Advent er blevet en tid, hvor vi bager julekager i hobetal

De fire lys i adventskransen tæller ned til juleaften. Kirkeligt set tæller de fire søndage ned til Herrens Komme, nemlig Jesu fødsel. Men hvorfor er adventstiden blevet en tid, hvor vi bager på højtryk?

Klejnerne er den ældste julekage, der findes. Den stammer fra 1600-tallet og blev kogt i svinefedt i en gryde over ildstedet. Dernæst kommer pebernødden, som blev lavet af dejrester fra brødbagningen. Jødekagen og navnet har oprindelse i de jødiske bagerier i 1700-tallet. De jødiske bagere bagte kager med eksotiske krydderier, som gav danskerne nye smagsoplevelser. Tidligere deltager i ”Den store bagedyst”, Kirsten Thur, har bagt prototyper på de tre julekager. – Foto: Karen Mathilde Møller Jørgensen.
Klejnerne er den ældste julekage, der findes. Den stammer fra 1600-tallet og blev kogt i svinefedt i en gryde over ildstedet. Dernæst kommer pebernødden, som blev lavet af dejrester fra brødbagningen. Jødekagen og navnet har oprindelse i de jødiske bagerier i 1700-tallet. De jødiske bagere bagte kager med eksotiske krydderier, som gav danskerne nye smagsoplevelser. Tidligere deltager i ”Den store bagedyst”, Kirsten Thur, har bagt prototyper på de tre julekager. – Foto: Karen Mathilde Møller Jørgensen.

Første søndag i advent er typisk den dag, hvor danskerne for alvor tager hul på julen. Vinduerne udsmykkes med guirlander, hylderne dekoreres med engle og nisser og træerne uden for beklædes med lyskæder, der lyser op i den mørke decembernat.

For mange er adventstiden også blevet en bagetid. Pebernødder, jødekager, klejner og æbleskiver indtager danskernes ovne – og gerne af flere omgange. Men hvorfor bager vi så meget i adventstiden? Hvorfor masseproducerer vi disse småkager som fabrikanter i stedet for at købe de færdiglavede i Netto?

This article is part of a theme:
Julens traditioner
Go to the themes page

Anja Jørgensen er museumsinspektør ved Nationalmuseet i København og forklarer, at man altid har bagt ved juletid.

”Det hænger sammen med, at julen fra hedensk tid var den tid på året, hvor der ikke var så mange arbejdsopgaver. Man havde mulighed for at slappe af, bage og feste,” siger hun og forklarer, at man i landbygningerne i 1600-tallet havde massive bageovne med en stor hvælving, der brød ud fra bygningens ydermur. Det var også derfor, at eventyrfigurene Hans og Grethe kunne blive kastet ind i heksens bageovn, da der er et stort hulrum, hvor man bagte brød.

”Man bagte mange brød – også op til jul, og det er her, at pebernødden opstår. Man tog et stykke af brøddejen, oftest var den af rugmel, og blandede med lidt honning,” forklarer Anja Jørgensen og uddyber, at man ikke havde kardemomme og allehånde dengang, så det var en meget sparsom kage.

Dejklumperne blev trillet til små hårde kugler og bagt i bageovnen. Det var typisk noget, børnene fik lov til, så julegaven til børnene har været en klump dej, som de lavede til pebernødder. På grund af de få, tørre ingredienser var pebernødden hård som en nød – deraf navnet.

Prisen for den ældste danske julekage går til klejnen. På dansk finder man ordet i en kogebog fra 1600-tallet, hvor kagen omtales som et ”hareøre”. Selve bagværket viser sig først i en kogebog fra 1766 med beskrivelsen ”en slags bakkelse af sukkerdej, afskåren med et sporejern og bagt i smør eller fit i en pande”.

Æbleskiven deler aldersgruppe med klejnen, men den var dengang ikke forbeholdt julen. De udskårne æbler med sukkerdej rundt om spiste man med glæde året rundt, men i dag er de kun december-spise.

”Dengang havde man ikke et komfur, hvor man kunne bage julekager som i dag. Men man havde et ildsted, hvor man kunne have gryder stående. Så i en gryde med svinefedt kunne man koge klejner over ilden,” forklarer Anja Jørgensen, og derfor er klejnen den ældste julekage, der kendes til.

