplevede folkekirken en tilbagegang sidste år. Det viser en årsopgørelse, som Danmarks Statistik udgav i går, over kirkelige handlinger og medlemmer af folkekirken.

Tilbagegangen er ikke voldsom, men ikke desto mindre synlig på nærmest alle områder, Danmarks Statistik opgør for folkekirken. Den har nu 74,3 procent af alle landets indbyggere som medlemmer, hvilket er 0,4 procentpoint lavere end sidste år. Kun ved andelen af kirkelige begravelser var der sidste år en svag stigning at spore i forhold til 2018.

Dermed føjer 2019 sig til det samlede billede af en folkekirke i stadig tilbagegang, siger Marie Vejrup Nielsen, leder af Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet.

”Der er tale om et mangeårigt støt og stabilt fald. Grundlæggende handler det om en ændring i befolkning med blandt andet en øget indvandring på den ene side, som påvirker tallene. Og på den anden side reelle medlemsændringer med for eksempel et faldende dåbstal,” siger hun.

Marie Vejrup Nielsen forklarer, at danskernes langsomme løsrivelse har været med til at ændre folkekirken de senere år på flere måder. Her har kirkens modsvar været, at den forsøger at blive bedre til at holde på medlemmerne, snarere end den forsøger at få nye medlemmer ind.

”Folkekirken har meget naturligt forandret sig for at bremse udviklingen. Aktivitetsniveauet er blevet øget massivt. Folkekirkens åbningstid har udvidet sig, så der foregår noget hele ugen med både yoga, babysalmesang og virkelig mange andre slags aktiviteter. Og mangfoldigheden af funktionspræster er vokset kraftigt. Folkekirken gør rigtig meget for at udvide kontakten til medlemmerne i disse år,” siger hun.

Alligevel er det nok for optimistisk at tro, at den langsomme tilbagegang vil stoppe lige foreløbig. Det siger Astrid Krabbe Trolle, religionssociolog og projektmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

”Det er meget vanskeligt at ændre ved en udvikling, hvor folks religiøsitet bliver stadig mere forskelligartet, og hvor flere bliver ikke-religiøse. Medmindre der ligefrem sker en religiøs vækkelse, eller der kommer store ændringer i juraen, hvor for eksempel statsborgerskab og folkekirkemedlemskab bliver koblet sammen, har jeg meget svært ved at se, at den udvikling ændrer sig,” siger hun.

Et af de områder, hvor der ifølge hende i øjeblikket er noget på spil for folkekirken, er ved begravelser og bisættelser. Indtil for relativt få år siden havde folkekirken nærmest eneret på området. Men de senere år er der begyndt at ske en udvikling, hvor der er kommet nye ønsker til begravelsesformer.

”Her er der virkelig noget på færde. Selvom tallene over kirkelige begravelser stadig er meget stabile, kan det være et område, hvor der fremadrettet vil ske ændringer. Det springende punkt for folkekirken bliver, om den bevarer begravelsesmyndigheden. Hvis der først bliver ændret ved den juridiske særstatus, folkekirken har i dag på området, kan det blive en helt anden situation. I dag er det alt andet lige mere besværligt at blive begravet uden for folkekirken, da man så selv står med ansvaret for ceremonien,” siger hun.

Spørger man Aarhus-biskop Henrik Wigh-Poulsen, hvor der i øjeblikket er mest på spil for folkekirken i statistikken, peger han på dåbstallet. Det er faldet med 1,2 procentpoint fra 2018 til 2019.

”Det er her, hvor den folkekirkelige hverdag for alvor bliver anfægtet. Især hvis det viser sig, at færre kirkemedlemmer vælger at få deres børn døbt, synes jeg, at vi har tabt noget vigtigt. Det samme gør sig gældende ved begravelser, hvor der er tale om et traditionstab, hvis nogen synes, de kan klare det bedre selv. Vi må blive ved med at se på, hvad der får nogen til at vælge kirken fra og se på, om vi kan lære noget af det,” siger han, uden at han dog kan sige, om det faldende dåbstal er et vilkår for kirken eller en situation, der faktisk kan ændres.

Han hæfter sig dog ved, at trods den svage tilbagegang i de kirkelige handlinger ser situationen stadig noget bedre ud for folkekirken i Danmark end for kirkerne i de nordlige nabolande.

Dyk ned i udviklingen i folkekirkens statistik på