Hver eneste dag løfter landets 240 efterskoler en helt særlig samfundsopgave. For nutidens unge har det svært. Rigtig svært. Det har undersøgelse efter undersøgelse konstateret de seneste år. Og mens landets politikere og forskere forsøger at blive klogere på, hvad de unges stress, angst og ensomhed skyldes, forsøger landets efterskoler at give de unge en hånd at holde fast i og dernæst et skub ud i livet.
Det gør efterskolerne ved at invitere de unge ind i et fællesskab, og det gør de ved at give de unge et sted, hvor der er plads til, at de unge kan være sig selv. Og sådanne fællesskaber og steder hører til sjældenhederne i nutidens ungdomsliv.
Fra min egen efterskoletid er det særligt fællesskabet, jeg husker følelsen af. Til morgensang, under aftensmaden og til gymnastikopvisningerne, hvor vi stod side om side i ens tøj. Følelsen af fællesskab var overalt og er det stadig, når jeg i dag mødes med mine efterskolevenner for at spise og synge sammen – gymnastikken og det ens tøj har vi droppet.
Men hvis jeg havde været efterskoleelev i dag, ville det måske i højere grad være følelsen af endelig at have fundet et sted, hvor jeg kunne være mig selv, jeg ville tænke tilbage på. For i en digital tid, hvor unge lever i en præstationskultur og på sociale medier konstant bedømmes og bombarderes med billeder og fortællinger om, hvordan de helst skal være og se ud, er det endnu sværere at finde frem til – og finde ro i – hvem man egentlig er.
Derfor er efterskolerne og den opgave, de løfter, vigtigere end nogensinde. Og derfor er det også glædeligt, at flere unge end nogensinde vælger at tage på efterskole.
Helt præcist har 30.069 unge valgt at tage på efterskole i skoleåret 2019/2020. For de 30.069 unge mennesker bliver mødet med efterskolen forhåbentlig også mødet med et sted, hvor de føler, de kan være dem selv.
En af de nye efterskoleelever, der allerede føler det sådan, er Arthur Leonard Hemø. Han er netop begyndt på rollespilsefterskolen Epos på Als og er en af de efterskoleelever, Kristeligt Dagblads læsere kan møde i tillægget ”Efterskole2019”.
”Det er super befriende ikke længere at være ham den mærkelige. Her er man omringet af folk, der ikke griner over rollespilsinteressen. Mange har været alene i folkeskolen og måske haft enkelte venner, der også var ’nørder’. Men her er ens interesse forbundet med tryghed,” fortæller Arthur Leonard Hemø i en reportage fra efterskolen på side 17 i tillægget.
Og han er ikke ene om den følelse. Et efterskoleophold har også haft stor betydning for Simon Holm Eeg, der lider af spastisk lammelse, og som læserne kan møde i et interview på side 14 i tillægget, og på side 10 kan man læse om nogle af de grønlandske elever, der netop er begyndt på Galtrup Efterskole på Mors, som har særligt fokus på netop at give plads til grønlandske elever. Det og meget mere kan læserne blive klogere på ved at dykke ned i tillægget ”Efterskole2019”, der udforsker efterskolelivet, som det ser ud i dag.
God fornøjelse!