Begrebet ”advent” kommer af det latinske ”Adventus” og betyder ”komme”. Kirkeligt set symboliserer advent en stille ventetid, hvor man netop venter på Herrens komme, altså Jesu fødsel den 25. december. Adventstiden er i den kirkelige tradition en tid, hvor man beder og mentalt lader op til julens store glæde, men i dag overskygges den af praktiske juleforberedelser og julebag. Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær ved Bibelselskabet og beskriver adventstiden som en forberedelsestid.

”I den kirkelige kalender er adventstiden lilla, det vil sige, det er en bods- og fastetid. Det med fasten er sikkert overraskende for mange i dag, da det er i adventstiden, hele spiseorgiet op til jul begynder. Men kirkeligt set er det en tid, hvor man forbereder sig til Herrens komme, Adventus Domini, som det hedder på latin. Adventstiden er en tid, hvor man vender sine tanker mod det, der skal komme, altså Jesus’ fødsel,” siger hun.

I dag er adventstiden blevet en tid, hvor vi tager hul på julen. Fra første søndag i advent går danskerne for alvor i gang med Wham på anlægget og nisser i hobetal. Derfor kan man også se adventstiden som en forberedelsestid, dog ikke med tanken om at forberede sig på Jesu komme, men på en tid med forberedelse til juleaften. Til gengæld slutter adventstiden meget abrupt ved juleaften, hvor det før i tiden var der, julen begyndte. Fra juleaften forløb de næste 12 juledage frem til Hellig Tre Konger som dage med ro og fordybning. Typisk fejrer vi i dag julen inden juleaften og piller al julepynt ned, lige så snart vi har danset om træet og åbnet gaver, hvor det sjældent er sådan, at man gemmer kagerne til efter jul.

Mange har traditioner for at bage brunkager eller klejner og gerne på en bestemt dag i december eller en bestemt adventssøndag. Kirsten Thur er konditor og deltog i DR’s ”Den store bagedyst” i 2017. For hende fylder julebag meget – det kan denne journalist, der har kageentusiaasten som bofælle, bekræfte. Også denne dag, hvor en duft af kardemomme og smør fra klejnebagningen spreder sig i lejligheden.

”Julebag har noget med hygge at gøre. Alt kan være så travlt, men alligevel sætter man tid af til at lave småkager. Man kunne jo bare have købt dem i Netto, men man sætter sig tid til at bage dem selv med familien,” siger Kirsten Thur med hænderne i dejen.

Bagedystdeltageren har ikke selv fejret advent de sidste tre år, fordi hun har haft så travlt. Men der har altid været tid til julebag, men pebernødden undviger hun ofte.

”De er bare irriterende. Jeg køber dem kun i Netto, hvis jeg skal kaste dem efter nogle. Ellers bager jeg dem selv, og de smager hammer-godt! Men det er det der med at skulle trille dem – åh, det tager så lang tid,” griner hun og piller dejrester af fingrene.

På landet i gamle dage bagte man typisk til forråd. Her blev der bagt en masse kager, brød og småkager, der kunne holde sig i lang tid. Det var typisk i den forberedelsestid, adventstiden, der forløb frem til juleaften, hvor man i de 12 efterfølgende dage kunne nyde sit bagværk uden mange arbejdsopgaver. I dag bager danskerne mere til ad hoc-forbrug og hygger om at lave det sammen med familien.

Der er noget roligt og afslappende ved at bage julesmåkager med familien, og mange har traditioner og gamle opskrifter. Birgitte Stoklund Larsen mener, at der er noget dejligt ved at lave ting med sine hænder. Danskerne kan godt være stressede i adventstiden, fordi de skal købe utallige julegaver og tænke over flæskestegen til julebordet.

”Jeg tror jeg ikke, at familien Danmark tænker over, at de forbereder sig til Herrens komme, når de bager brunkager. Men fornemmelsen af, at julen er en særlig højtid, den er der helt bestemt,” forklarer hun.

For mange mennesker er juletiden en rigtig vigtig tid, siger Anja Jørgensen.

”Man finder sammen med veninder og familie og bager sammen ud fra traditioner. Jeg tror ikke, at man tænker på Jesu komme, mens man bager,” bekræfter hun.

Kirsten Thur genkender det med at have familietraditioner, når det gælder bagning i juletiden. Hendes far er tysker, og hans favorit er ”Stollen”, der er en tysk kage med marcipan og rosiner.

”Det spiste han og min farfar morgen, middag og aften. Men kun i julen,” fortæller hun og rækker hendes personlige opskrift på hjemmebagte klejner frem.